Resum\u00e9<\/strong>:
Femoroacetabular impingementsyndrom (FAIS) er kendetegnet ved stillings- og bev\u00e6gelsesrelaterede hofte- og lyskesmerter hos patienter med cam- og pincer-morfologi i hofteleddet. FAIS-diagnosen stilles baseret p\u00e5 en diagnostisk triade best\u00e5ende af 1) symptomer, som prim\u00e6rt er smerterelaterede, 2) reproduktion af kendte symptomer ved klinisk unders\u00f8gelse og 3) billeddiagnostik, der viser cam- eller pincer-morfologi.\u00a0<\/p>\n\n\n\n

Konsensusanbefalingen for f\u00f8rste trin i behandlingen af patienter med FAIS er minimum tre m\u00e5neders fysioterapeutvejledt tr\u00e6ning. Et randomiseret kontrolleret studie i Australien, der sammenlignede to fysioterapeutvejledte interventioner, viste gode resultater. I Danmark har et feasibility-studie vist, at en lignende fysioterapeutvejledt tr\u00e6ningsbaseret intervention er sikker og acceptabel blandt patienter med FAIS. I et randomiseret kontrolleret studie vil vi unders\u00f8ge effekten af en seks m\u00e5neders fysioterapeutvejledt intervention sammenlignet med vanlig behandling som f\u00f8rste trin i behandlingen af patienter med FAIS.<\/p>\n\n\n\n

Indledning \u2013 hvad ved vi?<\/strong>
Femoroacetabular impingementsyndrom (FAIS) er kendetegnet ved stillings- og bev\u00e6gelsesrelaterede hofte- og lyskesmerter hos patienter med cam- eller pincer-morfologi i hofteleddet (1). Incidensen af FAIS er 54 per 100.000 leve\u00e5r og har v\u00e6ret eksplosivt stigende siden \u00e5rtusindeskiftet, hvilket formentligt skyldes en \u00f8get klinisk opm\u00e6rksomhed p\u00e5, og udvikling af, diagnostik og behandling af FAIS (2). <\/p>\n\n\n\n

FAIS-diagnosen baseres p\u00e5 en diagnostisk triade best\u00e5ende af 1) symptomer, herunder l\u00e6ngerevarende hofte- og lyskesmerter, som ofte ledsages af kliklyde, kn\u00e6klyde samt fornemmelsen af mekanisk indeklemning i hofteleddet, 2) fund ved den kliniske unders\u00f8gelse, herunder reproduktion af patientens kendte symptomer ved kliniske tests, og 3) billeddiagnostiske fund, herunder identifikation af cam- eller pincer-morfologi (1). Cam-morfologi er en knoglem\u00e6ssig fortykkelse p\u00e5 overgangen mellem l\u00e5rbenshalsen og l\u00e5rbenshovedet. Pincer-morfologi er et \u00f8get d\u00e6kke af l\u00e5rbenshovedet fra hoftesk\u00e5len. Cam- og pincer-morfologi kvantificeres p\u00e5 r\u00f8ntgenbilleder ved udm\u00e5ling af alfavinkel (>55-60\u00b0) og lateral center edge-vinkel (LCEA) (>39\u00b0) (Figur 1 og 2). Cam- og\/eller pincer-morfologi kan medf\u00f8re symptomatisk kontakt imellem l\u00e5rbenshovedet og hoftesk\u00e5len i bestemte stillinger eller under bev\u00e6gelse, hvilket kan medf\u00f8re intraartikul\u00e6re skader p\u00e5 ledbrusk og ledl\u00e6be (3). Den pr\u00e6cise \u00e5rsag til cam- og pincer morfologi er ukendt. For nogle personer med cam-morfologi tyder det p\u00e5, at der kan v\u00e6re en sammenh\u00e6ng mellem fysisk aktivitet med stor kraftp\u00e5virkning, herunder fodbold, amerikansk fodbold og ishockey, og udvikling af cam-morfologi frem til tidspunktet, hvor v\u00e6kstskiverne i l\u00e5rbenshalsen lukkes (4, 5). Der er ligeledes fundet en sammenh\u00e6ng mellem cam-morfologi og udviklingen