Videnskabelig konference under VM i ishockey i Danmark

 Kategori Uncategorized

“From talent development to injured athletes in Danish hockey”

 

AAU P

Af studieadjunkt, , cand scient idræt og psykologi, Johan Frederik Banzhaf fban@hst.aau.dk og professor, ph.d., dr.scient. Pascal Madeleine pm@hst.aau.dk, Sport Sciences, Department of Health Science and Technology, Faculty of Medicine, Aalborg University.

Institut for Medicin og Sundhedsteknologi

Kontakt:

Johan Frederik Banzhaf, cand scient idræt og psykologi
Teaching Assistant Professor
Sport Sciences, Department of Health Science and Technology, Aalborg University
Fredrik Bajers Vej 7D, 9220 Aalborg
Phone: (+45) 31324030
E-mail:   fban@hst.aau.dk

 

Resumé:

I maj 2018 var Danmark vært for Verdensmesterskaberne (A-VM) i ishockey. I denne forbindelse arrangerede Aalborg Universitet (AAU) en kombineret konference og ph.d.-kursus i samarbejde med Dansk Ishockey Union (DIU), Den Internationale Ishockey Union (IIHF) og Team Danmark. Det var første gang IIHF indgik et officielt konferencesamarbejde med et universitet i forbindelse med A-VM. Konferencens omdrejningspunkter var aktuelle perspektiver på talentudvikling og skadesforebyggelse indenfor ishockey, hvilket blev tilgodeset gennem to separate konferencespor. Oplæg blev varetaget af internationalt anerkendte forskere og praktikere fra både danske og udenlandske universiteter. I denne artikel belyses centrale pointer fra konferencens oplæg, som er relevante for talentudvikling og skadesrehabilitering indenfor såvel ishockey som sport generelt.

 

Indledning:

Ishockey udgør den største vintersportsgren i verden og kategoriseres ofte blandt de 10 største sportsgrene i verden. På klubplan betragtes den nordamerikanske hockeyliga, NHL, som verdens stærkeste hockeyliga, og er med sin årlige omsætning på 4,1 mia. USD blandt klodens 5 største professionelle sportsligaer [1]. Ishockey er ligeledes populært i Europa, hvor særligt stærke ligaer eksempelvis findes i Sverige, Schweiz, Tyskland, Tjekkiet og Rusland.

På landsholdsniveau afspejler A-VM den mest prestigefyldte turnering. Begivenheden strækker sig over tre uger og er en af verdens største årligt tilbagevendende sportsbegivenheder. I maj 2018 var Danmark vært for netop A-VM, med Royal Arena i København og Jyske Bank Boxen i Herning som udvalgte arenaer for samtlige kampe. Arrangementet udgjorde den største sportsbegivenhed nogensinde på dansk grund og tiltrak mere end 500.000 nationale og internationale tilskuere [2] . Tildelingen af værtsskabet var kulminationen på den udvikling, som dansk ishockey har gennemlevet siden 2002. Her vandt Danmark for første gang B-VM, hvilket sikrede kvalifikation til den bedste række, A-VM. Siden da har Danmark leveret en række resultater med international genklang.

A-VM tilvejebragte en unik mulighed for at skabe synergieffekter mellem forskning og praksis. Begivenheden ville naturligt hæve såvel koncentrationen af ishockeypraktikere i landet som opmærksomheden på sporten. Endvidere afvikler IIHF hvert år i forbindelse med A-VM et todages coaching symposium målrettet praktikere fra deltagende nationers ishockeyforbund. Idrætsvidenskab på Aalborg Universitet (AAU) ønsker sig defineret netop ved et tæt parløb mellem forskning og praksis, hvorfor ideen om et konferencesamarbejde opstod. Gensidig interesse hos DIU, IIHF og Team Danmark skabte platformen for at udvide symposiet til en tredages begivenhed, hvor dag 1 blev dedikeret et videnskabeligt fokus, mens dag 2 og 3 blev målrettet praktikere. IIHF har aldrig tidligere indgået et officielt samarbejde med et universitet i forbindelse med A-VM, og konferencen afspejler derfor på flere måder en historisk begivenhed.

 

Konferencens rammer og forløb

Konferencen blev afviklet på AAUs lokation i Københavns Sydhavn. I alt bidrog 16 forskellige oplægsholdere med perspektiver fra egen forskning eller praksis. Fire danske universiteter var repræsenteret gennem oplægsholdere fra Aalborg, København, Århus og Syddansk Universitet, mens topforskere fra Canada, Norge, England og Tyskland ligeledes deltog. Ydermere var tidligere elitespillere og -trænere fra Danmark og Canada blandt oplægsholderne.

Hovedformålet var at skabe en konference, som favnede bredt og skabte bro mellem forskellige domæner; dels mellem forskning og praksis, og dels mellem traditionerne humaniora og naturvidenskab. Derfor blev programmet designet som en vekselvirkning mellem fælles oplæg og break-out-sessions dedikeret henholdsvis humanistiske og naturvidenskabelige perspektiver – se fuldtekst her. Figur 1 illustrerer strukturen for konferenceprogrammet.

udklip

I det følgende præsenteres udvalgte pointer fra de to spor.

