Information og rådgivning om lændesmerter

Det er vanskeligt at formidle, at det som hos patienten kan opleves som ”ingen behandling” kan være den bedste behandling

Forfattere:

Riis A1, Thomsen JL1

1 Center for Almen Medicin, Klinisk Institut, Aalborg universitet

 

Resume

Mange patienter har lændesmerter, men kun hos få er der røde flag (se Boks) og derved en kendt årsag bag smerterne. De fleste patienter anbefales derfor færdigbehandlet i primærsektoren. Hvor den vigtigste behandling består af information om rygsmerter, hjælp til egen-håndtering og rådgivning til patienten om at forblive fysisk aktiv. Det lyder umiddelbart lige til, men det er ofte en tidskrævende indsats.

 

Omfang af lændesmerter

Mange patienter har lændesmerter og det kan gøre meget ondt. Nogle har symptomer i balder og ben og mange er bekymrede, for hvad der sker med dem. I op til 99% af tilfældene findes der ikke en alvorlig årsag bag smerterne [1]. Det er derfor ikke direkte farligt at have lændesmerter. De fleste tilfælde vil gå over efter nogle dage eller uger. Mange vil dog opleve, at smerterne kommer tilbage med mellemrum og enkelte vil have smerterne i lang tid [2]. Lændesmerter er derfor den hyppigste årsag til at patienter konsulterer almen praksis, hvor der årligt er 3,5 millioner konsultationer på grund af lændesmerter [3].

 

Håndtering i primærsektoren

Langt de fleste patienter anbefales ifølge kliniske retningslinjer at kunne færdiggøres i primær sektoren med eller uden supplerende behandling ved fysioterapeut eller kiropraktor. Henvisning til sekundærsektoren mhp. på operation hjælper kun få og i kliniske retningslinjer anbefales imod rutinemæssig billeddiagnostik [4-5]. Billeddiagnostiske fund som slidgigt, afsmalning af discus og protusioner er ikke altid sammenhængende med smerter og funktionsnedsættelse. Uhensigtsmæssig billeddiagnostik og formidling af fund kan endvidere sygeliggøre og skabe bekymring hos patienten. Over 70% af patienterne med lændesmerter henvist til behandling på sygehusene, tror fejlagtigt at hvile er vigtig for deres bedring (6).

 

Ringe effekt af medicin mod lændesmerter

Der anbefales en restriktiv brug af smertestillende medicin. Tidligere blev smertestillende medicin betragtet som en effektiv og sikker strategi. Nyere studier har fundet paracetamol og NSAID ineffektive i forhold til akutte lændesmerter og der er fundet bivirkninger i form af f.eks. blødninger, blodpropper, og tab af nyrefunktion [7-8].

 

Information om lændesmerter og råd om at forblive fysisk aktiv

Alle patienter med lændesmerter har gavn af grundig information om rygsmerter og hjælp til at håndtere smerterne, som det anbefales i de kliniske retningslinjer [4-5]. Efter udelukkelse af de få med røde flag (Boks), er der kun begrænset tid til behandling/rådgivning af patienten i almen praksis.

 

BOKS: Røde flag
•Traume, deformitet, brud
•Infektion
•Mistanke om cancer eller metastaser
•Mistanke om inflammatorisk sygdom (morgenstivhed, evt. forhøjet CRP/SR, HLA-B27 pos.).
•Cauda equina
•Udbredte og evt. progredierende neurologiske udfald
•Ryggener, som debuterer eller opfattes anderledes end tidligere ved alder under 20 år eller over 50 år
•Konstante smerter evt. tiltagende over tid, hvilesmerter
•Generel sygdomsfølelse, feber eller vægttab
•Brug af steroider eller immunosuppressiva, stofmisbrug
•Smerter, hvor de objektive fund ikke passer
Kilde: Sundhed.dk, https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/information-til-praksis/nordjylland/almen-praksis/patientforloeb/forloebsbeskrivelser/l-muskel-skelet-system/laenderygsmerter.

 

Derfor er der tidspres i forhold til levering af information omkring det normale i at have rygsmerter, information om prognose, rådgivning om at forblive aktiv, samt hjælp til egen-håndtering. De eksisterende tilbud om information er ikke egnet til alle patienter med lændesmerter [9] og der efterspørges bedre løsninger til mere målrettet information i almen praksis [9].

 

Billede 1: fysisk aktivitet

Patienters præferencer for information om lændesmerter

I et projekt omkring lændesmerter har vi spurgt patienter om deres præferencer for information omkring lændesmerter. Der blev spurgt ind til konsekvenserne af, at lægen anbefaler information, f.eks. på en hjemmeside på internettet, og hvilke krav dette stiller til design og indhold på hjemmesiden [10]. De ønskede at informationen skulle opbygges, så de ikke var i tvivl om at det vedrørte dem og det skulle formidles i et sprog som almindelige mennesker kan forstå. Mange var bange for at de fejlede noget alvorligt og ville gerne have afkræftet dette og alle ville gerne vide, hvad de kunne gøre ved smerterne. De fleste nævnte, at de ville tilgå information på nettet, hvis deres læge anbefalede dette.

