Resum\u00e9:<\/strong>
Patienter med patellofemorale smerter har typisk smerter gennem mange \u00e5r. Vi kender ikke \u00e5rsagerne til lidelsens opst\u00e5en til fulde, og vi ved ikke, hvor smerterne kommer fra, eller hvorfor de bliver ved. Dette kan v\u00e6re med til at forklare, hvorfor behandlingen er uspecifik og effekten moderat. Den traditionelle tilgang til behandling fokuserer p\u00e5 en biomekanisk forst\u00e5else, hvor faktorer som platfod og d\u00e5rlig kn\u00e6kontrol under squat f\u00f8rer til anvendelse af indl\u00e6gss\u00e5ler og tr\u00e6ning af styrke og stabilitet. Men vi kan ikke forklare en eventuel bedring med \u00f8get styrke eller bedre stabilitet. Effekten af tr\u00e6ning er sandsynligvis kontekstuelt betinget. Indtil vi finder en trov\u00e6rdig forklaring p\u00e5 patienternes vedvarende smerter, skal vi adressere undg\u00e5elsesadf\u00e6rd, styrke patienternes h\u00e5ndtering af smerter og m\u00e5ske fokusere mere p\u00e5 at reducere de langsigtede negative konsekvenser af patellofemorale smerter. I denne artikel vil jeg diskutere behandlingseffekt (eller mangel p\u00e5 samme) af \u00f8velser og \u00f8velsernes specificitet med udgangspunkt i et nyligt publiceret randomiseret kontrolleret fors\u00f8g. Ved vi egentlig, hvordan \u00f8velser virker?\u00a0<\/em><\/p>\n\n\n\n

Indledning<\/strong>
Patellofemorale smerter (PFP) er \u00e9n af de hyppigste diagnoser i klinisk praksis, og prognosen er d\u00e5rlig (1). Selv med relevant genoptr\u00e6ning med styrketr\u00e6ning og vejledning har over halvdelen af patienterne stadig smerter og nedsat fysisk funktionsniveau 5-8 \u00e5r efter smertedebuten. \u00d8velsesterapi anses som den prim\u00e6re og vigtigste behandling til patienter med PFP (2), men hvilke \u00f8velser virker bedst? Og er det vigtigt at m\u00e5lrette behandlingen de \u201dfejl og mangler\u201d, som vi finder i vores unders\u00f8gelse? Med udgangspunkt i blandt andet et nyligt gennemf\u00f8rt randomiseret klinisk studie p\u00e5 patienter med patellofemorale smerter vil jeg fors\u00f8ge at besvare disse sp\u00f8rgsm\u00e5l.<\/p>\n\n\n\n

Vores traditionelle forst\u00e5else af patellofemorale smerter er, at de er opst\u00e5et og holdes ved lige af overbelastning eller fejlbelastning i patellofemoralleddet eller i de n\u00e6rliggende strukturer (corpus Hoffa, retinakler, synovium mv. (3)). Denne forst\u00e5else kan vi kalde den biomekaniske forst\u00e5else, hvor der fokuseres p\u00e5 faktorer som (in-)stabilitet, (mal-)alignment, styrke, bev\u00e6gelighed og sporing af patella i diagnosticeringen og behandlingen (4). Vores r\u00e6sonnering f\u00f8rer os fra kliniske fund, f.eks. platfod og d\u00e5rlig styring af kn\u00e6et i squat, til indl\u00e6gss\u00e5ler og styrke-\/stabilitetstr\u00e6ning i behandlingen. Vi kan m\u00e5ske ovenik\u00f8bet finde p\u00e5 at sige, at \u201cpatienten skal passe p\u00e5 med at lade kn\u00e6ene vandre indad\u201d, eller \u201cat kn\u00e6skallen sporer forkert pga. platfoden og den d\u00e5rlige styring\u201d. Mange vil ogs\u00e5 r\u00e5dgive patienterne til at undg\u00e5 aktiviteter, der udl\u00f8ser smerte (5). Betyder det s\u00e5, at man ved at \u00e6ndre p\u00e5 eksempelvis styring af kn\u00e6et kan forbedre smerte og symptomer? Og kan vi skr\u00e6ddersy behandlingen, s\u00e5ledes effekten af \u00f8velser optimeres?<\/p>\n\n\n\n

