Diagnostik af akutte muskelskader

mg_3906

Kasper Krommes & Lasse Ishøi

Sports Orthopedic Research Center – Copenhagen (SORC-C), Ortopædkirurgisk afdeling, Hvidovre Hospital

Kontakt: kasper.krommes@regionh.dk

Dav

Diagnosticering af akutte muskelskader er ikke særlig velundersøgt i litteraturen. To gode studier på området danner således grundlag for anbefaleringerne herunder. I begge studier er et positivt MR-svar anvendt som guldstandard.

Guldstandard
I alle studier af diagnostiske test gennemgået i kataloget, bliver MR- eller Ultralydsscanning anvendt som guldstandard, dvs. det vurderes hvor god en given klinisk test har overensstemmelse med et scannningsresultat. De samme studier anvender dog en skadesdefinition, der også er et inklusionskriterie, som er: 1) pludselig opstået smerte i den pågældende muskel under sport, 2) ophør med sportsdeltagelse. Dette er problematisk da MR ikke detekterer skaden i alle disse tilfælde (78% havde positiv MR). Der er ingen studier der har undersøgt hvor godt MR eller kliniske test detektere at en skade er opstået efter de anamnestiske kriterier alene.

Derudover havde alle spillere i studiet om baglårsskader palpationsømhed i baglåret, men der mangler data til at udregne den diagnostisk evne af dette test-udfald. Palpationsømhed virker til at have en plads i den kliniske diagnose af akutte baglårsskader, sammen med anamnese om skadessituationen. En spørgeskemaundersøgelse af 140 medlemmer af ”Sports Committee of the European Society of Sports Traumatology, Knee Surgery and Arthroscopy (ESSKA)” fandt således at palpation var den vigtigste kliniske undersøgelse i diagnosen af akutte muskelskader i baglåret, da 97 % mente den var ’vigtig’ eller ’meget vigtig’.

Testperformance

  • Sensitivitet: Andelen af skader der identificeres med testen ved et positivt testsvar
  • Specificitet: Andelen af ikke-skader der identificeres med testen ved et negativt testsvar
  • Præ-test og post-test sandsynlighed: Hvor meget testen flytter sikkerheden for at skaden er udelukket eller bekræftet ift. inden testen blev udført, dvs. at prævalens også medtages som faktor.

I eksemplet med baglårsskader nedenfor, havde 78% af de inkluderede spillere i studiet en positiv MR, således er prævalensen for guldstandarden 78%, også kaldet præ-test sandsynligheden. Efter den klinisk test, kan denne sandsynlighed nedreguleres eller opreguleres for enten at bekræfte eller udelukke skaden. Sensitivitet, specificitet, præ- og post-test sandsynlighed, samt endelige sikkerhed for overensstemmelse med guldstandarden, er angivet i eksemplerne nedenfor.

For skader i rectus femoris stammer data fra et studie om skader i lysken, hvilket betyder at der sandsynligvis blot kan ekstrapoleres til proksimale skader. Da skader af adduktorerne eller hoftefleksorerne ofte stammer fra samme region, kan disse muligvis tillægges yderligere værdi i form af en differentiering mellem specifikke muskler, fx adduktor-logen eller rectus femoris.

Det fulde katalog med data på alle test fra nyere studier, samt data og vurderinger af behandling og forebyggelse, kan ses på DSSFs hjemmeside: https://www.sportsfysioterapi.dk/fagligt/fagligt-katalog/muskelskader-2019/

Muskelskade

BAGLÅR

Test til at bekræfte skaden

Smerte ved aktiv knæfleksion

Øger sandsynlighed for en akut baglårsskade fra 78% til 84%.

Sensitivitet: 46%, Specificitet: 69%

Test til at udelukke skaden

Kasper Picture1

Ingen smerter under foroverbøjning

Nedsætter sandsynligheden for en akut baglårsskade fra 78% til 57%, svarende til 43% sikkerhed for at skaden er udelukket.

Sensitivitet: 84%, Specificitet: 43%

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

ADDUKTOR

Kasper Picture3

Smerte ved aktiv hofteadduktion i yderbanen

Øger sandsynlighed for en akut adduktorskade fra 57% til 81%.

Sensitivitet: 85%, Specificitet: 74%

Kasper Picture2

Negativ palpationstest af adduktorerne

Nedsætter sandsynligheden for en akut skade fra 57% til 9%, svarende til 91% sikkerhed for at skaden er udelukket.

Sensitivitet: 96%, Specificitet: 57%

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

FORLÅR

Kasper Picture 5

Positiv palpationstest for rectus femoris

Øger sandsynlighed for en akut forlårsskade fra 10% til 62%.

Sensitivitet: 100%, Specificitet: 91%

Kasper Picture 5

Negativ palpationstest for rectus femoris

Nedsætter sandsynligheden for en akut forlårsskade fra 10% til 0%, svarende til 100% sikkerhed for at skaden er udelukket.

Sensitivitet: 100%, Specificitet: 76%

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

LÆG

Der er lav evidens for at ultralydsscanning har en lille diagnostisk evne, idet der var dårlig overensstemmelse mellem ultralyds- og MR scanning i et enkelt studie. Narrative studier på områder anbefaler rimelig enstemmigt at anvende palpation, skadeshistorik og styrketest for diagnosticering af lægskader og differencering af specifikke muskler

Relaterede indlæg

Leave a Comment