Forfattere: Jonas Petersen1<\/sup>, Kasper Bisgaard Thornton1<\/sup>, Lasse Ish\u00f8i1,2<\/sup>.\u00a0\u00a0<\/p>\n\n\n\n 1: FC Nordsj\u00e6lland\u00a0\u00a0 Korresponderende forfatter: Jonas Petersen\u00a0<\/strong> Resum\u00e9<\/strong>\u202f\u00a0 Indledning<\/strong>\u00a0 I fodbold er det almindelig praksis at monitorere den maksimale muskelstyrke, is\u00e6r i forbindelse med opstarten af pre-season. Dette sker ofte p\u00e5 baggrund af en klinisk begrundelse om, at nedsat muskelstyrke udg\u00f8r en risikofaktor for skade senere i s\u00e6sonen (1,2). Imidlertid er der intet, der tyder p\u00e5, at man med tilstr\u00e6kkelig sikkerhed kan klarl\u00e6gge risikoen for skade for den enkelte spiller ved at m\u00e5le muskelstyrke eller en kombination af parametre, herunder f.eks. test af range of motion (5,8,9). P\u00e5 trods af dette kan m\u00e5ling og monitorering af maksimal muskelstyrke give vigtig information, som kan v\u00e6re relevant for sekund\u00e6r forebyggelse i arbejdet med at minimere risikoen for muskelskader hos fodboldspillere (7,10).\u00a0<\/p>\n\n\n\n Tendenser p\u00e5 gruppeniveau<\/strong>\u00a0 I et lignende studie af Light et. al. 2022 p\u00e5vises en drastisk forskel i den maksimale muskelstyrke i henholdsvis hofteadduktion og -abduktion mellem U13 og U15 \u00e5rgange (12). Denne observation kan potentielt v\u00e6re af klinisk relevans, da der sidel\u00f8bende observeres et relativt h\u00f8jt antal skader i hofte-lyskeomr\u00e5det hos samme aldersgrupper. Dette kan danne grundlag for en hypotese om, at en relativt hurtig og markant stigning i den maksimale muskelstyrke omkring hofterne kan \u00f8ge s\u00e5rbarheden for skader i samme omr\u00e5de hos atleter i denne aldersgruppe. Det kan derfor v\u00e6re relevant at overveje interventioner, der sigter mod at \u00f8ge muskelstyrken i de relevante muskelgrupper, da der allerede er observeret en \u00f8get muskelstyrke blandt disse atleter, og dette muligvis er en medvirkende faktor til opst\u00e5elsen af symptomerne. Det er dog v\u00e6rd at bem\u00e6rke, at de ovenn\u00e6vnte observationer er lavet p\u00e5 eliteatleter, og at udviklingen muligvis ikke er tilsvarende hos atleter p\u00e5 lavere niveauer. Det er blevet foresl\u00e5et, at den observerede for\u00f8gelse kan skyldes \u00f8get eksponering, som er blevet p\u00e5vist mellem U14 og U15 \u00e5rgangene hos eliteatleter (12). I praksis er det derfor vigtigt at tage hensyn til disse faktorer i udredning og behandling af skader i hofte-lyskeomr\u00e5det hos atleter i denne aldersgruppe. <\/p>\n\n\n\n Maksimal isometrisk muskelstyrke kan m\u00e5les hurtigt, simpelt og reliabelt i klinikken ved hj\u00e6lp af et eksternt-fikseret h\u00e5ndholdt dynamometer. Under test af maksimal bagl\u00e5rsstyrke ligger spilleren p\u00e5 maven med testpersonens h\u00e5nd placeret mellem unders\u00f8gelsesbordet og den distale 1\/3 del af den nedre del af crus for at sikre en let kn\u00e6b\u00f8jning (ca. 15\u00b0) af kn\u00e6et, der bliver testet. For at minimere hoftefleksion under testen fastg\u00f8res et stift b\u00e6lte omkring b\u00e6kkenet og unders\u00f8gelsesbordet.\u00a0 Desuden instrueres alle spillere i at stabilisere sig selv ved at holde fast i siderne af bordet med h\u00e6nderne. Dynamometeret placeres bag p\u00e5 anklen 5 cm proximalt for lateral malleol og fastg\u00f8res med et eksternt stift b\u00e6lte til unders\u00f8gelsesbordet (13). Der udf\u00f8res en isometrisk opvarmning med en kontraktionsintensitet p\u00e5 ca. 50% af den maksimale frivillige isometriske kraft, efterfulgt af to testfors\u00f8g med maksimal frivillig isometrisk kraft adskilt af 30 til 60 sekunders hvile (13). Hvis der \u00f8nskes m\u00e5ling af eccentrisk styrke i bagl\u00e5rsmuskulaturen, findes der kommercielle apparater s\u00e5som NordBord, Fysiometer, og lignende.\u00a0<\/p>\n\n\n\n Tendenser p\u00e5 individniveau\u202f<\/strong>\u00a0 Vigtigste punkter til klinisk praksis<\/strong>\u202f\u00a0 Referencer<\/strong><\/p>\n\n\n\n Forfattere: Jonas Petersen1, Kasper Bisgaard Thornton1, Lasse Ish\u00f8i1,2.\u00a0\u00a0 1: FC Nordsj\u00e6lland\u00a0\u00a02: Sports Orthopedic Research Center \u2013 Copenhagen (SORC-C),\u00a0 University Hospital Amager-Hvidovre.