“Skummøbler” i klasseværelset kan øge det fysiske aktivitetsniveau hos elever i 1. klasse – et implementeringsstudie

Forfattere

Helene Bachmann Anthonsen¹, specialestuderende; Stine Bjerringgaard Rasmussen¹, specialestuderende; Jesper Franch², lektor.

Kontakt adresse: jfranch@hst.aau.dk

Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Klinisk Videnskab og Teknologi¹, Sports Sciences² Aalborg Universitet.

Resume

Efter folkeskolereformen (Folkeskoleloven § 15) skal bevægelse og motion indlejres i undervisningstimerne 45 minutter om dagen. Formålet med dette projektet var, at undersøge om det er muligt at øge aktivitetsniveauet hos elever i 1. klasse, ved at implementere brugen af skummøbler i klasselokalet. Accelerometre blev anvendt til at måle elevernes fysiske aktivitetsniveau mens de anvendte klasselokalets normale stole (to dages baselinemåling). Herefter blev de almindelige stole udskiftet med skummøbler (intervention). Interventionsperioden var på 3 uger og slutmålingerne med accelerometre blev igen foretaget i den sidste af de tre uger (to dages måling).

Implementeringen af skumskamlen medførte en signifikant forøgelse af elevernes gennemsnitlige aktivitetsniveau i løbet af skoledagen (P < 0.0001).

Baggrund

Efter folkeskolereformen (Folkeskoleloven § 15) skal bevægelse og motion indlejres i undervisningstimerne 45 minutter om dagen (1). Ifølge evalueringsstudier fra 2017 og 2018, er dette dog endnu ikke implementeret tilfredsstillende. Blandt andet har ca. 25% af eleverne i første klasse angivet at fysisk aktivitet ikke er inkorporeret i undervisningen (2,3).

Kravet om bevægelse i løbet af skoledagen skal blandt andet imødekommes ved, at eleverne bevæger sig mens de deltager i undervisningen (4). Dette kan både gøres ved at implementere fysiske aktiviteter som en del af undervisningen, og ved at udskifte klasselokalets normale stole med stole der indbyder til mere bevægelse.

Formålet med dette projektet var derfor, at undersøge om det er muligt at øge aktivitetsniveauet hos elever i 1. klasse, ved at implementere brugen af skummøbler (fig.1) i klasselokalet.

Figur 1: A Skumskammel og top som blev anvendt under de tre ugers implementering. B, mål på skammel og top. Skamlen er udført i EVA skum, der har en let rundet bund, som muliggør at eleven kan vippe mens eleven sidder på skamlen. På skamlens top er der et bogstav. C, flowdiagram for projektets gennemførelse i efteråret 2018.

Metode

Implementeringsstudiet blev udført som en ’mixed methods’ undersøgelse, hvor klasselokalets almindelige stole blev udskiftet med skumskamler (bObles ABC skamler med toppe; bObles, København, DK) (fig. 1A og 1B) og toppe blev implementeret på en folkeskoles 1. årgang.

Figur 2: Billede af Idé-katalog. Øvelserne er inddelt i kategorier, og kategorierne er farvede.

Indledningsvist blev der indsamlet accelerometer data som udtryk for elevernes fysiske aktivitetsniveau mens de anvendte klasselokalets normale stole (baselinemåling – se fig. 1.C). Herefter blev de almindelige stole udskiftet med skummøbler (intervention). Interventionsperioden var på 3 uger og slutmålingerne blev foretaget i den sidste af de tre uger. Elever og lærere havde derfor haft ca. 14. dage til at vænne sig til brugen af stolen i klasselokalet (Fig. 1.C)

Som en del implementeringen blev der udarbejdet et idékatalog med øvelsesforslag til brug i undervisningen (fig 2) (6). Der blev inkluderet data fra to 1. klasser med i alt 41 elever. Deres højde og vægt var repræsentativ sammenlignet med alderssvarende danske børn (7).

Alle elever bar hoftemonterede accelerometre, placeret i bælte uden på tøjet (wGT3X-BT, ActiGraph, Florida, USA). Data blev indsamlet i minimum 2 måledage ved baseline og slutmåling (data blev indsamlet ved 80 Hz, med en epoch på 10 sekunder).