af sekund\u00e6r hofteartrose (6, 7). Forholdet mellem pincer-morfologi og k\u00f8n samt sportslig aktivitet er mindre velbeskrevet i litteraturen (5, 8). Det skal understreges, at der, ligesom ved andre lidelser i bev\u00e6geapparatet, ikke er en direkte sammenh\u00e6ng mellem de billeddiagnostiske fund og patientens hoftesymptomer. Derfor skal FAIS-diagnosen stilles p\u00e5 basis af den diagnostiske triade (9). Denne pointe understreges af diskrepansen mellem pr\u00e6valensen af cam- eller pincer-morfologi og den samtidige tilstedev\u00e6relse af symptomer og positive kliniske tests. Pr\u00e6valensen af cam-morfologi hos m\u00e6nd er 20-35 %, og hos kvinder 5-10 % i den generelle befolkning. Pr\u00e6valensen af pincer-morfologi er 5-10 % for b\u00e5de m\u00e6nd og kvinder i den generelle befolkning (10-12). Derimod opfylder under 3 % af den generelle befolkning kriterierne for FAIS p\u00e5 basis af den diagnostiske triade (11).<\/p>\n\n\n\n

\n
$\"Automatisk$
Figur 1 \u2013 Cam morfologi kvantificeres oftest ved udm\u00e5ling af alfa-vinkel. Alfa-vinklen udm\u00e5les imellem en linje der g\u00e5r igennem centrum af l\u00e5rbenshovedet og l\u00e5rbenshalsen og en anden linje, som ligeledes g\u00e5r fra centrum af l\u00e5rbenshovedet til det f\u00f8rste sted hvor l\u00e5rbenshovedet ikke er sf\u00e6risk (kugleformet).<\/em><\/figcaption><\/figure><\/div>\n\n\n
Figur 2. Pincer-morfologi.<\/strong><\/p>\n\n\n\n
$\"Et$
Figur 2 – Pincer morfologi kvantificeres bl.a., ved en lateral center edge vinkel (LCEA). LCEA udm\u00e5les imellem en vertikal referencelinje, som tegnes fra centrum af l\u00e5rbenshovedet, og en anden linje fra centrum af l\u00e5rbenshovedet til den laterale kant af hoftesk\u00e5len.<\/em><\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
Behandling<\/strong>
Der er international konsensus om at anbefale minimum tre m\u00e5neders fysioterapeutvejledt tr\u00e6ning som f\u00f8rste behandlingstilbud, efter FAIS-diagnosen er stillet (13). Fysioterapeutvejledt tr\u00e6ning har vist sig effektiv hos nogle patienter (14), men mekanismerne herfor er endnu ikke p\u00e5vist. Det kliniske r\u00e6sonnement er bl.a. at \u00f8ge muskelstyrken i musklerne omkring hofteleddet, da denne er fundet reduceret i alle seks bev\u00e6geretninger (dvs. hoftefleksion, -ekstension, -adduktion, -abduktion, -indadrotation og -udadrotation) hos patienter med FAIS (15). Der er ligeledes fundet en sammenh\u00e6ng mellem h\u00f8jere muskelstyrke og mindre smerte, bedre hoftefunktion og bedre hofterelateret livskvalitet (16-18).<\/p>\n\n\n\n
Hvis der ikke er tilstr\u00e6kkelig effekt af fysioterapeutvejledt tr\u00e6ning, kan operation overvejes. Operation til patienter med FAIS er prim\u00e6rt hofteartroskopi, hvor der foretages resektion p\u00e5 l\u00e5rbenshovedet og\/eller hoftesk\u00e5len, og en eventuelt beskadiget ledl\u00e6be repareres (1). Der er foretaget tre st\u00f8rre randomiserede kontrollerede studier, som sammenligner effekten af fysioterapeutvejledt tr\u00e6ning med operation til patienter med FAIS (19-21). En sammenfatning af disse resultater i et systematisk review og metaanalyse viste, at operation var mere effektiv end fysioterapeutvejledt