Badmintonskader – Vi bør vide mere!

Niels Chistian Kaldau, MD., Speciallæge i o rtopædkirurgi.

Sports Orthopedic Research Center – Copenhagen, Department of Orthopaedic Surgery, Copenhagen University Hospital, Amager & Hvidovre Hospital, Danmark

Niels Christian Kaldau er speciallæge i ortopædkirurgi med speciale i artroskopisk kirurgi og medlem af bestyrelsen i DIMS. Han er tidligere landsholdsspiller i badminton og har efter at have taget elitetræneruddannelse på Trænerskolen Aalborg arbejdet som elitetræner i 20 år i Tyskland og Danmark.

Han sidder i ”Scientific Committee and Injury Prevention Group” i Badminton World Federation (BWF), der netop har indledt samarbejde med Sport Orthopedic Research Center Copenhagen (SORC-C) og ønsker at gøre SORC-C til BWF-Research Center.

Introduktion

Badminton er en af de største sportsgrene i Danmark målt på medaljer og medlemmer (Danmarks Idrætsforbund, DIF). Efter en større medlemstilbagegang er der atter fremgang af antallet af badmintonspillere i Danmark (DIF). På verdensplan nyder sporten især interesse i Asien, hvor den er nationalsport i flere lande.

Der er sket en stigende kommercialisering og dermed må man forvente, at kravene til topatleterne og dermed også de unge talenter skærpes. Det er derfor vigtigt, at vi har et overblik over, hvilke skader der optræder i badminton, hvordan de opstår og hvordan vi kan forhindre dem. Samtidig er det vigtigt, at vi også kan bistå det store antal motionister, så de undgår sygefravær og fortsat kan være aktive med badminton langt op i livet.

 

Ved en gennemgang af litteraturen fra 1970 er der fundet 105 engelsksprogede artikler om badmintonrelaterede skader.

Studierne har alle forskellige begrænsninger relateret til design og datamængde, og populationerne er ofte meget forskellige, hvilket gør dem svært sammenlignelige og vanskeliggør generaliserbare konklusioner. Ydermere er flere af studierne af ældre dato, og da vi ved, at træningsmængde og træningsmetoder, spillestil, sko, spilleunderlag samt turneringsaktiviteten har ændret sig markant, vil det være nærliggende at tro, at skadesbilledet også har ændret sig.

 

Denne artikel skal skabe et overblik over eksisterende viden om badmintonskader og forslag til indsatsområder.

 

Hvor hyppigt forekommer der skader i badminton?

Skadeshyppigheden opgjort i antal skader pr. 1000 timer badminton (IR/1000t) varierer fra 1,5-7,1 IR/1000t afhængig af populatation (1–4). I et større prospektivt studie fra 2016 har japanske Miyake fundet, at skadesrisikoen er højere med stigende alder i en gruppe af turneringsspillere fra junior high school, high school og universitet (4). Yung har i en mindre gruppe på 44  spillere også beskrevet en stigende incidens med alderen, hvor elitespillere i Hong Kong > 21 år havde 7,4 IR/1000t, 15-21 årige elitespillere havde 5,0 IR/1000t, hvorimod spillerne under 15 år kun havde 2,1 IR/1000t (3). Yung fandt desuden, at 128 ud af 253 skader i 2003 var recidiverende skader, der havde optrådt i året forinden, og elitespillerne over 21 år havde den største andel (62 %).

 

Er det farligt at spille badminton?

Generelt må man sige, at badminton er en ufarlig sport, men enkelte skader har alligevel en sværhedsgrad, der fører til længere sygemelding og manglende tilbagevenden til badminton eller til samme niveau som tidligere. Således angav Høy et al i 1994, at badminton kun udgjorde 3 % af samlede antal sportsskader i en skadestue i Randers, men 25 % af de svære skader opgjort iht. Abbreviated Injury Scale (AIS) (5).