\u00d8velsernes specificitet<\/strong>
I et nyligt-publiceret randomiseret klinisk studie sammenlignede vi effekten af henholdsvis quadriceps- eller hoftetr\u00e6ning hos personer med PFP (6). Derudover \u00f8nskede vi at identificere patientkarakteristika, der potentielt kunne p\u00e5virke effekten af interventionerne, s\u00e5som patientens niveau af katastrofetanker, muskelstyrke og kn\u00e6alignment. Derved h\u00e5bede vi at vi kunne m\u00e5lrette behandlingen til bestemte patienter. Vi inkluderede 200 deltagere med PFP, som blev randomiseret til enten styrketr\u00e6ning af hoftens muskler eller af quadriceps. Patienterne tr\u00e6nede hjemme tre gange om ugen i 12 uger. Vi viste, at de to interventioner var lige gode \u2013 eller d\u00e5rlige, om man vil. Grupperne forbedrede sig i gennemsnit 7,5 point p\u00e5 Kujala sp\u00f8rgeskemaet (p\u00e5 en skala fra 0 til 100, hvor 100 er bedst) efter 12 ugers tr\u00e6ning. Sp\u00f8rgeskemaet m\u00e5ler symptomer og fysisk funktion, og den mindste klinisk-relevante forskel er 8-10 point, s\u00e5 den gennemsnitlige patient oplevede ikke en \u201drelevant\u201d bedring. Vores resultater l\u00e6gger sig t\u00e6t op ad andre studier, der har unders\u00f8gt effekten af forskellige former for tr\u00e6ning (7, 8).<\/p>\n\n\n\n

Vi fandt ogs\u00e5, at patienter med katastrofetanker (Pain Catastrophizing Scale score p\u00e5 over 30 p\u00e5 en skala fra 0 til 52, hvilket anses for klinisk relevant (9)), eller et Body Mass Index over 25 kg\/m^{2<\/sup> tilsyneladende havde bedre effekt af hoftetr\u00e6ning end af quadricepstr\u00e6ning, mens patienter med mange smerter, dvs. VAS  over eller lig med 70 mm (p\u00e5 en 0-100 mm skala, hvor 0 er ingen smerte, og 100 er v\u00e6rst t\u00e6nkelige smerte) i gennemsnit over de seneste 4 uger havde bedst effekt af quadricepstr\u00e6ning (artikel i review-process). Vi kan g\u00e6tte p\u00e5, hvordan disse faktorer kan p\u00e5virke effekten af hhv. quadriceps og hoftetr\u00e6ning, men vi kan ikke konkludere noget ud fra vores data. Vigtigt at bem\u00e6rke er, at h\u00f8j eller lav quadricepsstyrke ikke p\u00e5virkede effekten af hverken quadriceps- eller hoftetr\u00e6ning. Vi kunne heller ikke p\u00e5vise, at patienter med abnorm kn\u00e6alignment (typisk valgisering) havde st\u00f8rre gavn af hoftetr\u00e6ning end quadricepstr\u00e6ning. Resultaterne skal tages med et gran salt, da subgrupperne var sm\u00e5, og vi analyserede mange potentielle faktorer (risiko for type 1-fejl).<\/p>\n\n\n\n}

I et andet studie har man kigget p\u00e5, om \u00f8get hoftestyrke eller bedring i psykologiske karakteristika som angst, katastrofering og kinesiofobi kunne forklare forbedringen i smerteniveau efter styrketr\u00e6ning af hoftens muskler kontra brug af indl\u00e6gss\u00e5ler (10). Her fandt man, at en \u00f8get hoftestyrke efter tr\u00e6ningen ikke kunne forklare bedringen over tid. Man skal alts\u00e5 sandsynligvis forklare bedringen med andre effekter af styrketr\u00e6ning eller gennem uspecifikke kontekstuelle faktorer. Styrketr\u00e6ning kan p\u00e5virke den smerteinducerede muskelh\u00e6mning, som ofte finder sted ved kn\u00e6smerter (11), ligesom den kan virke smertelindrende via en r\u00e6kke biologiske mekanismer (12).<\/p>\n\n\n\n

