#PODCAST# Det neuromuskulære system bliver også gammelt – men kan vi træne det ungt?
Når vi diskuterer styrketræning, falder snakken oftest på, hvordan vi ude i selve musklen optimerer forholdene, så vi får størst mulig vækst af musklen. Paradoksalt glemmer vi ofte at se på, hvordan vi egentlig aktiverer – og herved bestemmer udviklingen af – musklen.
Det laver vi om på i dagens udgave af LydDoping, hvor vi får besøg af Casper Sønderbroe, Postdoc v. Idrætsmedicinsk Afd. Bispebjerg Hospital og Ph.d. i aldring og muskelforskning, til en snak om det neuromuskulære system – vi sætter altså fokus på forbindelsen mellem nerven og musklen. Casper har udgivet et nyt studie, hvor man undersøger effekten af tung styrketræning på den neuromuskulære funktion hos ældre mænd. I dagens udgave af LydDoping fortæller Casper om, hvad der sker med det neuromuskulære system, når vi ældes – og ikke mindst – hvordan vi kan træne, hvis vi gerne mindske de degenerative aldersforandringer.
Husk, at I altid er velkomne til at skrive spørgsmål, både til denne og tidligere episoder, enten til vores mail redaktion@dansksportsmedicin.dk, eller via vores hjemmeside, hvor du også skriver dig op til vores gratis nyhedsmail. // vært Eva Rudjord