I rapporten om ulykker i Danmark fra Institut for Folkesundhed (SIFS) er skadestuehenvendelser pga. badmintonskader mere end halveret i perioden fra 1990 til 2009 og udgjorde 2200 henvendelser i 2009 (6). Om dette skyldes et stort fald i antal udøvere eller andre faktorer er uvist. Af ældre studier fra skadestuer i Sverige og Danmark er achillessene-rupturen den hyppigste af de alvorlige badminton relateret skader med sygefravær på gennemsnitligt 42,5 dage i Sverige, og i Danmark var 49 % fortsat sygemeldt mere end 6 uger efter skaden (7,8). Derudover er der i ovenstående beskrevet at 54-82 % vendte tilbage til badminton efter sutur af achillessenen, hvorimod kun 36-54 % kunne vende tilbage til det samme niveau. Ved ikke-kirurgisk behandling, var der kun 22 % af spillerne, der kunne vende tilbage til badminton og ingen nåede samme niveau som tidligere.

Der er i litteraturen flere rapporteringer af alvorlige synstruende øjenskader, men i ovenstående studier af Kaalund et al og Fahlström et al er det ikke et problem (9–11). I opgørelsen fra SIFS er det uvist hvad de 4 % årlige skader relateret til øre, næse og øjne dækker over i forhold til øjenskader. Imidlertid har de seneste studier med små case-serier gjort, at forfatterne anbefaler obligatorisk anvendelse af beskyttelsesbriller (9,11). Der foreligger ingen valide data i forhold til hvem, der er mest udsat. Er det børn, unge eller ældre? Er det nybegyndere, doublespillere eller primært mænd? Indtil mere sikker viden er skabt, synes det voldsomt at gøre beskyttelsesbriller obligatorisk.

 

I forhold til sværhedsgraden af skader hos junior og senior elitespillere i Japan og Malaysia, viser det sig, at i studiet fra Japan førte 84 % af de registrerede skader ikke til fravær fra træning. I 91 % af tilfældene kostede det under 8 fraværsdage, og i kun 2 % af skaderne var der mere end 28 dages fravær (4). I overensstemmelse med dette fandt man i det Malaysiske nationale træningscenter at 91,5 % af de skader, der var blevet undersøgt i den tilhørende sportsklinik, National Sports Institute Clinic var milde og medførte 1-7 dages træningsfravær (12). Det væsentlig større fravær fra træning i den malaysiske gruppe kan skyldes, at der var tale om en retrospektiv undersøgelse.  Hændelser, der afbrød træning, men ikke medførte træningsfravær den næste dag, ville således ikke være blevet registreret, da det ikke havde ført til konsultation hos sundhedspersonalet.

Samlet set er spillerne dog oftest hurtigt tilbage på træningsbanen efter skader, der oftest kan kategoriseres som overbelastningsskader 71-75 % (1,4). Et enkelt studie fra 2013 fra Malaysia, hvor 58 elitespillere i alderen 13-16 år blev fulgt prospektivt i et år viste imidlertid en overvægt af akutte skader i form af forstuvninger af led og forstrækninger af sener og muskler og i ovennævnte studie af Shariff fra det malaysiske nationale træningscenter udgør overbelastningsskader kun 36 % (12,13).

 

Underekstremiteterne er værst ramt hos badmintonspillere

Knæ, ankler og achillessener er de hyppigste skadeslokalisationer med en andel på 43-86 %, men i flere studier udgør ryg- og overekstremitetsskader også en vis andel med henholdsvis 1,8-18,3 % og 8-30,5 % (6,12,14). Rygskaderne er typisk forstrækninger eller facetledsproblemer (3,12). På overekstremiteten er skulderen og albuen hyppigst repræsenteret i forhold til overbelastningsskader. Det er primært rotatorcuff tendinopati, golf- og tennisalbue med en ca. 4 x så hyppig incidens af golfalbue i forhold til tennisalbue. Ved traumatiske skader er det mere ligeligt fordelt på hele overekstremiteten.