Man fandt heller ikke, at en bedring i de psykologiske karakteristika kunne forklare de positive effekter af styrketr\u00e6ning. Man kunne ellers fristes til at tro, at eksponering af patienter med PFP for tr\u00e6ning i et sikkert milj\u00f8 kunne p\u00e5virke de psykologiske egenskaber og dermed forklare nogle af fordelene ved tr\u00e6ning.<\/p>\n\n\n\n

                      Et nyt systematisk review  (Kim S. et al,  2023)  unders\u00f8gte  om \u00e6ndringer i hofte- og kn\u00e6styrke efter genoptr\u00e6ning var associeret med forbedret smerte og funktion hos personer med PFP (13). Her fandt man, at p\u00e5 trods af konsistent evidens for en positiv effekt af styrketr\u00e6ning p\u00e5 smerteniveau og fysisk funktion, var der ingen sammenh\u00e6ng mellem fremgang i styrke og effekten p\u00e5 smerte\/funktion.<\/p>\n\n\n\n

Man kan alts\u00e5 endnu ikke identificere specifikke biomekaniske, psykologiske eller kontekstuelle faktorer, der direkte kan forklare de kliniske resultater af styrketr\u00e6ning hos personer med PFP.<\/p>\n\n\n\n

Skal vi lede videre?<\/strong>
Sp\u00f8rgsm\u00e5let er, om det giver mening at blive ved med at lede efter de bedste \u00f8velser eller den optimale behandling, n\u00e5r vi har s\u00e5 begr\u00e6nset viden om \u00e6tiologien og patofysiologien? I tendinopatier kan vi se trofiske forandringer og indv\u00e6kst af kar og nerver i v\u00e6vet, og vi sigter mod at p\u00e5virke og stimulere det \u201dsyge\u201d omr\u00e5de. I PFP kan vi ikke finde noget sygt v\u00e6v p\u00e5 hverken MR, r\u00f8ntgen eller ultralyd. Det g\u00f8r det sv\u00e6rt at m\u00e5lrette behandlingen. Der er unders\u00f8gelser, der indikerer, at PFP kan v\u00e6re tidlige tegn p\u00e5 artrose (14, 15). Vi er i \u00f8jeblikket ved at l\u00e6gge sidste h\u00e5nd p\u00e5 en unders\u00f8gelse, hvor vi ved hj\u00e6lp af positron emissions tomografi (PET) scanning med det radioaktive sporstof Natriumflourid ([^{18<\/sup>F]NaF) kan unders\u00f8ge, om patienter med PFP har tegn p\u00e5 \u00f8get knogleremodellering eller knoglestress subkondralt \u2013 lige under ledbrusken. Vi unders\u00f8gte 27 patienter med unilateral PFP, hvilket gjorde os i stand til at sammenligne det smertefulde med det smertefrie kn\u00e6. Vores forel\u00f8bige resultater viser, at der er<\/em> \u00f8get optag af sporstoffet, som tegn p\u00e5 \u00f8get knogleremodellering, i det smertefulde kn\u00e6 sammenlignet med det smertefrie kn\u00e6, n\u00e5r man belaster kn\u00e6ene. Her har man ogs\u00e5 lov til at v\u00e6re en smule kritisk af flere \u00e5rsager: Er \u00f8get knogleremodellering tegn p\u00e5 sygdom? Og kan man sammenligne et smertefrit og smertefuldt kn\u00e6 i en population, hvor langt de fleste har bilaterale smerter? Vi ved det ikke endnu, men vi har til hensigt at grave dybere i lidelsens patofysiologi fremover.<\/p>\n\n\n\n}

