Holdningskorrigerende trøjer – Har du en holdning til tøj?

Forfattere:

Steffan Wittrup Christensen1,2; Stian Ingemann-Molden1; Thorvaldur Skuli Palsson2

1Fysioterapiuddannelsen, Professionshøjskolen UCN, Aalborg, Danmark

2SMI, Institut for Medicin og sundhedsteknologi på Aalborg Universitet, Aalborg, Danmark

 

Abstract

At en ”dårlig” holdning giver smerter, er en hyppig opfattelse hos mange personer. Med denne udbredte forståelse af, at ”din holdning giver dig smerter” og at ”du skal rette dig op, hvis ikke du vil have ondt”, er det ikke underligt at holdningskorrigerende trøjer er blevet yderst populære hos forbrugerne. Flere firmaer markedsfører disse trøjer direkte via medierne, til personer med rygsmerter og ”dårlig” holdning. I denne artikel vil vi kigge nærmere på noget af den tilgængelige litteratur, der har undersøgt effekten af holdningskorrigerende trøjer.

Introduktion

Columna-relaterede smerter hører til de absolut hyppigste lidelser inden for det muskuloskeletale område (1). Til trods for at smerter fra ryg eller nakke sjældent kan kædes sammen med en specifik patoanatomisk årsag, anvendes biomekaniske forklaringsmodeller hyppigt af både personer med smerter, og af sundhedsprofessionelle (2, 3). Med udgangspunkt i en biomekanisk forståelse, er det ikke underligt, at behandlingsmetoder der er målrettet biomekaniske problemstillinger, er efterspurgt af dem der har ondt. Et af de seneste tiltag i denne kategori, er de såkaldte holdningskorrigerende trøjer, der har fået stor opmærksomhed gennem de seneste år. Faktisk har disse korrigerende trøjer vundet så stor popularitet, at de er blevet en millionforretning for firmaer som bl.a. danske Anodyne, der sælger holdningskorrigerende trøjer i flere europæiske lande (4).

Hvad er det de holdningskorrigerende trøjer skal gøre?

Som det ligger implicit i navnet, så er tanken med holdningskorrigerende trøjer, at de skal hjælpe med få en mere rank kropsholdning, optimere muskelaktivitet samt øge kropsbevidsthed (5, 6).  På Anodyne.dk kan man læse, at trøjerne er ”designet til at forbedre præstationer og mindske risikoen for skader” samt ”stimulere kroppens naturlige helingsprocesser1. Ideen bag trøjerne bygger på anvendelsen af strækbar tape (som f.eks Kinesio Tape), til at påvirke kropsholdningen. Trøjerne har således indbyggede bånd, som angiveligt skal efterligne effekten af tape1 (6). Med andre ord, så er det bagvedliggende argument for anvendelsen af trøjen, at smerter og ubehag der kommer fra ryggen, kan skyldes en ”forkert” eller ”dårlig” kropsholdning.  Altså tænker man, at man ved at bruge trøjen kan påvirke holdningen og dermed behandle årsagen til problemet. Hvis produktet virker efter hensigten, er det en let tilgængelig og billig løsning, på et meget stort og samfundsøkonomisk kostbart problem som hvert år rammer mange danskere (7). Faktisk var det netop en positiv effekt på rygsmerter ved brug af en holdningskorrigerende trøje, hos en af stifterne bag Anodyne, som var idegrundlaget for at sælge disse trøjer i Danmark2 (4).

Er der tegn på at det virker?