Tabel 1 beskriver diagnoserne ved akutte traumatiske skader i den generelle befolkning beskrevet ved data fra New Zealands nationale forsikrings firma, Accident Compensation Corporation of New Zealand (15). Derudover er diagnoser fra det malaysiske landshold og talentspillere fra årene 2005-2007 specificeret i tabel 2, da studiet er et af de eneste studier med specifikke diagnoser, og kan give et billede af, hvad er det primære problem blandt topspillerne med forbehold for, at træningsmængde, intensitet og genetik kan variere i forhold til danske topspillere (12).

 

 

 

Hvilke skader skal vi bekymre os om i badminton?

Uden at gå i detaljer med de enkelte studiers svagheder, der vanskeliggør sikre konklusioner, kan man på baggrund af disse og ekspertvurderinger komme med forslag til hvilke skader, der skal fokuseres på i forskellige aldersgrupper og på forskellige niveauer. Ud fra styrke af studie, alder på studie, konsekvens af skaden og skadeshyppighed er nedenstående skader valgt.

Achillessene-ruptur.

Skaden er primært et problem blandt de mandlige motionister mellem 30-45 år, hvor den socio-økonomiske konsekvens er stor og tilbagevenden til badminton er usikker (7,8). Skaden er ikke hyppig i eliten i forhold til træningstimer, men er en alvorlig skade, når den optræder. Hvis man ønsker tilbagevenden til badminton, anbefales sutur af senen.

Da økonomien er stigende i international badminton kan man forvente, at badmintonspillere forlænger deres karriere, og potentielt kunne det også give en øget incidens blandt topspillere i fremtiden.

Skaden sker oftest i midten eller slutningen af en kamp eller træning, og er ofte i forbindelse med et overhåndsslag på baglinjen (7,8). Således kan man forestille sig, at den eccentriske belastning på senen bliver for stor og/eller udtrætning i lægmuskulaturen spiller ind. En landing ved overhåndsslag på baglinjen med den bagerste fod pegende ca. 45-70 grader på bevægeretningen, kan formentlig mindske risikoen, men dette er ikke undersøgt (Figur 1).

 

Traumatiske knæskader.

Traumatiske knæskader blandt den almene befolkning og dermed motionisten synes at være dominerende med 88,5 % (1690/1909) af registrerede forsikringsskader i underekstremiteterne i New Zealand (15). Skadesmekanismen er undersøgt retrospektivt vha. spørgeskemaer, hvor man har fundet, at drejebevægelse var den hyppigst udløsende faktor ved alle knæskader fraset kontusioner. Forreste korsbåndsskade (ACL), som må betragtes som den alvorligste knæskade optræder i et mindre japansk studie hyppigst med 48 % (10/21) af tilfældene i knæet modsat ketcherarmen. Skaden sker i forbindelse med et-bens-landinger på baglinjen ved overhåndsslag i baghåndssiden (16) (Figur 2). Otteogtredive procent (8/21) af ACL-skaderne opstår i knæet i samme side som ketcherarmen ved returbevægelser fra udfaldsskridt (16). Reeves et al fandt, at 34,4 % af ACL-skaderne var forårsaget af en bevægelse indeholdende følgende: dreje, retningsskift, vægtoverføring, pivotering, vrid (15). Kvinder dominerede i Kimuras studie (15/21) og 9 af kvinderne var mellem 16-20 år (16). Der synes at være samme tendens som inden for håndbold og fodbold, hvor teenagepiger er i øget risko for ACL-skader (17,18). Kimura har i et biomekanisk studie fundet, at ved overhåndslag i baghåndssiden på bagbanen er der en øget valgusvinkel i knæet på landingsbenet i forhold til landingsbenet ved overhåndsslag i forhåndssiden på bagbanen (19). Den øgede valgusvinkel kunne som rapporteret i andre idrætsgrene have betydning for udvikling af ACL-skader i badminton (20,21). Det kunne give mening at fokusere på især pigers benarbejde til forhåndsslag i baghåndshjørnet, idet man forsøger at lære pigerne at lande med mindre valgus-vinkel i landingsbenet og evt. i lidt dybere knæbøjning, da det er set i håndbold at større valgus-vinkel og mindre knæfleksion øger riskoen for ACL-skader (21).