\u00a0\u00a0 Korresponderende forfatter: Jonas Petersen\u00a0tlf.: 60173341\u00a0\u00a0E-mail: jpe@fcn.dk\u00a0 Resum\u00e9\u202f\u00a0Muskelskader og\/eller smerter i bagl\u00e5r og hofteadduktorerne er relativt hyppige hos elitefodboldspillere, og der tidligere er observeret en sammenh\u00e6ng mellem nedsat muskelstyrke og en \u00f8get skadesrisiko (1,2).\u00a0 Derfor […]<\/p>\n","protected":false},"author":9,"featured_media":1288,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[211,50,9],"class_list":["post-1882","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-uncategorized","tag-muskelstyrke","tag-rehabilitering","tag-skadesforebyggelse"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/dansksportsmedicin.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1882"}],"collection":[{"href":"https:\/\/dansksportsmedicin.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/dansksportsmedicin.dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/dansksportsmedicin.dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/9"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/dansksportsmedicin.dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1882"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/dansksportsmedicin.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1882\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1893,"href":"https:\/\/dansksportsmedicin.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1882\/revisions\/1893"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/dansksportsmedicin.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media\/1288"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/dansksportsmedicin.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1882"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/dansksportsmedicin.dk\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=1882"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/dansksportsmedicin.dk\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=1882"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
2: Sports Orthopedic Research Center \u2013 Copenhagen (SORC-C),\u00a0 University Hospital Amager-Hvidovre.\u00a0\u00a0<\/p>\n\n\n\n
tlf.: 60173341\u00a0\u00a0
E-mail: jpe@fcn.dk\u00a0<\/p>\n\n\n\n
Muskelskader og\/eller smerter i bagl\u00e5r og hofteadduktorerne er relativt hyppige hos elitefodboldspillere, og der tidligere er observeret en sammenh\u00e6ng mellem nedsat muskelstyrke og en \u00f8get skadesrisiko (1,2).\u00a0 Derfor er systematisk overv\u00e5gning af maksimal muskelstyrke i bagl\u00e5r og adduktormuskler udbredt i elitefodboldmilj\u00f8er. Metoder til dataindsamling og anvendelse af disse data udvikles l\u00f8bende over tid. I nyligt udgivne studier observeres tendenser, der kan have klinisk relevans for et estimat af den generelle skadesrisiko p\u00e5 gruppebasis og i forbindelse med strukturering af sekund\u00e6r forebyggelse af skader samt rehabilitering af den enkelte atlet. Det f\u00f8lgende beskriver et muligt klinisk rationale for at monitorere maksimal muskelstyrke og hvordan den indsamlede data potentielt kan anvendes i kliniske sammenh\u00e6nge.\u00a0\u00a0<\/p>\n\n\n\n
Muskelskader i underekstremiteten er hyppige blandt fodboldspillere, hvor is\u00e6r bagl\u00e5rs- og adduktorskader udg\u00f8r en markant byrde (3). Litteraturen beskriver simple og effektive forebyggelsesprogrammer rettet mod disse skader (4). Implementering af s\u00e5danne basisprogrammer p\u00e5 holdniveau kan kategoriseres som prim\u00e6r forebyggelse, og det ser ud til, at elitefodboldhold, der f\u00f8lger en s\u00e5dan tilgang, oplever f\u00e6rre skader (5). Forebyggelsesstrategien kan med fordel suppleres med sekund\u00e6r forebyggelse, hvor man gennem l\u00f8bende monitorering fors\u00f8ger at identificere h\u00f8jrisiko atleter\/grupper af atleter for dern\u00e6st at intervenere p\u00e5 disse, men den forebyggende effekt af s\u00e5danne tiltag er sparsomt dokumenteret (6,7).\u00a0\u00a0<\/p>\n\n\n\n
