Talentfulde Fodboldspillere eller Talentfulde Relationer? Et casestudie om overgangen fra ungdoms- til seniorhold i elitefodbold

Forfattere

Jakob Bo Nielsen (1)
Cand.Scient i Idræt og Samfundsfag
jakobbonielsen@outlook.com
Aalborg Universitet

Niels Nygaard Rossing
Adjunkt i spiller og talentudvikling
nnr@hst.aau.dk
Aalborg Universitet

(1) Adgang til originalstudiet kan ske gennem førsteforfatter

Indledning

Den elitære sportslige karriere bliver populært opdelt i forskellige stadier såsom sampling-, developmental-, mastery-, maintenance- og discontinuation-stadiet(1). Den succesfulde karriereudvikling forudsætter, at atleten gennemgår disse stadier og overgangene imellem. Overgange mellem stadier bliver ofte beskrevet af atleter, forskere og praktikere som en nøgleudfordring for atleter i deres sportslige karriere(1). Litteraturen identificerer overgangen fra ungdoms- til seniorsport som den afgjort mest udfordrende i den elitære sportslige karriere(1,2). Netop denne overgang har derfor et stort fokus hos både praktikere og forskere. Overgangen er udfordrende på mange parametre, og stagnation, uregelmæssige præstationer og frafald er nærmere reglen fremfor undtagelsen hos unge atleter(1). Overgangen har primært været undersøgt i et klassisk psykologisk syn, hvor atleterne og deres psykologiske håndteringsevner har været i fokus. I den senere tid har et socialt og relationelt syn på evne, talent og udvikling(3) vundet større tilslutning. I dette syn er relationer mellem mennesker en afgørende komponent i henhold til udvikling af færdigheder og det at fremstå talentfuld i en given kontekst(3).
De få studier der har undersøgt relationers betydning i overgange, har fokuseret på trænerrelationen og forældrerelationen(2,4). Indenfor holdsport kan relationerne mellem spillere siges at være særlig vigtige for udvikling og trivsel(3,5). Disse relationer er ikke yderligere undersøgt i en udviklingsmæssig udfordrende situation som overgangen fra ungdoms- til seniorholdsport, hvilket vil være omdrejningspunktet for denne artikel.

Metode og teori
Undersøgelsen beskrives som et intrinsic casestudie(6), idet casen i sig selv er omdrejningspunkt for vores interesse. Vi har derfor været mere optaget af at forstå selve casen og dens kompleksitet, fremfor casens potentiale til at repræsentere andre cases. Dette betyder dog ikke, at erfaringer gjort sig i casen, ikke kan være relevant for andre cases bundet af samme sociokulturelle kontekst(3). Casen defineres som overgangen til et specifikt seniorhold indenfor elitefodbold. Undersøgelsen tog teoretisk udgangspunkt i et holistisk udviklingsperspektiv på overgange(4), der fokuserer på atleten i alle sfærer af livet. Undersøgelsen drog inspiration fra Barab & Plucker(3) og deres teoretiske forståelse af, at udvikling er en social og relationel proces, hvorfor vi er særligt optaget af relationen mellem mennesker.
Individuelle semi-strukturerede interviews blev udført med fem spillere, der gennemgik overgangen samtidig, og en mentaltræner (n=6) for at undersøge genstandsfeltet fra flere perspektiver. Interviewene blev transkriberet og anonymiseret. Tematisk analyse(7) blev anvendt til at analysere interviewene, hvilket genererede fire temaer (relationernes betingelser, fællesskabets betydning i overgangen, de etablerede spilleres rolle og flere i samme båd), samt dertilhørende undertemaer. Idet forskning på talentudvikling generelt(3), og i særdeleshed fodbold, er særlig optaget af individuelle færdigheder og præstationer(8), har vi valgt at kaste et særligt blik på fællesskabets betydning i overgangen og de etablerede spilleres rolle.

Analyse
Relationerne var betinget af et eksisterende hierarki på holdet, hvorom respekt og spilletid var afgørende for at bevæge sig i dette hierarki. Dette besværliggjorde overgangen betydeligt for de unge spillere. Fællesskabet, og de gode sociale relationer udenfor og på banen, var derfor afgørende i overgangen. Spillerne gav udtryk for, at det er afgørende for at kunne præstere og falde til, at man trives, hvor man er. Fællesskabet bidrog til, at der ikke var en konkret opdeling på holdet, og at alle snakkede med hinanden. Dette skabte gode sociale relationer, og spillerne beskrev, at de derfor kunne fokusere på præstationerne på banen, at bidrage i træningen og var mindre bange for at lave fejl.

