*PODCAST* Aktivitetsudløst kronisk kompartmentsyndrom – en diagnose til højrebenet!
Som atlet, træner eller sundhedsbehandler er du uden tvivl løbet ind i underbenssmerter, som ofte forværres ved løbeaktivitet – hvor selv få minutter løb kan give svær smerte. Men hvad er årsagen? Er det skinnebensbetændelse, afklemningssyndrom, muskeloverbelastning eller aktivitetsudløst kronisk kompartmentsyndrom? I dag sætter vi fokus på sidstnævnte, det aktivitetsudløst kronisk kompartmentssyndrom, AKK, som er den næsthyppigste årsag til underbenssmerter hos idrætsudøvere. Det gør vi, da diagnosen er vanskelig og fejldiagnosticering kan forklare et dårligt behandlingsrespons hos flere patienter, som lægger sig under kniven. Så lyt med i dag og bliv skarpere på at stille diagnosen, bliv opdateret på behandlingsmulighederne og find ud, hvorfor dagens gæst, Simon Døssing, i forbindelse med et nyt forskningsprojekt i netop AKK både er ved at gøre sig selv arbejdsløs – og tabe en kasse øl. Velkommen til lyddoping.