Kvindecykling: Kan ergonomisk design af siddepuden i cykelshorts ændre på trykfordeling og ubehag?

Kontakt:
Pascal Madeleine, professor, ph.d., dr.scient.
Sport Sciences, Department of Health Science and Technology, Aalborg University
Niels Jernes Vej 12, Novi 2, 9220 Aalborg
Phone: (+45) 99408833
E-mail: pm@hst.aau.dk

Resumé
Formålet med dette laboratoriestudie var at undersøge korttids effekter af siddepude-design i cykelshorts på trykfordeling og oplevet ubehag hos kvindelige cykelryttere. Vi forventede at finde en forskel på trykfordeling og det oplevede ubehag i det vulvo-perinale område mellem to forskellige siddepuder; en traditionel siddepude med skum ved skridt-regionen og siddeknoglerne samt en nyudviklet siddepude med skum begrænset til områderne ved siddeknoglerne. Vi forventede derudover at det oplevede øgede ubehag ville korrelere med en øget trykvariabilitet. Vores hypoteser blev ikke bekræftet. Derudover så vi en ”carry over” effekt hvilket indikerede en mulig tilvænning til ubehag omkring områderne ved siddeknoglerne.

Baggrund
Gentagne skader i perineum hos kvinder kan føre til ”bicyclist´s vulva” , beskrevet som hypertrofi af vulva, forårsaget af en kombination af kronisk inflammation i det vulvo-perineale område og gentagen afklemning af lymfekarrene (Baeyens et al., 2002). Symptomer og skader som følge af slitage og belastning af skridt-området er i første omgang generende. Og det kan ende med at blive invaliderende. Derfor er denne forskning relevant og vigtig. Kan vi mindske ubehaget ved at øge vores viden om designet af siddepuden i cykelshorts?
Vi har for nylig undersøgt sammenhængen mellem sadeldesign og oplevet ubehag for kvinder under ergometercykling (Larsen et al., 2018). Vi påviste blandt andet at man kan aflaste det vulvo-perineale område og mindske ubehaget ved at omfordele trykket på sadlen ved at ændre designet af sadlen. Og at det kan hjælpe kvindelige cykelryttere som oplever ubehag når de cykler.
På nuværende tidspunkt er kendskabet til interaktioner mellem siddepuden i cykelshorts, sadel og det vulvo-perineale område begrænset. Vores viden inden for udviklingen af ubehag og siddende stillingskontrol er også begrænset. Vi har tidligere påvist en sammenhæng mellem ubehag og variabilitet ved en stillesiddende position (Søndergaard et al., 2010), men ikke når man cykler (Larsen et al., 2018).
I dette projekt fokuserede vi på cykelshorts til kvindelige cykelryttere samt ubehag og trykfordeling ved at undersøge sammenhængen mellem siddepude-design i cykelshorts, trykfordeling og oplevet vulvo-perinealt ubehag hos kvinder under ergometercykling. Til dette formål blev der i samarbejde med Fusion ApS udviklet cykelshorts med to forskellige siddepude-designs. Vi forventede at se en forskel mellem de to forskellige designs med hensyn til det selvrapporterede vulvo-perineale ubehag samt trykfordelingen.

Figur 1: Figuren viser de to nyudviklede siddepuder til cykelshorts. Siddepuderne var designet med det samme omrids og mængde af skum ved siddeknoglerne, mens puderne adskilte sig ved skridt-regionen. Half-pad-puden havde ikke noget skum i skridt-regionen mens full-pad-puden havde en mere traditionel udformning med skum både ved siddeknogler og ved skridt-regionen.

Forskningssamarbejde med FUSION ApS
I samarbejde med Fusion ApS blev der udviklet to forskellige siddepuder til cykelshorts. Siddepuderne var designet med det samme omrids og mængde af skum ved siddeknoglerne, men således at siddepuderne adskilte sig ved skummængden ved skridt-regionen (figur 1). Til selve forsøget blev der rekrutteret 14 kvindelige raske klub-cykelryttere med 3,6±2,4 års erfaring i landevejscykling. Forsøget blev foretaget som et randomiseret cross-over studie. Der blev således gennemført to test-sessioner, adskilt af 2-7 dage. Der blev cyklet med begge pudedesigns i randomiseret rækkefølge over de to test-sessioner. En upolstret sadel, produceret til et tidligere studie (Larsen et al., 2018) for netop at eliminere effekten af polstring fra sadlen, var påmonteret et SRM cykelergometer (Schoberer Rad Messetecknik, Jülich, Tyskland). På sadlen var monteret en fleksibel trykmåtte (S2119, Novel, München, Tyskland) som blev benyttet til at kvantificere og kortlægge overfladetrykket mellem det vulvo-perineale område og sadlen (figur 2). En visuel analog skala (VAS) blev benyttet til afrapportering af ubehag ved henholdsvis siddeknogle- og skridt-regionen.