tr\u00e6ning (11,3 point (95 % CI: 1,86; 20,73)), m\u00e5lt p\u00e5 hofterelateret livskvalitet med redskabet International Hip and Outcome Tool 33 (iHOT-33) (0-100, hvor h\u00f8jere score indikerer bedre hofterelateret livskvalitet) (22). Den mindste klinisk relevante forskel i iHOT-33-scoren er i litteraturen beskrevet som v\u00e6rende mellem 6 og 10 point (23, 24). Samme systematiske review og metaanalyse konkluderede, at komplikationsraten er v\u00e6sentligt lavere hos patienter, der modtager fysioterapeutvejledt tr\u00e6ning, sammenlignet med operation, selvom forekomsten af alvorlige komplikationer hos denne gruppe ligeledes var lav. Desuden viste resultaterne, at patienter, der tidligere har modtaget fysioterapeutvejledt tr\u00e6ning, ikke opn\u00e5ede d\u00e5rligere resultater efter operation (22). Det systematiske review underst\u00f8ttede vigtigheden af, at patienterne afpr\u00f8ver fysioterapeutvejledt tr\u00e6ning, inden det vurderes, om patienten skal tilbydes operativ behandling.<\/p>\n\n\n\n
Der har v\u00e6ret kritik af de fysioterapeutvejledte interventioner, som har v\u00e6ret anvendt til patienter med FAIS i de tre n\u00e6vnte randomiserede studier (25). Kritikken var rettet mod tr\u00e6ningsinterventionerne, som blev vurderet at v\u00e6re enten af for kort varighed (20), med en tr\u00e6ningsdosering og intensitet, der ikke er tilstr\u00e6kkelig til at opn\u00e5 tilpasninger i muskelstyrke (19), eller hvor information om tr\u00e6ningsinterventionen er utilstr\u00e6kkelig (21, 26). Et nyere konsensusm\u00f8de om patienter med FAIS beskriver kritiske elementer, som b\u00f8r implementeres i fremtidens fysioterapeutvejledte tr\u00e6ningsinterventioner for at opn\u00e5 den bedste kliniske praksis. Et element er, at interventionerne b\u00f8r v\u00e6re af minimum seks m\u00e5neders varighed (27).<\/p>\n\n\n\n
Hvad er det nye?<\/strong>
I Australien blev der i prim\u00e6rsektoren udf\u00f8rt et randomiseret pilotfors\u00f8g (PhysioFIRST), som sammenlignede fysioterapeutvejledt tr\u00e6ning med fysioterapeutvejledt udstr\u00e6kning (28). Fors\u00f8get viste gode effekter af fysioterapeutvejledt tr\u00e6ning for patienter med FAIS. Forskerne videreudviklede fors\u00f8get til et stort randomiseret fors\u00f8g. Overraskende nok opn\u00e5ede begge grupper en klinisk relevant \u00e6ndring i deres hofterelaterede livskvalitet p\u00e5 21,9 point, m\u00e5lt med iHOT-33, efter 6 m\u00e5neders intervention. Forskellen mellem grupperne var 1,6 (95 % CI -4,9; 8,1) point. Dette indikerede, at tr\u00e6ningstypen ikke havde afg\u00f8rende betydning for effekten, men snarere, at det afg\u00f8rende var, at patienterne kom i gang med en fysioterapeutvejledt intervention. Resultaterne er endnu ikke fagf\u00e6llebed\u00f8mt, men er pr\u00e6senteret p\u00e5 internationale kongresser (29).<\/p>\n\n\n\n
