Øget fokus på dansemedicin

 Kategori Uncategorized

Charlotte Anker-Petersen, fysioterapeut, MSc i fysioterapi
Sports Orthopedic Research Center-Copenhagen (SORC-C), Department of Orthopedic Surgery, Hvidovre Hospital
c.anker.petersen@gmail.com

 Charlotte Anker-Petersen er fysioterapeut og Cand. Scient. i fysioterapi. Charlotte har arbejdet som fysioterapeut på Den Kongelige Ballet og Det Kongelige Teaters Balletskole i 7 1/2 år, hvorfra hendes interesse for dansemedicin kommer. Aktuelt er Charlotte, i samarbejde med SORC-C og Syddansk Universitet, i gang med forberedelserne til en PhD omhandlende forebyggelse af skader hos balletdansere og TeamGym gymnaster. Charlotte er desuden medstifter og aktiv bestyrelsesmedlem i Dance Science Denmark.

 

Resumé

Formålet med denne artikel er at give et indblik i de seneste års udvikling indenfor dansemedicin. Interessen har været stigende og fokus er især rettet mod at forebygge det høje antal af overbelastningsskader. Præ-sæson screening af dansere er efterhånden meget udbredt, men der ses stor variation i, hvilke test der anvendes, og reliabiliteten af mange af de anvendte test er stadig tvivlsom.

Artiklen berører desuden, hvilke udfordringer der typisk ses, når en danser søger behandling hos en læge eller fysioterapeut.

 

Indledning

Det er 12 år siden, at Dansk Sportsmedicin havde et temablad omhandlende dansemedicin. Siden da har interessen for dansemedicin været støt stigende, og mængden af tilgængelig videnskabelig litteratur indenfor forskellige dansegenrer (fx ballet, moderne, jazz, standard- og latin, step, hip-hop, street mv.) har tilsvarende oplevet en eksplosiv vækst. En litteratursøgning (i Pubmed) på risikoen for muskuloskeletale skader hos dansere viser, at der i perioden fra 2008 til 2018 er blevet publiceret 14 systematiske reviews, hvoraf de fem så dagens lys i 2017. Heraf var to primært målrettet balletdansere1,2.

En af årsagerne til den stigende interesse for dansemedicin og især klassisk ballet skyldes formentlig, at skadesincidensen pr. danser/år ligger på 1.103, og det har store konsekvenser for en balletdanser at blive skadet. En skade kan få betydning for deres arbejdsevne, deres livskvalitet og i ekstreme tilfælde, kan en skade betyde et farvel til dansekarrieren. Dertil kommer de mange udgifter til sygedage, skadesbehandling og rehabilitering, det koster balletkompagnierne, når danserne bliver skadet3.

 

Typiske skader hos balletdansere

Størstedelen af de skader, der opstår hos balletdansere, er overbelastningsskader, hvilket ses ved en prævalens på mellem 55-83%4,5. De hyppigste skader er patellofemoralt smertesyndrom og tendinopati i achilles og patellasenen, men også lateral ’snapping hip’, stressfraktur af 2. metatars, adduktor muskelskader, lændesmerter og ankel synovitis er  meget almindelige skader hos danserne4.

En af årsagerne til de mange skader er sandsynligvis det store antal af relevé (hælløft), plié (knæbøjning) og spring, en danser dagligt udfører6. Derudover stræber de fleste balletdansere i dag efter at kunne stå i 1. position med fødderne udadroteret tæt på 180 grader, hvilket også er en væsentlig årsag til skader. Dette især hvis den strukturelle og funktionelle fysik ikke følger med, da lænd og leddene i UE i så fald skal kompensere for den manglende bevægelighed7.

 

(Billede) Foto: Christian Als, Det Kongelige Teater

 

Præ-sæson screening

Præ-sæson screening af danserne er en meget udbredt metode blandt dansekompagnierne rundt omkring i verden til at forsøge at nedbringe antallet af overbelastningsskader i løbet af en sæson8. Screeningen indeholder elementer som indsigt i skadeshistorik, spise- og søvnvaner og for kvindernes vedkommende spørges ind til deres menstruationscyklus. Derudover udføres der forskellige funktionelle tests, der typisk fokuserer på holdning, balance, fleksibilitet, ’turnout’, styrke, kondition og dansetekniske færdigheder9,10. Det overordnede mål med screeningen er at bevidstgøre den enkelte danser om evt. svagheder, der skal arbejdes med, så de kan udvikle deres fysiske potentiale og undgå skader.

En af udfordringerne indenfor screening af dansere har været, at der var/er stor variation i forhold til hvilke tests, der blev/bliver anvendt. På baggrund af dette kom International Association for Dance Medicin and Science i 2012 med en rapport om, hvordan man kunne arbejde hen imod en ensretning på området til gavn for både dansere og fremtidig forskning11. Udfordringen synes dog stadig at være aktuel, da reliabiliteten af flere af de anvendte tests fortsat er tvivlsom12.

 

Vigtige elementer i en dansers skadesbehandling/rehabiliteringsproces

Det kan være vanskeligt for den almene kliniker at vejlede danseren tilstrækkeligt i en skadessituation, fordi det kræver et indgående kendskab til de komplekse dansetekniske færdigheder, der kræves af en danser. En danser, der søger behandling hos læge eller fysioterapeut, vil derfor ofte blive mødt med en anbefaling om at stoppe eller holde en pause fra dansen. Da tab af fleksibilitet og styrke har vist at have betydning for den tid, det tager en danser at vende tilbage efter en skade13, vil en fuld pause dog sjældent gavne rehabiliteringsforløbet. Et andet væsentligt element i behandlingen er håndtering af danserens angst for re-skade, idet angst ligeledes er forbundet med en risiko for et mindre succesfuldt outcome af rehabiliteringsforløbet13.