  • Dagen blev indledt med et oplæg af præstationskonsulent Dr. Stephen R. Norris (CA), som er dybt involveret i international ishockey. Med sit kendskab til aktuelle tendenser på den globale ishockeyscene skabte Norris et fælles referencepunkt for konferencens øvrige oplæg.
    Norris advarede mod den tidlige udvælgelse og specialisering, som aktuelt dominerer talentudvikling i ishockey. Glæden ved at dyrke sporten bør i stedet være det centrale fokuspunkt for unge udøvere, hvorfor talentudviklingsmiljøer bør tilrettelægges på en måde, der i højere grad harmonerer med børns udviklingstrin.
    Norris’ adresserede derpå big datas potentielle indflydelse på præstationsoptimering. Eksempelvis udgør ”wearables” og ”gamification” to muligheder, som på fordelagtig vis løfter teknologi direkte ind i talentudviklingen.
    Afslutningsvist kondenserede Norris sine pointer til implementeringen af en udviklingsstrategi for talentmiljøer.
  • En central pointe på tværs af oplæg i det humanistiske spor var betoningen af lederens ansvar og muligheder i relation til talentudvikling. Lederen bør i denne sammenhæng være bevidst om kontekstuelle og kulturelle præmisser, og udvikle praksis i overensstemmelse hermed. Lederen bør endvidere holde sig sit etiske ansvar bevidst, da gatekeeper-funktionen på udslagsgivende vis kan påvirke et talents sportslige karriere. Endelig bør lederen systematisere uddannelse af spillere inden for fysiologiske og psykologiske præmisser for toppræstation. Dette omfatter eksempelvis kost, søvn og mental restitution samt kommunikationsudvikling og forståelse for sociale dynamikker.
  • I det naturvidenskabelige spor kredsede flere oplæg omkring udfordringerne forbundet med både skadesdiagnosticering relateret til hjernerystelse og anbefalinger forbundet med rehabilitering. Den akutte undersøgelse er af højeste vigtighed, og kan understøttes gennem anvendelse af den såkaldte SCAT5 (“Sport Concussion Assessment Tool 5th Edition”). Alligevel er det en udfordring at skelne mellem en nakke- og hjerneskade, hvorfor lægen er nødt til at observere kampen, analysere påførte kræfter mod hovedet samt kende spillerens personlighed. Således forudsætter en korrekt diagnose at lægen er en del af holdet. Behovet for forbedrede diagnosticeringsmetoder blev understreget på tværs af oplæg.
  • Det naturvidenskabelige spor havde ligeledes fokus på forskellige funktionelle tests, som aktuelt anvendes i evaluering, rehabilitering og præstationsforbedrende træning inden for ishockey. I dag anvendes forskelligartede tests relateret til nakkestyrke, hop, ”shuttle run”, ”drop jump”, lateral stabilitetstest, ”dual-task agility test” og countermovement jump. Disse tests kan i endnu højere grad specificeres til ishockey som sportsgren, og derigennem mindske skaderisici og understøtte rehabilitering.
  • I en plenuminterviewsituation tilvejebragte ishockeykoryfæerne Olaf Eller, Jesper Damgaard og canadieren Cameron Abbot perspektiver på aktuelle tendenser og udviklingen af dansk ishockey gennem de sidste 20 år. En central tendens består i de ændrede fysiologiske krav, som ishockeyspillere aktuelt må imødekomme. I dag prioriteres den atletiske og agile kropsbygning over den tunge fysik, som tidligere var i højsædet. I forlængelse heraf fremhævede interviewdeltagerne samstemmigt, hvordan professionaliseringen påbegyndes stadigt tidligere. Dette øger risikoen for faldgrubber såsom tidlig udbrændthed og fravalg af talenter, der potentielt set kunne slå igennem på et senere tidspunkt. Endelig belyste eksperterne baggrunden for at Danmark globalt set er den nation, som procentuelt producerer flest NHL-spillere i forhold til aktive spillere.

Konklusion

Med oplæggenes diversitet og samarbejdet på tværs af videnskabelige discipliner og faglige domæner er det vores forhåbning at både forskere og praktikere finder inspiration til deres fortsatte udvikling af spillere og teams samt skadesforebyggelse. Som konsekvens af de adskillige kræfter, der i forening muliggjorde konferencen, afsluttes dette bidrag med en særlig tak til Institut for Medicin og Sundhedsteknologi (Debbie Pedersen); Dansk Ishockey Union (DIU); Den Internationale Ishockey Union (IIHF); Team Danmark; Det Obelske Familiefond; Familien Hede Nielsens Fond og European College of Sport Science (ECCS).

[1]https://www.totalsportek.com/most-popular-sports/

[2]http://ishockey.dk/ishockey-vm-giver-millioner-til-dansk-ishockey/

Recent Posts