I danske studier, baseret p\u00e5 patienter med FAIS rekrutteret fra hospitaler, har patienterne mere udtalte symptomer end patienterne i det australske studie (30). Derfor var det relevant at unders\u00f8ge, om det var muligt at tr\u00e6ne danske patienter baseret p\u00e5 tr\u00e6ningsprincipperne anvendt i det australske studie. Vi unders\u00f8gte dette i et feasibility-studie (31). Femten patienter rekrutteret p\u00e5 hospitaler i Aarhus og Horsens gennemgik tre m\u00e5neders fysioterapeutvejledt tr\u00e6ning. Vi \u00f8nskede at unders\u00f8ge, om patienterne var villige til at gennemf\u00f8re en standardiseret fysioterapeutvejledt intervention. 96 % af den planlagte tr\u00e6ning blev gennemf\u00f8rt. Fjorten ud af 15 patienter svarede ved afslutningen af den fysioterapeutvejledte tr\u00e6ning, at de gerne ville tr\u00e6ne i l\u00e6ngere tid end tre m\u00e5neder. Patienterne i studiet havde en klinisk relevant forbedring i objektivt m\u00e5lt hoftemuskelstyrke og et-bens-hop for l\u00e6ngde. Der blev ikke fundet forbedring i hofterelateret livskvalitet m\u00e5lt med iHOT-33.<\/p>\n\n\n\n
Dette f\u00f8rte os til at igangs\u00e6tte et st\u00f8rre randomiseret fors\u00f8g (ClinicalTrials.Gov: NCT05927935), hvor vi vil unders\u00f8ge effekten af en seks m\u00e5neders fysioterapeutvejledt tr\u00e6ningsintervention sammenlignet med vanlig behandling som det f\u00f8rste trin i behandlingen af patienter med FAIS (32). 100 patienter rekrutteres fra fem danske hospitaler, samt 20 patienter fra La Trobe Sport and Exercise Research Medicine i Australien, baseret p\u00e5 ensartede in- og eksklusionskriterier. Vanlig behandling er en henvisning til privatpraktiserende fysioterapeut i minimum tre m\u00e5neder med opfordring til tr\u00e6ning og aktivitetstilpasning uden yderligere specifikation af tr\u00e6ningsparametre. Den fysioterapeutvejledte intervention af seks m\u00e5neders varighed er tr\u00e6ningsbaseret med specifikationer for tr\u00e6ningsfrekvens, intensitet, antal s\u00e6t, antal gentagelser, pauser mellem s\u00e6t og kontraktionshastighed. Tr\u00e6ningen foreg\u00e5r superviseret af en fysioterapeut ved op til 12 sessioner p\u00e5 en af de rekrutterende institutioner eller hos en privatpraktiserende fysioterapeut. Fors\u00f8get skal besvare, om en l\u00e6ngere, standardiseret fysioterapeutvejledt tr\u00e6ningsintervention er mere effektiv end vanlig behandling, som er en kortere og mindre standardiseret intervention.<\/p>\n\n\n\n
Vigtigste punkter til den kliniske praksis <\/strong><\/p>\n\n\n\n
\n
Fysioterapeutvejledt tr\u00e6ning er anbefalet som f\u00f8rste trin i behandlingen af patienter med FAIS.<\/li>\n\n\n\n
Tr\u00e6ning vejledt af en fysioterapeut er sikkert og acceptabelt for patienter med FAIS.<\/li>\n\n\n\n
Fysioterapeutvejledt styrketr\u00e6ning samt fysioterapeutvejledt udsp\u00e6nding af hoftens omkringliggende muskulatur, udf\u00f8rt 2-3 gange ugentligt i seks m\u00e5neder, forbedrer hofterelateret livskvalitet klinisk meningsfuldt hos FAIS-patienter rekrutteret i prim\u00e6rsektoren.<\/li>\n\n\n\n
Operation b\u00f8r overvejes, hvis en fysioterapeutvejledt tr\u00e6ningsintervention af tre til seks m\u00e5neders varighed ikke medf\u00f8rer den \u00f8nskede effekt hos patienter med FAIS.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n
Referencer<\/strong>
1. Griffin DR, Dickenson EJ, O’Donnell J, Agricola R, Awan T, Beck M, et al. The Warwick Agreement on femoroacetabular impingement syndrome (FAI syndrome): an international consensus statement. Br J Sports Med. 2016;50(19):1169-76.
