Bloodflow restricted exercise i en klinisk kontekst

Okklusions-baseret styrketræning eller blood flow restricted resistance exercise (BFRE) praktiseres ved brug af en oppustelig manchet proximalt for den muskel man ønsker at træne. Der tilstræbes et manchettryk, som delvist begrænser blodgennemstrømningen i den trænende muskel.

Peter Søe Sieljacks (stud.phd.), Philip Søe Sieljacks (stud.cand.scient) og Kristian Vissing (phd) fra Sektion for Idræt, Aarhus Universietet kommer nedenfor med forslag til hvordan BFRE kan praktiseres i en klinisk kontekst. Indlægget er et forkortet udsnit af deres artikel ”Okklusionsbaseret styrketræning” i Maj nummeret 2017 (s. 32) af Dansk Sportsmedicin. For fuld forståelse af konteksten for nedenstående anbefales det, at man læser den fulde artikel som kan findes HER.

 

Hjertekar lidelser:

Den kroniske iskæmi, som ses hos patienter med en række hjerte-kar-lidelser, kan føre til oplevelsen af øget anstrengelse ved muskelarbejde. Dette kan afholde hjertepatienter fra fysisk aktivitet og føre til inaktivitetsrelateret muskeltab, hvilket gør styrketræning anbefalelsesværdigt. Styrketrænings-sessioner medfører dog en midlertidig forøgelse af blodtrykket, hvilket ikke ønskes hos denne patientgruppe.

Peter

Reduktion i blodgennemstrømning øger sympatikus tonus, hvilket i sidste ende fører til stigning af blodtrykket. Derfor kan BFRE opfattes som særligt risikobetonet for hjertepatienter, og man kan   overveje om BFRE indledningsvist bør udføres med lave individualiserede okklusionstryk samt undgå arbejde helt til udmattelse. Omvendt er det allerede påvist muligt at gennemføre høj-intensiv traditionel styrketræning for hjertepatienter, hvilket er forbundet med en akut stigning i blodtrykket. Træning af sådanne patienter vil kræve opsyn af personer med den rette kliniske erfaring.

Grundet den partielle afklemning af blodgennemstrømning vil BFRE medføre iskæmi-reperfusion. Dette er interessant, da intermitterende afklemning hos hjertepatienter i hvile efter akut myokardie infarkt, har vist gavnlig effekt på væv udsat for akut iskæmi. Det er således muligt at BFRE kan have gavnlig effekt på både muskeltilvækst og hjertemuskelvæv hos hjertepatienter.

Autoinflammatoriske ledsygdomme:

Reumatoid artrit (RA) er en autoinflammatorisk sygdom hvor led og omkring liggende strukturer angribes, hvilket kan føre til muskeltab.

Inflammationen fører til ømhed i de påvirkede strukturer, og kan opleves som uforenligt med fysisk aktivitet. Individer med RA kan ofte udføre traditionel styrketræning, men pga. dets mere beskedne mekaniske belastning er BFRE potentielt mere anbefalelsesværdigt og tolerabelt. Uvant høj-intensiv eller udmattende træning fører til mikrorupturer i muskelcellen, hvilket kan medføre ømhed. Dog aftager denne følelse betydeligt efterhånden som et individ tilvænnes styrketræning. En sådan problematik kan formegentligt minimeres eller helt undgås via langsom progression i træningen, ved især tidligt træningsforløb, at praktisere BFRE med lavest mulige mekaniske belastning, eventuelt kombineret med at stoppe træningen før udmattelse.

Rekonvalescens fra operativt indgreb eller akut traume:

Inaktivitet som følge af operation eller traume (f.eks. overrivning af korsbånd, ACL), kan medføre inaktivitets-atrofi. Her er høj-intensiv traditionel styrketræning ikke anbefalelsesværdigt, da mekanisk belastning ikke er muligt initialt pga. øget smerte-oplevelse og regenererende væv. Her kan lav-intensiv BFRE udført til udmattelse formegentligt heller ikke praktiseres. I stedet kan det overvejes at udføre først okklusion i hvile og dernæst progrediere til BFRE med sub-maksimalt antal repetitioner og senere BFRE til udmattelse.

Aldring:

Høj alder er associeret med reduktion i muskelcelle-antal. Her vil såvel traditionel høj-intensiv styrketræning som lav-intensiv BFRE principielt kunne udføres. Eftersom fremskreden alder også er associeret med andre bevægeapparatsproblematikker f.eks. artrose, kan lav-intensiv BFRE muligvis udgøre et mekanisk skånsomt trænings-alternativ. Hvis motivation for træning er en begrænsende faktor, kan der også argumenteres for brugen af BFRE, idet frekvens, antal sæt og samlet tidsforbrug kan være lavere end traditionel styrketræning. Ved lavt træningsudgangspunkt vil få ugentlige træningssessioner således formodes tilstrækkeligt.

Hvis effekt ift. investeret tidsforbrug er en faktor kan der formentligt opnås god effekt med 1 sæt til udmattelse eller flere sæt med så få repetitioner at der ikke arbejdes til udmattelse.

Recent Posts