Ankeldistorsioner

Ankeldistorsioner synes at være et hyppigt problem i alle aldre og såvel hos motionisten som hos eliteudøveren. Det er ikke undersøgt, om det er gulv, sko eller spillerrelateret årsager, der kan forklare hændelsen. Forkert teknik i benarbejdet kan bidrage til distorsioner. Her kan man forestille sig, at der vil være mindre risiko for supinations/eversions uheld, hvis foden bliver sat ned i samme vinkel som bevægeretningen ved udfaldsskridt (Figur 3, Figur 4).

Generelt er der på tværs af idrætsgrene på trods af relevant fysioterapi og beskyttelse af anklen med tape eller bandager op til 40 %, der oplever kronisk instabilitet efter distorsioner (22). Op til 46 % har stadig smerter efter 1-4 år og op til 34 % har recidiverende distorsioner (22). Hvor vidt dette gælder i badminton er uvist.

Der er på tværs af idrætsgrene øget risiko for laterale ligament skader i anklen ved nedsat dorsal fleksion, reduceret proprioception og nedsat balance registreret ved positiv et bens balancetest før sæsonstart (22). Træning af proprioception vha. balancebræt eller andre øvelser, synes med fordel at kunne gennemføres før sæsonstart og holdes ved lige gennem sæsonen.

Aktuelt undersøger et dansk studie hvorvidt Spraino, et produkt, der fæstnes på ydersiden af skoen og herved reducerer friktion mellem ydersiden af skoen og gulvet, kan nedsætte antallet af distorsioner blandt badmintonspillere.

Patella- og achillestendinopati

Smerter relateret til patella- og achillessenen er hyppigt optrædende såvel hos elite- som subelite-spilleren (12,23–27). Således har 32-40 % af internationale topspillere under Denmark Open i 2005 angivet, at de havde smerter relateret til senerne inden for de sidste 3 år og 17-19 % havde aktuelle smerter i forbindelse med turneringen. I øvrigt spillede 50 % af spillerne i selvsamme turnering med smerter i en ikke specificeret kropsdel og 21 % tog smertestillende for at spille (25,26). Der var ingen sammenhæng mellem køn, BMI eller træningsmængde. I et studie af svenske elitespillere fra 2002 fandt Fahlström association mellem træningsmængde og hyppighed af achillessmerter (28). Boesen et al undersøgte 86 subelite-spillere ved en turnering ved sæsonstart og ved sæsonslutningen (29). De fandt, at 28 % af spillerne havde symptomer fra achilles- og eller patellasenen ved sæsonstart og ved slutningen havde 36 % symptomer. Patellasenen var hyppigst afficeret, men hvor der var en stabil forekomst af patellaseneskader, var der en større procentvis stigning af nytilkomne problemer med achillessenen i løbet af sæsonen. Ovenstående tal er muligvis endnu højere, da spillere, som ikke er turneringsaktive pga. af skader ikke var inkluderet.

Det er uvist om en mere aggressiv spillestil med eksplosive ryk og mange og høje spring disponerer til tendinopatierne, og der er heller ikke data på, om singlespillere er oftere ramt end doublespillere.

Det er vigtigt at erkende, at spillere med knæsmerter bevæger sig anderledes på banen, idet de forsøger at undgå smerterne (30). Ved udfaldsskridt ved nettet har knæskadede spillere en nedsat bevægelighed i frontal og horisontal planet i knæleddet og en nedsat kontrol af quadriceps og truncus sammenlignet med en rask kontrolgruppe (30). Det kan derfor være vigtigt, at man ved behandling af patellatendinopati husker at træne stabilitet af truncus og aktivering af quadriceps.