2. Hale RF, Melugin HP, Zhou J, LaPrade MD, Bernard C, Leland D, et al. Incidence of Femoroacetabular Impingement and Surgical Management Trends Over Time. Am J Sports Med. 2021;49(1):35-41.
3. Clohisy JC, Baca G, Beaul\u00e9 PE, Kim YJ, Larson CM, Millis MB, et al. Descriptive epidemiology of femoroacetabular impingement: a North American cohort of patients undergoing surgery. Am J Sports Med. 2013;41(6):1348-56.
4. Grantham WJ, Philippon MJ. Etiology and Pathomechanics of Femoroacetabular Impingement. Curr Rev Musculoskelet Med. 2019;12(3):253-9.
5. Mascarenhas VV, Rego P, Dantas P, Morais F, McWilliams J, Collado D, et al. Imaging prevalence of femoroacetabular impingement in symptomatic patients, athletes, and asymptomatic individuals: A systematic review. Eur J Radiol. 2016;85(1):73-95.
6. Agricola R, Kemp J, Waarsing J, Weinans H, Verhaar J, Runhaar J, Bierma-Zeinstra SM. Femoroacetabular impingement syndrome is associated with development of hip osteoarthritis within 10-years follow-up: Data from the check cohort. Osteoarthr Cartil. 2019;27:S57.
7. Ganz R, Parvizi J, Beck M, Leunig M, N\u00d6Tzli H, Siebenrock KA. Femoroacetabular impingement: A cause for osteoarthritis of the hip. Clin Orthop Relat Res. 2003(417):112-20.
8. Trigg SD, Schroeder JD, Hulsopple C. Femoroacetabular Impingement Syndrome. Curr Sports Med Rep. 2020;19(9).
9. Kopec JA, Cibere J, Li LC, Zhang C, Barber M, Qian H, et al. Relationship between physical activity and hip pain in persons with and without cam or pincer morphology: a population-based case-control study. Osteoarthritis Cartilage. 2017;25(7):1055-61.
10. Raveendran R, Stiller JL, Alvarez C, Renner JB, Schwartz TA, Arden NK, et al. Population-based prevalence of multiple radiographically-defined hip morphologies: the Johnston County Osteoarthritis Project. Osteoarthritis Cartilage. 2018;26(1):54-61.
11. Kopec JA, Hong Q, Wong H, Zhang CJ, Ratzlaff C, Cibere J, et al. Prevalence of Femoroacetabular Impingement Syndrome among Young and Middle-aged White Adults. J Rheumatol. 2020;47(9):1440-5.
12. Gosvig KK, Jacobsen S, Sonne-Holm S, Palm H, Troelsen A. Prevalence of Malformations of the Hip Joint and Their Relationship to Sex, Groin Pain, and Risk of Osteoarthritis: A Population-Based Survey. Journal of bone and joint surgery American volume. 2010;92(5):1162-9.
13. Kemp JL, Risberg MA, Mosler A, Harris-Hayes M, Serner A, Moksnes H, et al. Physiotherapist-led treatment for young to middle-aged active adults with hip-related pain: consensus recommendations from the International Hip-related Pain Research Network, Zurich 2018. Br J Sports Med. 2020;54(9):504-11.