For at standardisere siddepositionen mellem forsøgspersonerne blev cykelergometret tilpasset hver enkelt forsøgsperson, baseret på antropometriske mål. Dynamiske trykmålinger blev foretaget vha. trykmåtten i 55 sek. mellem 9.-10., 19.-20., 29.-30., 39.-40., 49.-50. og 59.-60. minut. Ubehaget i siddeknogle- og skridt-regionen blev selvrapporteret vha. VAS-skalaen, umiddelbart efter trykmålingerne. VAS-skalaen strakte sig fra 0 (intet ubehag) til 10 (maximale tænkelige ubehag). Efter endt session blev forsøgspersonerne bedt om at bedømme deres oplevelse af puden. Dette blev gjort vha. en skala der strakte sig fra 1 til 10, hvor 1 blev betragtet som den laveste præference og 10 den højeste præference. Ved analyse af tryk-data, blev standard afvigelsen, variationskoefficienten og sample entropien af det gennemsnitlige center of pressure udregnet i henholdsvis køre- og sideværts retning. Standard afvigelsen og variationskoefficienten afspejler henholdsvis den absolutte og den relative størrelse af variabiliteten mens sample entropien udtrykker kompleksiteten af data.

Figur 2: Figuren viser forsøgsopstilling til testning af nyudviklede siddepuder til cykelshorts. Bemærk den fleksible trykmåtte monteret på sadlen og elektronisk VAS monteret på styret.

Resultater
Der blev ikke fundet nogen effekt af pudedesign på de biomekaniske variabler eller på det afrapporterede ubehag ved siddeknogle- eller skridt-regionen. Ligeledes var der ikke en signifikant forskel mellem pudedesign ved tilkendegivelse af pude-præference. Derimod fandt vi en effekt af tid på forflyttelsen af center of pressure i køreretningen samt en effekt af tid på det opfattede ubehag ved både siddeknogle- og skridt-regionen, begyndende fra det 10. minut. På trods af at der var taget forbehold for ”carry-over” effekter, så viste det sig, at der var en effekt af session på det afrapporterede ubehag. Forsøgspersonerne afrapporterede således mindre ubehag ved siddeknogle-regionerne i session to, sammenlignet med session et, på trods af at pudedesignet som beskrevet var identisk ved siddeknoglerne.

Konklusion og Perspektiv
Studiet er enestående i den henseende at vi er de første til systematisk at designe og producere samt teste effekten af siddepuder i cykelshorts på trykfordeling samt oplevet ubehag i det vulvo-perineale område hos kvinder. Vi fandt ikke nogen effekt af pudedesign på de biomekaniske variabler samt på ubehaget. Til gengæld fandt vi et reduceret oplevet ubehag i siddeknogle-regionerne fra session et til session to. Dette kunne tyde på en tendens til større tilvænning ved siddeknogle-regionerne sammenlignet med det vulvo-perineale område. Fremtidige studier kunne fokusere på langvarige effekter af ergonomisk designede siddepuder i cykelshorts.

Støtte
Der rettes en særlig tak til Per Nissen og Mads Nissen, FUSION ApS. Projektet er støttet af Kulturministeriets Forskningsudvalg.

Kilder:
Baeyens L, Vermeersch E, Bourgeois P, Baeyens L, Vermeersch E, Bourgeois P. Bicyclist’s vulva: Observational study. BMJ Br. Med. J. 2002, 325, 138.
Larsen AS, Larsen FG, Sørensen FF, Hedegaard M, Støttrup N, Hansen EA, Madeleine P. The effect of saddle nose width and cutout on saddle pressure distribution and perceived discomfort in women during ergometer cycling. Appl. Ergon. 2018, 70:175-181.
Sauer JL, Potter JJ, Weisshaar CL, Ploeg HL, Thelen DG. Influence of gender, power, and hand position on pelvic motion during seated cycling. Med. Sci. Sports Exerc. 2007, 39, 2204–2211.
Søndergaard KHE, Olesen CG, Søndergaard EK, de Zee M, Madeleine P. The variability and complexity of sitting postural control are associated with discomfort. J. Biomech. 2010, 43, 1997–2001.