I løbet af interventionsperioden blev der endvidere indsamlet kvalitative data i form af ’Cultural probes’ (11) med udsagn fra underviserne, hvor de kommenterede forløbet og brugen af skamlerne. ’Cultural Probes’ var i dette tilfælde udformet som små sedler hvor underviserne kunne skrive deres tanker og oplevelser ned i forbindelse med brugen af skamlerne.

Resultater

Implementeringen af skumskamlen medførte en signifikant forøgelse af elevernes gennemsnitlige aktivitetsniveau i løbet af skoledagen. Aktivitetsniveauet blev øget med ca. 15% fra 1140,7 ± 225,9 counts/minut ved baselinemåling til 1337,4 ± 342,4 counts/minut i de perioder hvor eleverne primært opholdt sig i klasselokalet (Fig 3.A, hvor der ses bort fra de perioder hvor eleverne havde idrætsundervisning, frikvarter el. understøttende undervisning). Når idrætsundervisning, frikvarter el. understøttende undervisning blev medregnet i sammenligningen viste implementeringen dog ingen signifikant forskel i aktivitetsniveau, men blot en tendens (Fig 3.B).

Figur 3: Figuren viser alle inkluderede elever. A; Elevernes gennemsnitlige aktivitetsniveauet (mean ± SD) når de opholdt sig i klasselokalet (* indikerer at Intervention er signifikant forskellig fra Baseline, p < 0,0001). B; Elevernes gennemsnitlige aktivitetsniveauet (mean ± SD) for hele skoledagen (incl. idrætsundervisning, frikvarterer og understøttende undervisning)

De kvalitative data blev grupperet efter temaer, bl.a. i forhold til børnenes generelle fysiske aktivitetsniveau samt karakteren af de fysiske aktiviteter og støjniveauet i klassen.

Lærerne angav blandt andet at:

“Min fornemmelse er at børnene bevæger sig mere”

“Børnene bruger stolene på flere måder fx lægger de dem ned og sidder på dem på den måde” samt ”gode at lege med”

Endvidere angav lærerne, at eleverne blev mere eksperimenterende i anvendelsen af skamlerne;

“Børnene lægger stolene ned og balancerer på stolene (siddende og stående)”

“Efter vi har lavet forskellige øvelser er børnene blevet mere eksperimenterende ifht brug af stolene”

Endeligt angav lærerne at støjniveauet i klassen også kunne være påvirket:

“Der er kommet mere ro i klassen – de kan ikke længere køre op og ned og dreje rundt 🙂 ”

 “Dejligt at de ikke larmer”

Diskussion
Projektets intervention bestod af tilbud om aktiviteter sammen med implementeringen af en ny type stol i klasselokalet og dermed en ret begrænset indgriben i den vante undervisning. Således var der ikke et krav om tilrettelæggelse af skoledagen på grund af intervention, men mere en tilpasning af intervention til skoledagen.

I forbindelse med den udførte intervention med ABC skamlerne, blev det de kvantitative accelerometermålinger understøttet af kvalitative udsagn fra de lærere der var tilknyttet klasserne.

De kvantitative accelerometerdata understøttes dermed af en del af de kvalitative resultater. Udenlandske undersøgelser, med en mere styret intervention, peger ligeledes på, at der kan opnås et øget fysisk aktivitetsniveau, som en del af undervisningen (8–10). Selv små interventioner kan altså være effektfulde, i forhold til at øge elevernes aktivitetsniveau.

Selv om der iagttages en signifikant forøgelse af aktivitetsniveauet hos eleverne bør man dog også være opmærksom at forøgelsen i aktivitetsniveau er beskeden _~ ca. 200 counts/min, hvilket energimæssigt kun svarer til ca. 10% af den energimængde det kræver at bevæge sig i langsom gang. Forøgelsen i aktivitetsniveau var signifikant i de timer hvor eleverne opholdt sig i klasselokalet (Fig 3A), men ser man på den samlede periode hvor eleverne var i skole slog aktivitetsforøgelsen ikke signifikant igennem (Fig 3B). Det kan skyldes at eleverne kompenserer for det højere aktivitetsniveau i klassen ved at blive mere inaktive i frikvarterer og evt. i idrætstimerne. Vore data kan hverken be- el. afkræfte om eleverne kompenserer, men vi kan konstatere at variationen i idrætstimer og frikvarterer fra uge til uge er ganske stor, hvilket kan være med til at sløre resultatet når alle timer i skoledagen medtages.