Står man med en vanskelig dansespecifik problemstilling, er det også en mulighed at søge sparring eller netværk gennem Dance Science Denmark, en forening der blev stiftet i foråret 2017 mhp. at fremme netværk og vidensdeling indenfor dans og bevægelse i Danmark. Foreningen, hvis medlemmer tæller aktive dansere, læger, fysioterapeuter, instruktører og danseinteresserede, kan findes på www.facebook.com/dancesciencedenmark.

 

Ændrer seks ugers intensive prøver achillessenens vævskarakteristik hos professionelle balletdansere?

Dette undersøges i et igangværende projekt i SORC-C i samarbejde med Syddansk Universitet og Tendon Performance, UK. Treogtres balletdansere fra Det Kongelige Teaters Balletkompagni (i alderen 18-41 år) har deltaget i projektet, der foregik i efteråret 2016, hvor prøverne til balletten Svanesøen fandt sted. Med seks ugers mellemrum fik alle danserne scannet begge deres achillessener med ultralyds vævskarakteristik (UTC), der inddeler senevævets struktur i fire echo-typer (type I-IV), som beskriver vævets tilstand14. Sekundært blev der indsamlet data ved klinisk undersøgelse af achillessenen, evt. selv-rapporterede smerter og smerte ved et-bens hælløft blev registreret, ligesom Victorian Institute of Sports Assessment – Achilles Questionnaire15 blev udfyldt.

Udover at undersøge hvilken påvirkning en intensiv prøveperiode har på achillessenens vævsstruktur, vil det også være interessant at se, om UTC, der er en relativ ny målemetode, på sigt måske kan anvendes som præ-screening til at kunne forebygge seneskader.

Referencer

  1. Trentacosta N, Sugimoto D, Micheli LJ. Hip and Groin Injuries in Dancers: A Systematic Review. Sports health. 2017;9(5):422-427.
  2. Anand Prakash A. Medical attention seeking dance injuries: systematic review of case reports. The Physician and sportsmedicine. 2017;45(1):64-74.
  3. Ramkumar PN, Farber J, Arnouk J, Varner KE, McCulloch PC. Injuries in a Professional Ballet Dance Company: A 10-year Retrospective Study. Journal of dance medicine & science : official publication of the International Association for Dance Medicine & Science. 2016;20(1):30-37.
  4. Sobrino FJ, de la Cuadra C, Guillen P. Overuse Injuries in Professional Ballet: Injury-Based Differences Among Ballet Disciplines. Orthopaedic journal of sports medicine. 2015;3(6):2325967115590114.
  5. Jacobs CL, Cassidy JD, Cote P, et al. Musculoskeletal Injury in Professional Dancers: Prevalence and Associated Factors: An International Cross-Sectional Study. Clinical journal of sport medicine : official journal of the Canadian Academy of Sport Medicine. 2016.
  6. Maffulli N, Longo UG, Denaro V. Achilles Tendinopathy in Dancers. Journal of dance medicine & science : official publication of the International Association for Dance Medicine & Science. 2012;16(3):92-100.
  7. Russell JA. Preventing dance injuries: current perspectives. Open access journal of sports medicine. 2013;4:199-210.
  8. Liederbach M. Screening for functional capacity in dancers: designing standardized, dance-specific injury prevention screening tools. Journal of dance medicine & science : official publication of the International Association for Dance Medicine & Science. 1997;3:93-106.
  9. Molnar M EJ. Screening Students in a Pre-Professional Ballet School Journal of dance medicine & science : official publication of the International Association for Dance Medicine & Science. 1997;3:118-121.
  10. Solomon R. A Pro-Active Screening Program for Addressing Injury Prevention in a Professional Ballet Company. Journal of dance medicine & science : official publication of the International Association for Dance Medicine & Science. 1997;3:113-117.
  11. Liederbach M, Hagins M, Gamboa JM, Welsh TM. Assessing and Reporting Dancer Capacities, Risk Factors, and Injuries: Recommendations from the IADMS Standard Measures Consensus Initiative. Journal of dance medicine & science : official publication of the International Association for Dance Medicine & Science. 2012;16(4):139-153.
  12. Kenny SJ, Palacios-Derflingher L, Owoeye OBA, Whittaker JL, Emery CA. Between-Day Reliability of Pre-Participation Screening Components in Pre-Professional Ballet and Contemporary Dancers. Journal of dance medicine & science : official publication of the International Association for Dance Medicine & Science. 2018;22(1):54-62.
  13. Junck E, Richardson M, Dilgen F, Liederbach M. A Retrospective Assessment of Return to Function in Dance After Physical Therapy for Common Dance Injuries. Journal of dance medicine & science : official publication of the International Association for Dance Medicine & Science. 2017;21(4):156-167.
  14. van Schie HT, de Vos RJ, de Jonge S, et al. Ultrasonographic tissue characterisation of human Achilles tendons: quantification of tendon structure through a novel non-invasive approach. British journal of sports medicine. 2010;44(16):1153-1159.
  15. Robinson JM, Cook JL, Purdam C, et al. The VISA-A questionnaire: a valid and reliable index of the clinical severity of Achilles tendinopathy. British journal of sports medicine. 2001;35(5):335-341.
Relaterede indlæg