Skuldersmerter

Skuldersmerter er både hos motionisten og elitespilleren hyppigt forekommende (31,32). I en motionistgruppe havde 37 % haft tidligere skuldersmerter og 16 % havde aktuelle smerter (31). Under VM for hold i 2004 havde 39 % af et udsnit af verdenseliten oplevet tidligere skuldersmerter og hos 16 % var smerterne tilstede under turneringen (32). Elitespillerne må ofte ændre på deres deltagelse i træning og konkurrence, så det i et eller andet omfang påvirker deres præstation, men også daglige aktiviteter og søvn i varierende omfang (32).

Fahlström fandt ved motionisterne en nedsat abduktion hos spillerne med skuldersmerter, der dog stadig var turneringsaktive på undersøgelsestidspunktet i forbindelse med de svenske mesterskaber for veteraner (31). Der var nedsat indadrotation (IR) i skulderleddet hos både de motionister, der havde skuldersmerter og dem uden.

Der har tidligere været flere studier, der har peget på, at bevægeligheden i skulderleddet har betydning for skader i både skulder og albue (33). Imidlertid har Keller et al i deres systematiske review og metaanalyse af kaste- og boldspilsidrætter med ”overhead-activity” kun fundet en mulig øget risiko for skader, uden at den var signifikant ved Glenohumeral Internal Rotation Deficit (GIRD), nedsat Range of Movement (ROM) og øget udadrotation (ER) (33).

I en gruppe af danske ungdomslandsholdsspillere uden skuldersmerter fandt Couppé et al bla., at totale ROM var nedsat sammenlignet med den ikke dominante arm, som udtryk for, at de unges væv allerede er i gang med at adaptere til belastningen (34). Det er usikkert, om det på sigt har nogen betydning. I en mindre gruppe på 16 danske landsholdspillere, hvoraf 9 havde haft eller havde eksisterende skuldersmerter, fandt man ingen forskel mellem de raske spillere og de syge spillere i forhold til IR- og ER-styrke og IR- og ER ROM (35). Hos raske asiatiske badminton- og tennisspillere har man fundet unormal hvileposition af scapula med angulus inferior lateraliseret, reduceret IR i skulderleddet og øget ER (36).

Det er således aktuelt uvist hvor meget asymmetri i ROM, styrke og positionen af scapula har for betydning af skulderskaders opståen blandt badmintonspillere. Indtil videre er det derfor vanskeligt at anbefale et profylaktisk træningsprogram. Imidlertid vil det give god mening at træne udholdenhed og styrke af udadrotatorerne, da de udsættes for stor belastning i opbremsningen af smashbevægelsen.

FAKTABOKS:

1. Litteraturen om badmintonskader er sparsom og vanskelig at konkludere på
2. Der foreligger ikke studier om hyppigheden og skadestype blandt danske børn, der spiller badminton
3. Det seneste danske epidemiologistudie om badmintonskader er fra 1995
4. Skader er hyppigst i underekstremiteten med knæet som dominerende lokalisation
5. Der er få alvorlige skader, men disse kan være langvarige med risiko for ophør af badminton
6. Både motionister og elitespillere har ofte overbelastningsskader i skulder, patella- og achillessene, som de spiller med
7. Generel styrke af læg- lår og glutealmuskulatur, samt træning af truncus og udadrotatorer i dominante skulder kan muligvis forbygge skader sammen med proprioceptiv træning omkring ankel og knæled
8. Fokus på korrekt teknik i benarbejde ved stemskridt ved nettet, landing på baglinjen og ved forhåndsslag i baghåndssiden kan muligvis forebygge skader

FAKTABOKS

• 135 mio. spillere på verdensplan
• 288 internationale spillere fra 154 lande
• 172.000 medlemmer i Dansk Badminton Forbund i 1988
• Reduceret næsten 50 %
• 120.000 medlemmer i DIF/DGI
• største idræt efter fodbold, gymnastik, svømning og fitness

Kilde: Danmarks Idræts Forbund (DIF)

FAKTABOKS

• Præmiesummen i de 11 største turneringer er siden 2009 steget med 141 %
• Gennemsnitlige spilletid i kvartfinaler, semifinaler og finaler til OL er steget med 22 % fra 50,9 min. i 2008 i Beijing til 61,9 min. i 2016 i Rio.
• Den gennemsnitlige effektive spilletid i herresingle er faldet fra 48 % i perioden 1986-92 til 24 % i 2012-2016

Kilde: Badminton World Federation (BWF)

FAKTABOKS

Kilde:

Danmarks Idræts Forbund (DIF)

FAKTABOKS

Kilde:

Badminton World Federation (BWF)

Tekst til figurer:

Figur 1. Spiller lander på baglinjen efter overhåndsslag med det bagerste ben med foden vinklet på bevægeretningen.