Lærerne der var involveret i projektet gav også udtryk for en ændret opfattelse af de oprindelige traditionelle stole i klassen. Efter implementeringen oplevede de at traditionelle stole kunne være med til at stimulere støjniveauet i klassen, når eleverne brugte funktioner som at dreje eller køre rundt, og køre op og ned. Skumskamlerne kan derfor have medført, at der ikke var de samme forstyrrende udfordringer, grundet deres fysiske udformning i skum. Dette kan have haft en positiv indflydelse på undervisningen, da eleverne kan bevæge sig uden at andre elever bliver generet af den støj der ofte forekommer ved bevægelse med andre stole.

Konklusion

Projektet viste en signifikant øgning i elevernes fysiske aktivitetsniveau i klassen på 14,7% ved skift til ABC skammel og lærerne angav at ABC skamlen bidrog positivt til elevernes fysiske aktivitetsniveau. Ligeledes angav undervisernes kvalitative udsagn, at der blev fundet en auditiv forskel på støjniveauet ved brugen af skamlerne, da flere undervisere udtrykte at de larmede mindre end vante sidderedskab. Det vil dog kræve yderligere undersøgelser at give en entydig konklusion på stolenes betydning for støjniveauet i klassen.

Støtte til projektet

Firmaet der producerer og sælger skummøblerne har stillet et klassesæt med skamler og toppe til rådighed i forbindelse med interventionen. Forfatterne har ikke økonomiske eller øvrige interesser i firmaet eller i gennemførelsen af projektet.

Referencer

1. Antorini C. Bekendtgørelse af lov om folkeskolen. 2014;2017(1510). Available from: www.retsinformation.dk
2. Nielsen CP, Keilow M, Westergaard CL. Elevernes oplevelser af skolen i folkeskolereformens tredje år En kortlaegning [Internet]. 2017. 83 p. Available from: https://pure.sfi.dk/ws/files/1023049/Elevernes_oplevelser_af_skolen_i_folkeskolereformens_tredje_r.pdf
3. Nielsen CP, Keilow M, Westergaard CL. Elevernes oplevelser af skolen i folkeskolereformens fjerde år En kortlægning [Internet]. 2018. 83 p. Available from: https://www.sfi.dk/publikationer/elevernes-oplevelser-af-skolen-i-folkeskolereformens-fjerde-aar-17534/
4. Harrington GW, Noguera DR, Kandou AI, Vanhoven DJ. Effect of school based physical activity programme (KISS) on fitness and adiposity in primary schoolchildren: cluster randomised controlled trial. J / Am Water Work Assoc. 2002;94(11):78–89.
5. bObles. Skoleprojektet [Internet]. 2006. Available from: https://issuu.com/bobles/docs/school_folder_dk
6. Bobles, Hærvig L. Magic Moves. 2018; Available from: https://magicmoves.dk/
7. Nye danske vækstkurver 2014 [Internet]. [cited 2018 Dec 17]. Available from: http://vækstkurver.dk/
8. Sacchetti RP, Ceciliani AP, Garulli AP, Dallolio, Laura PhD M, Beltami, Patrizia MD M, Leoni, Erica PhD M, et al. Effects of a 2-Year School-Based Intervention of Enhanced Physical Education in the Primary School. J Sch Health [Internet]. 2013;83(9):639–46. Available from: http://ovidsp.ovid.com/ovidweb.cgi?T=JS&PAGE=reference&D=emed12&NEWS=N&AN=23879783
9. Chesham RA, Booth JN, Sweeney EL, Ryde GC, Gorely T, Brooks NE, et al. The Daily Mile makes primary school children more active, less sedentary and improves their fitness and body composition: a quasi-experimental pilot study. BMC Med [Internet]. 2018 Dec 10 [cited 2018 Dec 6];16(1):64. Available from: https://bmcmedicine.biomedcentral.com/articles/10.1186/s12916-018-1049-z
10. Drummy C, Murtagh EM, McKee DP, Breslin G, Davison GW, Murphy MH. The effect of a classroom activity break on physical activity levels and adiposity in primary school children. J Paediatr Child Health. 2016;52(7):745–9.
11. Gaver B., Dunne T., Pacenti E. Design: Cultural Probes. ACM Interactions 1999; 6(1), p. 21-29.