”Det der med at man ikke er nervøs inden træning og kamp og sådan noget, fordi man har det godt med de spillere man spiller med, og de folk der er omkring truppen. Det tror jeg har været rigtig vigtigt, fordi så har man kunne have is i maven, og kunne spille derinde.” – Spiller 4

Gode relationer mellem spillere, og et socialt inkluderende fællesskab, var derfor vigtigt på flere parametre, og lettede overgangen for de nye spillere. Relationen mellem ny- og etableret spiller blev beskrevet som særlig vigtig i overgangen. Det blev beskrevet som afgørende for overgangen, at de etablerede spillere ”vil se de nye spillere lykkes”.

”For en ung spiller der skal lykkes, som kommer op i en seniortrup, er det vigtigt at de eksisterende spillere gerne vil at man lykkes. Hvis de ikke vil det, så kan man heller ikke præstere.” – Spiller 2

De etablerede spillere satte dermed rammerne for, hvorvidt de nye spillere kunne etableres og lykkes på holdet. Relationen mellem etablerede og nye spillere var særlig betinget af, at der var gensidig anerkendelse, og at begge parter opsøgte hinanden. I forbindelse med dette blev relationen beskrevet som afgørende, i henhold til den læring der er til rådighed for de nye spillere. Dette både i forhold til holdets kultur, og hvad det vil sige at være en del af holdet, samt det at være seniorspiller, men ligeledes den fodboldmæssige udvikling. Denne læring blev beskrevet både som verbal (kommunikation) og non-verbal (observation og rollemodeller). Særligt relationen mellem nye- og etablerede spillere på samme position på banen, blev beskrevet som en påvirkelig relation med stort potentiale. De nye spillere kunne her indgå i en mestringsorienteret relation, hvor de etablerede spillere kunne agere læringsmestre i forhold til positionsspecifikke såvel som overordnede elementer i fodboldspillet.

Anbefalinger
Relationer er en unik ressource til læring og trivsel, og arbejdet med overgangen kan med fordel fokusere på at styrke relationerne mellem nye og etablerede spillere. Klubber kan fokusere på at etablere mentorskab i disse relationer(9). På denne måde kan nye spillere ikke alene lære holdets kultur og værdier, men ligeledes gavne af fodboldmæssig udvikling. Ydermere kan klubber fokusere på at styrke relationskompetencer og sociale færdigheder hos unge talenter før overgangen. Det at være talentfuld indenfor holdsport er mere end blot fysiske og psykologiske færdigheder, det handler også om at kunne engagere sig i betydningsfulde relationer(3,5,9).

Referencer
1. Stambulova et al. (2009): ”ISSP Position Stand: Career development and transitions of athletes.” International Journal of Sport and Exercise Psychology, 7, s. 395-412. doi: 10.1080/1612197X.2009.9671916
2. Morris et al. (2019): ”A meta-study of qualitative research on the junior-to-senior transition in sport.” Psychology of Sport and Exercise, 45 (2019), 101556. doi: 10.1016/j.psychsport.2019.101556
3. Barab, S. & Plucker, J. (2002): ”Smart People or Smart Contexts? Cognition, Ability and Talent Development in an Age of Situated Approaches to Knowing and Learning.” Educational Psychologist, 37(3), s. 165-182. doi: 10.1207/S15326985EP3703_3
4. Wyllemann, P. & Lavallee, D. (2004): ”A developmental perspective on transitions faced by athletes.” In: Developmental sport and exercise psychology: a lifespan perspective. (Ed.) M. Weiss, s. 507-527.
5. Eys et al. (2019): ”The Dynamic Group Environment in Sport and Exercise.” Psychology of Sport & Exercise 42 (2019), s. 40-47. doi: 10.1016/j.psychsport.2018.11.001
6. Stake, R. (2005): ”Qualitative case studies.” In: The hand book of qualitative research. (Ed.) N. K. Denzin & Y. S. Lincoln, 3, s. 443-466, London: Sage.
7. Sage.Braun, V. & Clarke, V. (2006): ”Using thematic analysis in psychology.” Qualitative Research in Psychology, 3 (2), s. 77-101. doi: 10.1191/1478088706qp063oa
8. Rosenkilde et al. (2018): ”At være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt: Ressourcer og barrierer i overgangen fra ungdoms til førstehold i en dansk elitefodboldklub”. Publiceret på idrottsforum.org d. 2018-11-09, tilgængelig på: https://idrottsforum.org/wp-content/uploads/2018/11/rosenkildeetal181109.pdf
9. Benson et al. (2016): ”Organizational socialization in team sport environments.” Scandinavian Journal of Medicine & Science in Sports, 26, s. 463-473. doi: 10.1111/sms.12460

Relaterede indlæg