Figur 2. Typisk placering på banen ved ACL-skade ved forhåndsslag i baghåndssiden.

Figur 3. Korrekt landing med foden pegende i bevægeretningen ved udfaldsskridt ved nettet.

Figur 4. Forkert landing med benet indadroteret, hvorved foden er vinklet på bevægeretningen ved udfaldsskridt ved nettet.

Tekst til forfatterbillede:

Referencer:

https://www.dif.dk/da/politik/vi-er/medlemstal

https://www.dif.dk/da/elite/nyheder/medaljer_og_mesterskaber

1. Jørgensen U, Winge S. Injuries in badminton. Sports Med [Internet]. 1990 Jul [cited 2018 Apr 15];10(1):59–64. Available from: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/2197700
2. Weir MA, Watson AW. A twelve month study of sports injuries in one Irish school. Ir J Med Sci [Internet]. [cited 2018 Apr 15];165(3):165–9. Available from: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/8824019
3. Yung PS-H, Chan RH-K, Wong FC-Y, Cheuk PW-L, Fong DT-P. Epidemiology of Injuries in Hong Kong Elite Badminton Athletes. Res Sport Med [Internet]. 2007 Apr [cited 2018 Apr 15];15(2):133–46. Available from: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/17578753
4. Miyake E, Yatsunami M, Kurabayashi J, Teruya K, Sekine Y, Endo T, et al. A Prospective Epidemiological Study of Injuries in Japanese National Tournament-Level Badminton Players From Junior High School to University. Asian J Sports Med [Internet]. 2016 Mar [cited 2017 Nov 18];7(1):e29637. Available from: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27217933
5. Høy K, Lindblad BE, Terkelsen CJ, Helleland HE, Terkelsen CJ. Badminton injuries–a prospective epidemiological and socioeconomic study. Br J Sports Med [Internet]. 1994 Dec [cited 2018 Apr 15];28(4):276–9. Available from: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/7894961
6. Hanne Møller, Damm M, Laursen B. Ulykker i Danmark 1990-2009. Statens Institut for Folkesundhed SU, editor. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet; 2012. 136 p.
7. Kaalund S, Lass P, Høgsaa B, Nøhr M. Achilles tendon rupture in badminton. Br J Sports Med. 1989;23(2):102–4.
8. Fahlström M, Björnstig U, Lorentzon R. Acute Achilles tendon rupture in badminton players. Am J Sports Med. 1998;26(3):467–70.
9. Luong M, Dang V, Hanson C. Traumatic hyphema in badminton players: Should eye protection be mandatory? Can J Ophthalmol [Internet]. 2017 Aug 1 [cited 2017 Nov 18];52(4):e143–6. Available from: http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0008418216310894
10. Lam WKW-K, Ryue J, Lee K-K, Park S-K, Cheung JT-M, Ryu J, et al. Hyphaema and badminton eye injuries. Am J Sports Med [Internet]. 2015;10(3):22–5. Available from: https://www.scopus.com/inward/record.uri?eid=2-s2.0-0015310892&partnerID=40&md5=ef97ceff4c17bfeea16af7d77b2ef92c%5Cnhttps://www.scopus.com/inward/record.uri?eid=2-s2.0-0015894284&partnerID=40&md5=8925de62223d45acbde9162807984844%5Cnhttps://www.scopus.com/
11. Jao KK, Atik A, Jamieson MP, Sheales MP, Lee MH, Porter A, et al. Knocked by the shuttlecock: twelve sight-threatening blunt-eye injuries in Australian badminton players. Clin Exp Optom [Internet]. 2017 Jul [cited 2018 Apr 15];100(4):365–8. Available from: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27998001
12. Shariff AH, George J, Ramlan AA. Musculoskeletal injuries among Malaysian badminton players. Singapore Med J [Internet]. 2009 Nov [cited 2017 Nov 17];50(11):1095–7. Available from: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/19960167