 

Årsagerne til at undlade at gå på nettet var bland andet, at patienterne ikke vidste, hvilken information der var relevant for dem, flere havde svært ved at forstå informationen og ofte havde patienterne ikke tillid til udbyderne af hjemmesiderne. Særligt reklamer på en hjemmeside gjorde patienterne skeptiske. Mange følte sig også mere syge efter at læse om lændesmerter og som en sagde: ”Det behøver ikke at stå skrevet så alvorligt, det er jo ikke noget jeg dør af – det tror jeg i hvert fald ikke”. Det blev fremhævet at information på nettet kan tilgås hvor som helst og hvornår som helst det samme gør sig ikke gældende med en papirfolder, da denne jo måske hænger hjemme på køleskabet. Det blev også fremhævet at øvelser er nemmere at forstå, når de præsenteres online på pc eller mobiltelefon, der kan jo medfølge både lyd- og videoklip.

Billede 2: Anvendelse af online informationsmateriale

Blandt de bedste steder at lede efter information på nettet blev Patienthåndbogen fremhævet som et sted de havde tillid til [11], og hvor informationen var lettere at forstå.

 

Stor betydning

Lændesmerter er en betydelig årsag til år levet med funktionsnedsættelse [12] og lændesmerter er den hyppigste årsag bag sygefravær i Danmark [3]. Primær sektorens indsats for at understøtte aktivitetsniveauet hos patienter med lændesmerter er derfor vigtig [13], ikke kun for at nedbringe patienternes smerter, men særligt for at styrke ryggen og imødekomme konsekvenserne af unødvendig inaktivitet.

 

Konklusion

Hos de fleste patienter med lændesmerter er årsagerne til smerterne ikke kendte. Information om hvad lændesmerter er og rådgivning om hjælp til patienternes egenhåndtering er centrale elementer i behandlingen. Ny informationsteknologi kan være en løsning til at udvide behandlingen og understøtte egenhåndtering, men teknologien er på nuværende tidspunkt ikke egnet til alle patienter med lændesmerter og hjælp til egenhåndtering kan hos nogle patienter opleves som ”ingen behandling”.

 

Referencer

 

  1. Bardin LD, King P, Maher CG. Diagnostic triage for low back pain: a practical approach for primary care. Med J Aust 2017, 206(6):268-273.
  2. Dunn KM, Jordan K, Croft PR. Characterizing the course of low back pain: a latent class analysis. Am J Epidemiol 2006, 163(8):754-761.
  3. Flachs EM, Eriksen L, Koch MB et al. National Institute of Public Health. University of Southern Denmark. Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme (The burden of disease in Denmark). Copenhagen; Danish Health Authority 2015.
  4. Chou R, Deyo R, Friedly J et al. Nonpharmacologic Therapies for Low Back Pain: A Systematic Review for an American College of Physicians Clinical Practice Guideline. Ann Intern Med 2017, 166(7):493-505.
  5. Koes BW, van Tulder M, Lin CW et al. An updated overview of clinical guidelines for the management of non-specific low back pain in primary care. Eur Spine J 2010, 19(12):2075-2094.
  6. Riis A, Karran EL, Jørgensen A et al. Do Patients with low back pain consider pain a signal to stop being active? A cross sectional study of patients being referred to secondary care. The Bone & Joint Journal, orthopaedic proceeding abstract (In Press).
  7. Schreijenberg M, Koes BW, Lin CC. Guideline recommendations on the pharmacological management of non-specific low back pain in primary care – is there a need to change? Expert Rev Clin Pharmacol 2019, 12(2):145-157.
  8. Machado GC, Maher CG, Ferreira PH et al. Non-steroidal anti-inflammatory drugs for spinal pain: a systematic review and meta-analysis. Ann Rheum Dis 2017, 76(7):1269-1278.
  9. Hjelmager DM, Vinther LD, Poulsen SH, Pedersen LS, Jensen MB, Riis A. Requirements for implementing online information material for patients with low back pain in general practice: an interview study. Scand J Prim Health Care 2019, 37(1):60-68.
  10. Riis A, Hjelmager DM, Vinther LD et al. Preferences for Web-Based Information Material for Low Back Pain: Qualitative Interview Study on People Consulting a General Practitioner. JMIR Rehabil Assist Technol 2018, 5(1):e7.
  11. Sundhed.dk. Patienthåndbogen. https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen.
  12. Hartvigsen J, Hancock MJ, Kongsted A et al. What low back pain is and why we need to pay attention. Lancet 2018, 9;391(10137):2356-2367.
  13. Foster NE, Anema JR, Cherkin D et al. Prevention and treatment of low back pain: evidence, challenges, and promising directions. Lancet 2018, 9;391(10137):2368-2383.

 

Relaterede indlæg