14. Hoit G, Whelan DB, Dwyer T, Ajrawat P, Chahal J. Physiotherapy as an Initial Treatment Option for Femoroacetabular Impingement: A Systematic Review of the Literature and Meta-analysis of 5 Randomized Controlled Trials. The American journal of sports medicine. 2020;48(8):2042-50.
15. Kierkegaard S. Patient-reported outcomes, hip muscle strength and physical activity in patients with femoroacetabular impingement syndrome before and after surgery (PhD Academy Award). Br J Sports Med. 2020;54(12):748-9.
16. Kemp J, Grimaldi A, Heerey J, Jones D, Scholes M, Lawrenson P, et al. Current trends in sport and exercise hip conditions: Intra-articular and extra-articular hip pain, with detailed focus on femoroacetabular impingement (FAI) syndrome. Best Pract Res: Clin Rheumatol. 2019;33(1):66-87.
17. Casartelli NC, Bizzini M, Maffiuletti NA, Sutter R, Pfirrmann CW, Leunig M, Naal FD. Exercise Therapy for the Management of Femoroacetabular Impingement Syndrome: Preliminary Results of Clinical Responsiveness. Arthritis Care Res. 2019;71(8):1074-83.
18. Kemp JL, Coburn SL, Jones DM, Crossley KM. The Physiotherapy for Femoroacetabular Impingement Rehabilitation STudy (physioFIRST): A Pilot Randomized Controlled Trial. J Orthop Sports Phys Ther. 2018;48(4):307-15.
19. Griffin DR, Dickenson EJ, Wall PDH, Achana F, Donovan JL, Hobson R, et al. Hip arthroscopy versus best conservative care for the treatment of femoroacetabular impingement syndrome (UK FASHIoN): a multicentre randomised controlled trial. The Lancet (British edition). 2018;391(10136):2225-35.
20. Mansell NS, Rhon DI, Meyer J, Slevin JM, Marchant BG. Arthroscopic Surgery or Physical Therapy for Patients With Femoroacetabular Impingement Syndrome: A Randomized Controlled Trial With 2-Year Follow-up. Am J Sports Med. 2018;46(6):1306-14.
21. Palmer AJR, Ayyar Gupta V, Fernquest S, Rombach I, Dutton SJ, Mansour R, et al. Arthroscopic hip surgery compared with physiotherapy and activity modification for the treatment of symptomatic femoroacetabular impingement: multicentre randomised controlled trial. BMJ (Online). 2019;364:l185-l.
22. Schwabe MT, Clohisy JC, Cheng AL, Pascual-Garrido C, Harris-Hayes M, Hunt DM, et al. Short-term Clinical Outcomes of Hip Arthroscopy Versus Physical Therapy in Patients With Femoroacetabular Impingement: A Systematic Review and Meta-analysis of Randomized Controlled Trials. Orthop J Sports Med. 2020;8(11):2325967120968490.
23. Mohtadi NGH, Griffin DR, Pedersen ME, Chan D, Safran MR, Parsons N, et al. The Development and Validation of a Self-Administered Quality-of-Life Outcome Measure for Young, Active Patients With Symptomatic Hip Disease: The International Hip Outcome Tool (iHOT-33). Arthroscopy. 2012;28(5):595-610.e1.
24. Kemp JL, Collins NJ, Roos EM, Crossley KM. Psychometric Properties of Patient-Reported Outcome Measures for Hip Arthroscopic Surgery. Am J Sports Med. 2013;41(9):2065-73.
25. Kemp JL, King MG, Barton C, Schache AG, Thorborg K, Roos EM, et al. Is exercise therapy for femoroacetabular impingement in or out of FASHIoN? We need to talk about current best practice for the non-surgical management of FAI syndrome. Br J Sports Med. 2019;53(19):1204-5.
26. Palmer AJR, Thomas GER, Pollard TCB, Rombach I, Taylor A, Arden N, et al. The feasibility of performing a randomised controlled trial for femoroacetabular impingement surgery. Bone & joint research. 2013;2(2):33-40.