L\u00f8bende monitorering af muskelstyrke i udvalgte muskelgrupper kan anvendes til at tydeligg\u00f8re potentielle tendenser p\u00e5 gruppebasis for den enkelte \u00e5rgang og aldersgruppe. Muskelstyrkeprofilen for akademispillere m\u00e5 antages at gennemg\u00e5 en drastisk udvikling over tid p\u00e5 baggrund af \u00f8get v\u00e6kst, \u00f8get styrketr\u00e6ningsfokus og \u00f8gede belastningskrav i spilsituationer Ish\u00f8i et al. (2021) observerede i et tv\u00e6rsnitsstudie forskelle mellem aldersgrupper i isometrisk muskelstyrke i bagl\u00e5rene hos fodboldspillere. Det blev observeret, at seniorspillere havde en tendens til at have en lavere maksimal isometrisk muskelstyrke end de inkluderede U19 spillere i den unders\u00f8gte gruppe.(11) Set i lyset af, at stigende alder synes at v\u00e6re en determinerende faktor for en \u00f8get risiko for at udvikle muskelskader i bagl\u00e5rene, indikerer disse resultater umiddelbart en ugunstig styrkeprofil hos en seniorspiller (11). Ydermere observeres det, at seniorspillere er i stand til at opn\u00e5 h\u00f8jere maksimale sprinthastigheder end yngre spillere, hvilket potentielt kan \u00f8ge deres skadesrisiko (11). Der diskuteres, om seniorspillernes evne til at udvikle maksimal isometrisk muskelstyrke under test er p\u00e5virket af en h\u00f8jere ugentlig sprintvolumen og \u00f8get risiko for mere udtalt udtr\u00e6tning i bagl\u00e5rsmuskulaturen (11). Der kan spekuleres i, om den generelle tr\u00e6ningsvolumen, intensitet og frekvens stiger ved overgangen fra U19 til seniorspiller, og om det i denne forbindelse er relevant at monitorere udviklingen i evnen til at udvikle maksimal muskelstyrke i bagl\u00e5rene (11).\u00a0<\/p>\n\n\n\n
L\u00f8bende monitorering af udviklingen af maksimal muskelstyrke hos den enkelte kan bidrage med v\u00e6rdifuld indsigt og danne grundlag for sekund\u00e6re forebyggelsesstrategier. Et nyligt studie af DeLang et al. observerede, at hofteadduktionsstyrken m\u00e5lt en gang om ugen over en periode p\u00e5 14 uger ved en bilateral squeeze test faldt ugen op til, at fodboldspillere rapporterede lyskesmerter (14). Dette indikerer, at subkliniske problemer m\u00e5ske kan opdages meget tidligt i forl\u00f8bet og derved intervenere f.eks. ved at modificere belastningen. L\u00f8bende monitorering kan ogs\u00e5 bidrage til at identificere atleter, der pr\u00e6senterer med en relativ lav maksimal muskelstyrke sammenlignet med resten af gruppen. I s\u00e5danne tilf\u00e6lde kan det v\u00e6re relevant at intervenere med henblik p\u00e5 at \u00f8ge muskelstyrken og dermed forbedre risikoprofilen. L\u00f8bende monitorering kan anvendes til at vurdere i hvilken grad den enkelte responderer p\u00e5 en dertil designet intervention. Derudover kan l\u00f8bende m\u00e5linger af den maksimale muskelstyrke i bagl\u00e5rene danne grundlag for normative baselinev\u00e6rdier for den enkelte, som kan anvendes i rehabiliteringssammenh\u00e6nge. Hvis en atlet p\u00e5drages en muskelskade i f.eks. bagl\u00e5rsmuskulaturen, kan disse v\u00e6rdier anvendes i forbindelse med praktisk beslutningstagen vedr\u00f8rende f.eks. timing af opstart af l\u00f8b eller hvorn\u00e5r styrketr\u00e6ning med h\u00f8jere intensitet kan initieres. Disse v\u00e6rdier kan ligeledes anvendes til at vurdere, i hvilken grad den p\u00e5g\u00e6ldende har opn\u00e5et maksimal muskelstyrke p\u00e5 habituelt niveau i forbindelse med beslutningstagen vedr\u00f8rende \u201dreturn to training\u201d og \u201dreturn to play\u201d. L\u00f8bende monitorering kan p\u00e5 l\u00e6ngere sigt give indsigt i, hvordan den enkeltes muskelstyrke udvikles over tid, f.eks. fra U13 til seniorspiller, og derved give indsigt i timingen af eventuelle for\u00f8gelser.\u00a0<\/p>\n\n\n\n
I kliniske sammenh\u00e6nge, hvor det er praktisk muligt, kan en systematisk tilgang til monitorering af eksempelvis maksimal muskelstyrke over tid potentielt bidrage til en \u00f8get kvalitet i rehabiliteringen. Dette kan omfatte vurdering af, hvorvidt en intervention har den \u00f8nskede effekt eller anvendelse som statusredskab til at vurdere, om en skadet atlet kan progredieres i rehabiliteringen. Derudover kan en s\u00e5dan monitorering bidrage med data vedr\u00f8rende maksimal muskelstyrke, der er optaget, mens atleten er skadefri. Disse data kan fungere som et relevant m\u00e5lepunkt i forhold til timing af genoptagelse af normalt aktivitetsniveau og fremtidig skadesforebyggelse. I denne sammenh\u00e6ng er en v\u00e6sentlig klinisk overvejelse, at m\u00e5ling af maksimal muskelstyrke er forbundet med usikkerhed, og at resultaterne af disse m\u00e5linger b\u00f8r tolkes og anvendes med dette i mente.\u00a0<\/p>\n\n\n\n\n
British Journal of Sports Medicine\u202f2018;52:292-297.\u00a0<\/li>\n<\/ol>\n\n\n\n\n
\n
\n
\n
\n
BMJ Open Sport & Exercise Medicine\u202f<\/em>2020;6:e000758.\u202fdoi:\u202f10.1136\/bmjsem-2020-000758\u00a0<\/li>\n<\/ol>\n\n\n\n\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n