13. Goh SL, Mokhtar AH, Mohamad Ali MR. Badminton injuries in youth competitive players. J Sports Med Phys Fitness [Internet]. 2013 Feb [cited 2017 Nov 17];53(1):65–70. Available from: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23470913
14. Fahlström M. Badminton. In: Epidemiology of Injury in Olympic Sports [Internet]. Oxford, UK: Wiley-Blackwell; 2009 [cited 2018 Apr 15]. p. 49–58. Available from: http://doi.wiley.com/10.1002/9781444316872.ch4
15. Reeves J, Hume P, Gianotti S, Wilson B, Ikeda E. A Retrospective Review from 2006 to 2011 of Lower Extremity Injuries in Badminton in New Zealand. Sports [Internet]. 2015 Jun 12 [cited 2018 Feb 11];3(4):77–86. Available from: http://www.mdpi.com/2075-4663/3/2/77
16. Kimura Y, Ishibashi Y, Tsuda E, Yamamoto Y, Tsukada H, Toh S. Mechanisms for anterior cruciate ligament injuries in badminton. Br J Sports Med [Internet]. 2010 Dec 1 [cited 2017 Nov 17];44(15):1124–7. Available from: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20876589
17. Prodromos CC, Han Y, Rogowski J, Joyce B, Shi K. A Meta-analysis of the Incidence of Anterior Cruciate Ligament Tears as a Function of Gender, Sport, and a Knee Injury–Reduction Regimen. Arthrosc J Arthrosc Relat Surg [Internet]. 2007 Dec [cited 2018 Apr 15];23(12):1320–1325.e6. Available from: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/18063176
18. Waldén M, Hägglund M, Werner J, Ekstrand J. The epidemiology of anterior cruciate ligament injury in football (soccer): a review of the literature from a gender-related perspective. Knee Surgery, Sport Traumatol Arthrosc [Internet]. 2011 Jan 9 [cited 2018 Apr 15];19(1):3–10. Available from: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20532868
19. Kimura Y, Ishibashi Y, Tsuda E, Yamamoto Y, Hayashi Y, Sato S. Increased knee valgus alignment and moment during single-leg landing after overhead stroke as a potential risk factor of anterior cruciate ligament injury in badminton. Br J Sports Med [Internet]. 2012 Mar [cited 2017 Nov 18];46(3):207–13. Available from: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/21536708
20. Hewett TE, Myer GD, Ford KR, Heidt RS, Colosimo AJ, McLean SG, et al. Biomechanical Measures of Neuromuscular Control and Valgus Loading of the Knee Predict Anterior Cruciate Ligament Injury Risk in Female Athletes: A Prospective Study. Am J Sports Med [Internet]. 2005 Apr 30 [cited 2018 Apr 15];33(4):492–501. Available from: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/15722287
21. Olsen O-E, Myklebust G, Engebretsen L, Bahr R. Injury Mechanisms for Anterior Cruciate Ligament Injuries in Team Handball. Am J Sports Med [Internet]. 2004 Jun 30 [cited 2018 Apr 15];32(4):1002–12. Available from: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/15150050
22. Vuurberg G, Hoorntje A, Wink LM, van der Doelen BFW, van den Bekerom MP, Dekker R, et al. Diagnosis, treatment and prevention of ankle sprains: update of an evidence-based clinical guideline. Br J Sports Med [Internet]. 2018;1–15. Available from: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/29514819
23. Boesen AP, Boesen MI, Koenig MJ, Bliddal H, Torp-Pedersen S, Langberg H. Evidence of accumulated stress in Achilles and anterior knee tendons in elite badminton players. Knee Surgery, Sport Traumatol Arthrosc [Internet]. 2011 Jan 22 [cited 2017 Nov 17];19(1):30–7. Available from: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20652535