27. Dijkstra HP, Mc Auliffe S, Ardern CL, Kemp JL, Mosler AB, Price A, et al. Oxford consensus on primary cam morphology and femoroacetabular impingement syndrome: part 2\u2014research priorities on conditions affecting the young person\u2019s hip. Br J Sports Med. 2022:bjsports-2022-106092.
28. Kemp JL, Johnston RTR, Coburn SL, Jones DM, Schache AG, Mentiplay BF, et al. Physiotherapist-led treatment for femoroacetabular impingement syndrome (the PhysioFIRST study): a protocol for a participant and assessor-blinded randomised controlled trial. BMJ open. 2021;11(4):e041742-e.
29. Kemp JL, Coburn SL, Jones DM, Crossley KM. The Physiotherapy for Femoroacetabular Impingement Rehabilitation STudy (physioFIRST): A Pilot Randomized Controlled Trial. The Journal of orthopaedic and sports physical therapy. 2018;48(4):307-15.
30. Kierkegaard S, Mechlenburg I, Lund B, Soballe K, Dalgas U. Impaired hip muscle strength in patients with femoroacetabular impingement syndrome. Journal of science and medicine in sport \/ Sports Medicine Australia. 2017;20(12):1062-7.
31. Kierkegaard-Br\u00f8chner S, Kemp JL, Lund B, Mygind-Klavsen B, Spoorendonk K, Bohn MB, et al. Safety and feasibility of a physiotherapist-led strength-training program in patients with femoroacetabular impingement syndrome. JOSPT Open. 2024;0:1-20.
32. Foldager FN, Kierkegaard-Br\u00f8chner S, Kemp JL, van Tulder M, Lund B, Mygind-Klavsen B, et al. First-line treatment for femoroacetabular impingement syndrome: study protocol for a multicenter randomized controlled trial comparing a 6-month supervised strength exercise intervention to usual care on hip-related quality of life. (\u201cThe Better Hip Trial\u201d). BMJ Open. 2024.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Forfattere: Ph.d.-studerende, Frederik Nicolai Foldager1,2; Seniorforsker, Signe Kierkegaard-Br\u00f8chner3; Overl\u00e6ge, Bent Lund4; Overl\u00e6ge, Bjarne Mygind-Klavsen1 og Professor, Inger Mechlenburg1,2,5.1Ortop\u00e6dkirurgisk afdeling, Aarhus Universitets Hospital2Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet3Fysio- og Ergoterapien, Regionshospitalet Horsens4Ortop\u00e6dkirurgisk afdeling, Regionshospitalet Horsens5Institut for Folkesundhed, Aarhus UniversitetKorresponderende forfatter: Frederik Nicolai Foldager, E-mail: Frederikfoldager@clin.au.dk Resum\u00e9:Femoroacetabular impingementsyndrom (FAIS) er kendetegnet ved stillings- og bev\u00e6gelsesrelaterede hofte- og lyskesmerter […]<\/p>\n","protected":false},"author":9,"featured_media":2300,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[110,161,16,38],"class_list":["post-2292","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-uncategorized","tag-fais","tag-fysioterapi","tag-hofte","tag-traening"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/dansksportsmedicin.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2292"}],"collection":[{"href":"https:\/\/dansksportsmedicin.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/dansksportsmedicin.dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/dansksportsmedicin.dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/9"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/dansksportsmedicin.dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2292"}],"version-history":[{"count":10,"href":"https:\/\/dansksportsmedicin.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2292\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2306,"href":"https:\/\/dansksportsmedicin.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2292\/revisions\/2306"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/dansksportsmedicin.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media\/2300"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/dansksportsmedicin.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2292"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/dansksportsmedicin.dk\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=2292"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/dansksportsmedicin.dk\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=2292"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}