I nyere tid l\u00e6gges st\u00f8rre v\u00e6gt p\u00e5 at forst\u00e5 og adressere de psykologiske og sociale faktorer, der p\u00e5virker oplevelsen af smerter i bev\u00e6geapparatet. Et centralt aspekt er erkendelsen af, at et individs opfattelse af smerte er p\u00e5virket af forskellige psykologiske faktorer (16, 17). Vi tager os tid til at oplyse patienterne om smertens kompleksitet, dens \u00e5rsager og psykosociale faktorers rolle i smerteopfattelsen. Psykologiske faktorer, s\u00e5som angst og katastrofering, f\u00f8rer ofte til en undg\u00e5elsesadf\u00e6rd, \u201dfear avoidance\u201d, hvor patienter begr\u00e6nser deres fysiske aktivitet for at reducere deres symptomer (18). Ved at adressere og give strategier til denne undg\u00e5elsesadf\u00e6rd kan man muligvis hj\u00e6lpe patienter med gradvist at indg\u00e5 i fysiske aktiviteter p\u00e5 en kontrolleret og tryg m\u00e5de (19, 20). Denne tilgang kan v\u00e6re afg\u00f8rende for at forebygge kroniske smerter og nedsat fysisk funktion. Den psykosociale dimension handler ogs\u00e5 om patientens sociale milj\u00f8. Dette omr\u00e5de er underbelyst i litteraturen (21), men der er generel konsensus om, at man,<\/del> ved at tilskynde til \u00e5ben kommunikation mellem patienter, sundhedsfaglige og st\u00f8ttenetv\u00e6rk, f.eks. familie og venner, kan forbedre en patients evne til at h\u00e5ndtere smerte og gennemf\u00f8re en behandlingsplan (22). \u201dShared decision-making\u201d er et andet aspekt af det \u201dopdaterede\u201d paradigme: Patienterne inddrages aktivt i sin egen behandlingsplan, som udarbejdes under hensyn til patientens pr\u00e6ferencer, v\u00e6rdier og m\u00e5l. Denne samarbejdstilgang \u00f8ger patientengagementet og fremmer en f\u00f8lelse af ejerskab i genoptr\u00e6ningsforl\u00f8bet (23).<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r vi nu ikke kender den fulde forklaring p\u00e5 lidelsens opst\u00e5en og ikke er s\u00e6rligt gode til at behandle den, kunne en farbar vej v\u00e6re at g\u00f8re en indsats for at undg\u00e5 de sekund\u00e6re konsekvenser af at have kroniske smerter. Nyere data tyder p\u00e5, at patienter med langvarig PFP bl.a. har et h\u00f8jere Body Mass Index (BMI) og en mere inaktiv livsstil end personer uden kn\u00e6smerter (24, 25). Vi kan m\u00e5ske tilskynde patienterne til at h\u00e5ndtere smerterne mere hensigtsm\u00e6ssigt og reducere de langsigtede negative konsekvenser af PFP (\u00f8get BMI, stillesiddende adf\u00e6rd og i nogle tilf\u00e6lde stigninger i angst og depression). Inden for kn\u00e6artrose har s\u00e5kaldt \u201dLifestyle Interventions\u201d vundet indpas og med en vis succes \u2013 i hvert fald p\u00e5 den korte bane (26).<\/p>\n\n\n\n

Vigtigste punkter til den kliniske praksis<\/strong><\/p>\n\n\n\n

\n
• Patellofemorale smerter er \u00e9n af de hyppigste diagnoser i klinisk praksis og prognosen er d\u00e5rlig.<\/li>\n\n\n\n
• \u00d8velsesterapi er den mest benyttede behandling.<\/li>\n\n\n\n
• Smerterne kan v\u00e6re drevet af psykosociale faktorer og ved at adressere og give strategier til undg\u00e5elsesadf\u00e6rd, kan man muligvis hj\u00e6lpe patienter med gradvist at indg\u00e5 i fysiske aktiviteter p\u00e5 en kontrolleret og tryg m\u00e5de.<\/li>\n\n\n\n
• Patienterne skal inddrages aktivt i deres behandlingsplan og der skal tages hensyn til deres pr\u00e6ferencer, v\u00e6rdier og m\u00e5l.<\/li>\n\n\n\n
• Der skal m\u00e5ske fokuseres p\u00e5 at reducere de langsigtede negative konsekvenser af patellofemorale smerter (\u00f8get BMI, stillesiddende adf\u00e6rd og stigninger i angst og depression).<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n

