COVID-19 og Idrætsmedicinsk Forskning

Michael Kjaer (michaelkjaer@sund.ku.dk)

(Revideret og oversat fra editorial i Translational Sports Medicine)

Corona virus pandemien har skabt et umiddelbart behov for forskning som kan frembringe såvel behandling som forebyggelse af COVID-19 sygdom. Derfor er det fornuftigt og retfærdiggjort at fondsbevillinger i mange lande inklusive Danmark specifikt til “Corona-forskning” er steget markant og store bevillinger til denne typer forskning er bevilget efter en meget hurtig bedømmelses proces i såvel offentlige som private fonde.

I Danmark er den samlede sum af penge som er doneret specifikt til Corona forskning på over 200 millioner kroner, hvilket svarer til den samlede sum som Statens Frie Forskningsråd uddeler til al type sundhedsvidenskabelig forskning over et helt år! En sådan substantiel sum af forskningspenge er god og relevant i en situation med desperat brug for behandling og udvikling af en vaccine.

En situation indenfor idrætsmedicinen som ligner COVID-19 scenariet er svær at forestille sig, trods det at samfundsbelastningen ved muskulo-skeletale idrætsskader på arbejdskapacitet og betydning af manglende fysisk aktivitet for livsstils relaterede sygdomme er enorm. Den negative indflydelse af fysisk inaktivitet på sundhed sker dels langsomt, og er ikke umiddelbart livstruende. Idrætsmedicin deler således “skæbne” med mange andre forskningsområder, hvor det er en daglig “kamp” at overbevise myndigheder og fonde om relevansen og behovet for kontinuert forskning og finansielt støtte hertil.

Et interessant aspekt af Corona virus pandemien er den enorme mængde af information vedrørende udvikling, diagnosticering og behandling som findes i forskellige medier. Noget af informationen er ”fake news” og fører ofte til misopfattelse og handlinger som ikke ligefrem bedrer situationen. Uden at drage en direkte parallel, er situationen indenfor idrætsmedicin ofte at desperation hos den enkelte idrætsudøver i relation til diagnosticering og behandling af idrætsskader fører til brug af udokumenterede behandlingsmetoder eller ikke-underbyggede forebyggende tiltag. Brugen af videnskabeligt udokumenterede behandlinger indenfor idrætsmedicin er hyppig, og dette kalder på mere forskning, som kan skelne videnskabelig sandhed frem for ”fake news”. Den aktuelle situation kan udvikle sig? til at være en fordel for forskere indenfor mange videnskabelige områder såfremt anerkendelse /Kravet? om af videnskabelige fund i befolkningen stiger. Dette kunne så føre til en øget ansvarlighed hos såvel forskere og videnskabelige tidsskrifter i forsøget på at være troværdige og ærlige i deres promovering af de nyeste videnskabelige fund.

Corona pandemien har vist os, hvor vigtig forskning er, når vi står overfor det uventede. At udvikle ny viden fra “scratch” i en situation som kræver information “her og nu” er ikke mulig, og så bliver det afgørende at have en vis grad af “videnskabelig parathed” (“scientific readiness”). Dette kræver en kontinuert støtte til videnskabelige aktiviteter også indenfor idrætsmedicin. På det politiske niveau kan det være fristende at skære ned på forskning til bestemte forskningsområder med begrundelsen om at “det ikke er muligt at nå et hurtigt resultat hvad angår klinisk behandling (det tager ofte 10-15 år at udvikle behandling). En kontinuert investering i forskning er derfor afgørende for at have en videnskabelig parathed også indenfor idrætsmedicin, så vi til stadighed kan komme op med videnskabeligt funderede svar på samfundsmæssige udfordringer indenfor skades behandling af idrætsskader ved motions- og konkurrence-idræt, ligesom ved forsøg på at modvirke vor inaktive livsstil.

Corona virus pandemien har blandt mange ting mindet os om hvor vigtig forskning indenfor alle videnskabelige grene er. Den til alle tider igangværende forskning indenfor idrætsmedicin er vigtig for dels at kunne udvikle og opnå resultater som kan blive omsat til optimal håndtering af idrætsskade udvikling, diagnose og behandling, og dels for at kunne udvikle guidelines for den bedst mulige fysiske træning for raske individer og for kronisk syge patienter, med det hovedformål at kunne bibeholde et livslangt sygdomsfrit liv. Det er en central rolle for Dansk Idrætsmedicinsk Selskab at viderebringe forskningsresultater indenfor idrætsmedicinen, for at sikre folkesundheden og være med til at mindske antallet af idrætsskader.

Recent Posts