For at vise spekteret og kontrasten i litteraturen på området, er der her taget udgangspunkt i nogle studier der taler både for og i mod brugen af holdningskorrigerende trøjer. Kigger man på den oplevede effekt af at have trøjen på, under udøvelsen af f.eks. arbejde eller sport, så er der noget der tyder på at det har en effekt. I et studie, hvor en gruppe raske cykelryttere brugte holdningskorrigerende trøjer under og efter træning, oplevede de en selvrapporteret positiv effekt af deres holdning, med mindre ubehag i nakke og ryg til følge (8). Et andet studie på personer med stillesiddende computer-arbejde, fandt man at anvendelsen af en holdningskorrigerende trøje over 4 uger, havde en positiv indvirkning på både oplevet træthedsniveau, samt rent fysisk på nakke og skulder- holdning (5). Fælles for de to studier er dog, at der ikke var nogen kontrolgruppe, hvilket svækker tilliden til resultaterne af disse. Der er dog studier med en mere robust metodisk tilgang, hvor de samme personer er blevet testet med og uden en holdningskorrigerende trøje eller sammenlignet med en almindelig kompressionstrøje, der har undersøgt effekten på statisk kropsholdning hos raske personer i en stående stilling og fundet modstridende resultater. Et studie fandt øget retraction og posterior tilt af scapula ved brug af en holdningskorrigerende trøje, sammenlignet med en kompressionstrøje (9). Et andet studie fandt til gengæld det modsatte, nemlig øget retraction med en almindelig kompressionstrøje sammenlignet med en holdningskorrigerende trøje (10). Her skal man dog have for øje, at begge studier kigger på statiske stillinger og kan således ikke sige noget om effekten under funktionelle bevægelser. Endnu vigtigere er det dog at fremhæve, at ingen studier indtil dags dato, har kigget på om trøjerne har nogen effekt på smerter eller funktion, hos personer med smerter fra bevægeapparatet. Opsummeret peger evidensen i den retning, at de der anvender holdningskorrigerende trøjer ser ud til at opleve en positiv subjektiv effekt, mens der er modstridende evidens i forhold til den holdningskorrigerende effekt.

Skal holdningskorrigerende trøjer implementeres som intervention i klinisk praksis?

Kan brugen af trøjerne anbefales i klinisk praksis? Dette er et højaktuelt spørgsmål, eftersom holdningskorrigerende trøjer promoveres og sælges af både bandagister, fysioterapeuter, kiropraktorer og alternative behandlere her i Danmark1. Kigger man udelukkende på den oplevede effekt, så kunne noget indikere at trøjerne kan være gavnlige i klinisk praksis, men samtidig skal man have for øje at det er en passiv behandlingstilgang, hvor de undersøgte effekter udelukkende er baseret på raske personer og der er således ikke nogen studier der har undersøgt effekt hos de der har ondt. Som kliniker bør man ligeledes stille sig selv spørgsmålet, om en behandlingsstrategi med en holdningskorrigerende trøje, ikke blot vil underbygge patienternes forståelse af at der er tale om en biomekanisk årsag til de oplevede gener, frem for en kompleks problemstilling hvor mange faktorer spiller ind? Dette er et relevant spørgsmål, da der er sammenhæng mellem en patoanatomisk forståelse og funktionsnedsættelser hos personer med rygsmerter (11). Her bør klinikeren ligeledes være opmærksom på at en patoanatomisk forståelse, er noget som patienter ofte har taget med sig fra mødet med behandler i sundhedssystemet (12). Denne forståelse bliver husket af patienterne  og kan skabe mistillid og unødige bekymringer om kroppens robusthed (13). Dermed kan en anbefaling om at bruge en holdningskorrigerende trøje, givet af en behandler i sundhedssystemet, muligvis blive tolket af patienten som om at ryggen er svag og har behov for støtte.

Hvis trøjerne har den lovede effekt, dvs. at den holder brugeren i en mere ensartet oprejst stilling, er det så ønskværdigt til de patienter der lider af columna-relaterede smerter? Dette er vigtigt at tage stilling til set i lyset af nyere studier, som indikerer at der ikke er en sammenhæng mellem holdning og smerter (14, 15). Dette stiller spørgsmålstegn ved om en intervention rettet mod holdning, vil være effektiv. Noget andet er, at studier af folk med ryg og nakkesmerter har vist, at de bevæger sig mere stift og dermed har mindre variabilitet i deres bevægelser, sammenlignet med raske personer (16, 17). Med udgangspunkt i dette, ville det sandsynligvis være mere meningsfuldt at flytte fokus væk fra ”god” eller en ”dårlig” da selv fagfolk ikke kan blive enige om hvad en god holdning er og at det der ofte forbindes med en god holdning ikke nødvendigvis kan understøttes af litteraturen på området (18, 19). I stedet kunne fokus passende flyttes væk fra en ”optimal” kropsholdning til at variabilitet er godt, hvilket, som nævnt ovenfor, netop lader til at være noget af det, der adskiller raske personer fra dem der har nakke eller rygsmerter (16, 17).