  Referencer:<\/strong>
  1. Smith BE, Selfe J, Thacker D, Hendrick P, Bateman M, Moffatt F, et al. Incidence and prevalence of patellofemoral pain: A systematic review and meta-analysis. PLoS One. 2018;13(1):e0190892.
  2. Willy RW, Hoglund LT, Barton CJ, Bolgla LA, Scalzitti DA, Logerstedt DS, et al. Patellofemoral Pain. J Orthop Sports Phys Ther. 2019;49(9):CPG1-CPG95.
  3. Wojtys EM, Beaman DN, Glover RA, Janda D. Innervation of the human knee joint by substance-P fibers. Arthroscopy. 1990;6(4):254-63.
  4. Dye SF. The pathophysiology of patellofemoral pain: a tissue homeostasis perspective. Clin Orthop Relat Res. 2005(436):100-10.
  5. Smith BE, Hendrick P, Bateman M, Moffatt F, Rathleff MS, Selfe J, et al. Current management strategies for patellofemoral pain: an online survey of 99 practising UK physiotherapists. BMC Musculoskelet Disord. 2017;18(1):181.
  6. Hansen R, Brushoj C, Rathleff MS, Magnusson SP, Henriksen M. Quadriceps or hip exercises for patellofemoral pain? A randomised controlled equivalence trial. Br J Sports Med. 2023;57(20):1287-94.
  7. Hott A, Brox JI, Pripp AH, Juel NG, Paulsen G, Liavaag S. Effectiveness of Isolated Hip Exercise, Knee Exercise, or Free Physical Activity for Patellofemoral Pain: A Randomized Controlled Trial. Am J Sports Med. 2019;47(6):1312-22.
  8. Neal BS, Bartholomew C, Barton CJ, Morrissey D, Lack SD. Six Treatments Have Positive Effects at 3 Months for People With Patellofemoral Pain: A Systematic Review With Meta-analysis. J Orthop Sports Phys Ther. 2022;52(11):750-68.
  9. Osman A, Barrios FX, Gutierrez PM, Kopper BA, Merrifield T, Grittmann L. The Pain Catastrophizing Scale: further psychometric evaluation with adult samples. J Behav Med. 2000;23(4):351-65
  10. Holden S, Matthews M, Rathleff MS, Kasza J, Fohx G, Vicenzino B. How Do Hip Exercises Improve Pain in Individuals With Patellofemoral Pain? Secondary Mediation Analysis of Strength and Psychological Factors as Mechanisms. J Orthop Sports Phys Ther. 2021;51(12):602-10.
  11. Hart JM, Pietrosimone B, Hertel J, Ingersoll CD. Quadriceps activation following knee injuries: a systematic review. J Athl Train. 2010;45(1):87-97.
  12. Rice D, Nijs J, Kosek E, Wideman T, Hasenbring MI, Koltyn K, et al. Exercise-Induced Hypoalgesia in Pain-Free and Chronic Pain Populations: State of the Art and Future Directions. J Pain. 2019;20(11):1249-66.
  13. Kim S, Callahan EG, Malone ZC, Gilgallon TJ, Glaviano NR. Changes in Hip and Knee Strength Are Not Associated With Improved Clinical Outcomes After Rehabilitation in Individuals With Patellofemoral Pain: A Critically Appraised Topic. J Sport Rehabil. 2023:1-9.
  14. Utting MR, Davies G, Newman JH. Is anterior knee pain a predisposing factor to patellofemoral osteoarthritis? Knee. 2005;12(5):362-5.
  15. Crossley KM. Is patellofemoral osteoarthritis a common sequela of patellofemoral pain? Br J Sports Med. 2014;48(6):409-10.
  16. Crofford LJ. Psychological aspects of chronic musculoskeletal pain. Best Pract Res Clin Rheumatol. 2015;29(1):147-55.
  17. Maclachlan LR, Matthews M, Hodges PW, Collins NJ, Vicenzino B. The psychological features of patellofemoral pain: a cross-sectional study. Scand J Pain. 2018;18(2):261-71.
  18. Glaviano NR, Holden S, Bazett-Jones DM, Singe SM, Rathleff MS. Living well (or not) with patellofemoral pain: A qualitative study. Phys Ther Sport. 2022;56:1-7.
  19. Selhorst M, Hoehn J, Schmitt L, Benedict J, Fernandez-Fernandez A. The Effect of a Psychologically Informed Video Series to Treat Adolescents With Patellofemoral Pain: A Randomized Controlled Trial. J Orthop Sports Phys Ther. 2023;53(10):634-42.
  20. Kent P, Haines T, O’Sullivan P, Smith A, Campbell A, Schutze R, et al. Cognitive functional therapy with or without movement sensor biofeedback versus usual care for chronic, disabling low back pain (RESTORE): a randomised, controlled, three-arm, parallel group, phase 3, clinical trial. Lancet. 2023;401(10391):1866-77.
  21. (NICE) NIfHaCE. Evidence review for social interventions for chronic pain (chronic primary pain and chronic secondary pain).\u00a0 Chronic pain (primary and secondary) in over 16s: assessment of all chronic pain and management of chronic primary pain. NICE Evidence Reviews Collection. NICE Guideline, No. 193. London2021.
  22. Sturgeon JA, Zautra AJ. Social pain and physical pain: shared paths to resilience. Pain Manag. 2016;6(1):63-74.
  23. Barton CJ, Crossley KM. Sharing decision-making between patient and clinician: the next step in evidence-based practice for patellofemoral pain? Br J Sports Med. 2016;50(14):833-4.
  24. Rathleff MS BP, Roos E, S\u00f8rensen LB, Larsen JB, Olesen JL, Chang A, Holden S. 10-YEAR PROGNOSIS OF ADOLESCENT KNEE PAIN \u2013 A PROSPECTIVE POPULATION-BASED COHORT STUDY. BMJ Open Sport & Exercise Medicine. 2023;9.
  25. Rathleff MS, Holden S, Straszek CL, Olesen JL, Jensen MB, Roos EM. Five-year prognosis and impact of adolescent knee pain: a prospective population-based cohort study of 504 adolescents in Denmark. BMJ Open. 2019;9(5):e024113.
  26. Messier SP, Mihalko SL, Legault C, Miller GD, Nicklas BJ, DeVita P, et al. Effects of intensive diet and exercise on knee joint loads, inflammation, and clinical outcomes among overweight and obese adults with knee osteoarthritis: the IDEA randomized clinical trial. JAMA. 2013;310(12):1263-73.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