24. Boesen AP, Boesen MI, Torp-Pedersen S, Christensen R, Boesen L, Hölmich P, et al. Associations Between Abnormal Ultrasound Color Doppler Measures and Tendon Pain Symptoms in Badminton Players During a Season. Am J Sports Med [Internet]. 2012 Mar 9 [cited 2017 Nov 17];40(3):548–55. Available from: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22328709
25. Koenig MJ, Torp-Pedersen S, Boesen MI, Holm CC, Bliddal H. Doppler ultrasonography of the anterior knee tendons in elite badminton players: Colour fraction before and after match. Br J Sports Med. 2010;44(2):134–9.
26. Boesen MI, Boesen A, Koenig MJ, Bliddal H, Torp-Pedersen S. Ultrasonographic investigation of the Achilles tendon in elite badminton players using color Doppler. Am J Sports Med. 2006;34(12):2013–21.
27. Fahlström M, Lorentzon R, Alfredson H. Painful conditions in the Achilles tendon region: A common problem in middle-aged competitive badminton players. Knee Surgery, Sport Traumatol Arthrosc. 2002;10(1):57–60.
28. Fahlström M, Lorentzon R, Alfredson H. Painful Conditions in the Achilles Tendon Region in Elite Badminton Players. Am J Sports Med [Internet]. 2002 Jan 30 [cited 2018 Apr 15];30(1):51–4. Available from: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/11798996
29. Boesen AP, Boesen MI, Torp-Pedersen S, Christensen R, Boesen L, Hölmich P, et al. Associations between abnormal ultrasound color doppler measures and tendon pain symptoms in badminton players during a season: A prospective cohort study. Am J Sports Med. 2012;40(3):548–55.
30. Huang M-T, Lee H-H, Lin C-F, Tsai Y-J, Liao J-C. How does knee pain affect trunk and knee motion during badminton forehand lunges? J Sports Sci [Internet]. 2014 Apr 21 [cited 2017 Nov 17];32(7):690–700. Available from: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24404882
31. Fahlström M, Söderman K. Decreased shoulder function and pain common in recreational badminton players. Scand J Med Sci Sport. 2007;17(3):246–51.
32. Fahlström M, Yeap JS, Alfredson H, Söderman K. Shoulder pain – A common problem in world-class badminton players. Scand J Med Sci Sport. 2006;16(3):168–73.
33. Keller RA, De Giacomo AF, Neumann JA, Limpisvasti O, Tibone JE. Glenohumeral Internal Rotation Deficit and Risk of Upper Extremity Injury in Overhead Athletes: A Meta-Analysis and Systematic Review. Sport Heal A Multidiscip Approach [Internet]. 2018 Mar 30 [cited 2018 Apr 15];10(2):125–32. Available from: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/29381423
34. Couppé C, Thorborg K, Hansen M, Fahlström M, Bjordal JM, Nielsen D, et al. Shoulder rotational profiles in young healthy elite female and male badminton players. Scand J Med Sci Sport. 2014;24(1):122–8.
35. Linnebjerg C, Zebis M, Møller M, Vollaard N. SHOULDER FUNCTION AND SHOULDER COMPLAINTS IN DANISH ELITE BADMINTON PLAYERS. Br J Sports Med [Internet]. 2017 Feb 1 [cited 2018 Apr 15];51(4):351.2-351. Available from: http://bjsm.bmj.com/lookup/doi/10.1136/bjsports-2016-097372.172
36. Shimpi AP, Bhakti S, Roshni K, Rairikar SA, Shyam A, Sancheti PK. Scapular Resting Position and Gleno-Humeral Movement Dysfunction in Asymptomatic Racquet Players: A Case-Control Study. Asian J Sports Med [Internet]. 2015 Dec [cited 2017 Nov 18];6(4):e24053. Available from: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26715968