Hvis tanken er at man skal genskabe normale bevægemønstre hos de der har ondt, er det så optimalt at anvende en intervention der er rettet mod at reducere bevægelse? Opsummeret må man sige, at der på nuværende tidspunkt ikke er studier, der kan understøtte brugen af holdningskorrigerende trøjer i interventionen til personer med columna-relaterede smerter. Her vægter det højest, at der indtil dags dato ikke er nogen studier der har undersøgt effekten af holdningskorrigerende trøjer hos netop disse.

Konklusion og perspektiv

Columna-relaterede smerter er et stort problem, hvorfor der er et stort behov for at finde gode og effektive behandlingsmetoder. Holdningskorrigerende trøjer har været foreslået som et nyt bidrag i behandlingen af nakke og rygsmerter, men på nuværende tidspunkt er der ikke tilstrækkelig evidens på området, til at understøtte brugen af disse trøjer. Specielt efterlyses der kontrollerede studier, der kigger på funktionelle aktiviteter hos både raske og hos personer med smertefulde problemstillinger, for at kunne vurdere den reelle effekt af holdningskorrigerende trøjer.

1)Anodyne.dk. Anodyne; 2018. https://www.anodyne.dk
2)Hagemann-Nielsen M. Dansk succes: Havde kroniske rygsmerter – så fik han en god ide. Nyhederne.tv2.dk; 2016. http://nyheder.tv2.dk/business/2016-05-19-dansk-succes-havde-kroniske-rygsmerter-saa-fik-han-en-god-ide

 

Om forfatterne

Steffan Wittrup Christensen er ph.d. og lektor ved Fysioterapiuddannelsen på Professionshøjskolen UCN og adjunkt ved SMI, Institut for Medicin og sundhedsteknologi på AAU. Han har en Master i Muskuloskeletal Fysioterapi. Steffans forskning fokuserer på at forstå mekanismerne bag og effekten af columna-relaterede lidelser, samt hvordan disse kan behandles. Steffen er med-ejer og praktiserende fysioterapeut ved Apex Fysio i Aalborg. Steffan er støttet af forskningslegater fra Fond for forskning, kvalitet og uddannelse i fysioterapipraksis og Lundbeck fonden.

Stian Ingemann-Molden er fysioterapeutstuderende på Professionshøjskolen UCN. Sideløbende med uddannelsen er Stian i gang med et talent-forløb, hvor han under vejledning af Steffan Wittrup Christensen, gennemfører et forskningsprojekt indenfor det muskuloskeletale område.

Thorvaldur Skuli Palsson er ph.d. og lektor ved SMI, Institut for Medicin og sundhedsteknologi på AAU. Han har en Master i Muskuloskeletal Fysioterapi, mens hans forskningsinteresse er rettet mod at forstå mekanismer relateret til columna-relaterede lidelser.  Thorvaldur er med-ejer og praktiserende fysioterapeut ved Apex Fysio i Aalborg.