  Forfatter:\u00a0Rudi Hansen, Sportsfysioterapeut, PhD.Fysio- og ergoterapiafdelingen, Bispebjerg og Frederiksberg HospitalInstitut for idr\u00e6tsmedicin, Ortop\u00e6dkirurgisk afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.Korresponderende forfatter:\u00a0Rudi Hansen, E-mail: rudi.hansen@regionh.dk Resum\u00e9:Patienter med patellofemorale smerter har typisk smerter gennem mange \u00e5r. Vi kender ikke \u00e5rsagerne til lidelsens opst\u00e5en til fulde, og vi ved ikke, hvor smerterne kommer fra, eller hvorfor de bliver ved. Dette […]<\/p>\n","protected":false},"author":9,"featured_media":2261,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-2259","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-uncategorized"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/dansksportsmedicin.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2259"}],"collection":[{"href":"https:\/\/dansksportsmedicin.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/dansksportsmedicin.dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/dansksportsmedicin.dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/9"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/dansksportsmedicin.dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2259"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/dansksportsmedicin.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2259\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2263,"href":"https:\/\/dansksportsmedicin.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2259\/revisions\/2263"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/dansksportsmedicin.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media\/2261"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/dansksportsmedicin.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2259"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/dansksportsmedicin.dk\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=2259"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/dansksportsmedicin.dk\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=2259"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}