 

Referencer

  1. Disease GBD, Injury I, Prevalence C. Global, regional, and national incidence, prevalence, and years lived with disability for 328 diseases and injuries for 195 countries, 1990-2016: a systematic analysis for the Global Burden of Disease Study 2016. Lancet. 2017;390(10100):1211-59.
  2. Darlow B, Perry M, Stanley J, Mathieson F, Melloh M, Baxter GD, et al. Cross-sectional survey of attitudes and beliefs about back pain in New Zealand. BMJ open. 2014;4(5):e004725.
  3. Setchell J, Costa N, Ferreira M, Makovey J, Nielsen M, Hodges PW. Individuals’ explanations for their persistent or recurrent low back pain: a cross-sectional survey. BMC Musculoskeletal Disorders. 2017;18:466.
  4. Sommerand M. Ægtepar har kæmpe succes med »spændetrøje«: Ret ryggen – ellers gør trøjen det for dig. Berlingske. 2016.
  5. Decker M, Gomas KA, Narvy SJ, Vangsness CT. The influence of a dynamic elastic garment on musculoskeletal and respiratory wellness in computer users. Int J Occup Saf Ergon. 2016;22(4):550-6.
  6. Zappala J, Orrego C, Boe E, Fechner H, Salminen D, Cipriani DJ. Influence of Posture-Cuing Shirt on Tennis Serve Kinematics in Division III Tennis Players. J Chiropr Med. 2017;16(1):49-53.
  7. Jensen H, Davidsen M, Ekholm O, Christensen A. Danskernes sundhed: den nationale sundhedsprofil 2017. 6. marts 2018. København: Sundhedsstyrelsen; 2018. Report No.: 9788771049565.
  8. Cipriani DJ, Yu TS, Lyssanova O. Perceived influence of a compression, posture-cueing shirt on cyclists’ ride experience and post-ride recovery. J Chiropr Med. 2014;13(1):21-7.
  9. Gascon SS, Gilmer GG, Hanks MM, Washington JK, Oliver GD. Biomechanical Influences of a Postural Compression Garment on Scapular Positioning. Int J Sports Phys Ther. 2018;13(4):700-6.
  10. Manor J, Hibberd E, Petschauer M, Myers J. Acute Effects of Posture Shirts on Rounded-Shoulder and Forward-Head Posture in College Students. J Sport Rehabil. 2016;25(4):309-14.
  11. Briggs AM, Jordan JE, Buchbinder R, Burnett AF, O’Sullivan PB, Chua JY, et al. Health literacy and beliefs among a community cohort with and without chronic low back pain. Pain. 2010;150(2):275-83.
  12. Setchell J, Costa N, Ferreira M, Makovey J, Nielsen M, Hodges PW. Individuals’ explanations for their persistent or recurrent low back pain: a cross-sectional survey. BMC musculoskeletal disorders. 2017;18(1):466.
  13. Darlow B, Dowell A, Baxter GD, Mathieson F, Perry M, Dean S. The enduring impact of what clinicians say to people with low back pain. Ann Fam Med. 2013;11(6):527-34.
  14. Grob D, Frauenfelder H, Mannion AF. The association between cervical spine curvature and neck pain. European Spine Journal. 2007;16(5):669-78.
  15. Murrie VL, Dixon AK, Hollingworth W, Wilson H, Doyle TA. Lumbar lordosis: study of patients with and without low back pain. Clinical anatomy (New York, NY). 2003;16(2):144-7.
  16. Falla D, Gizzi L, Tschapek M, Erlenwein J, Petzke F. Reduced task-induced variations in the distribution of activity across back muscle regions in individuals with low back pain. Pain. 2014;155(5):944-53.
  17. Falla D, Gizzi L, Parsa H, Dieterich A, Petzke F. People With Chronic Neck Pain Walk With a Stiffer Spine. The Journal of orthopaedic and sports physical therapy. 2017;47(4):268-77.
  18. Korakakis V, O’Sullivan K, O’Sullivan PB, Evagelinou V, Sotiralis Y, Sideris A, et al. Physiotherapist perceptions of optimal sitting and standing posture. Musculoskelet Sci Pract. 2019;39:24-31.
  19. O’Sullivan K, O’Sullivan P, O’Sullivan L, Dankaerts W. What do physiotherapists consider to be the best sitting spinal posture? Man Ther. 2012;17(5):432-7.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Recent Posts