Forebyggelse af Korsbåndsskader hos Unge Pigefodboldspillere: Betydningen af Samskabelse i Skadesforebyggende Træning
Forfattere: Kristine Sørensen, MSc, fysioterapeut1,2, Christian Victor Otte Odgaard, MSc, fysioterapeut1, Carsten Møller Mølgaard, Ph.d., lektor3,4
1: Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet, Aalborg, Danmark
2: Center for præhospital- og Akutforskning, Aalborg Universitet og Aalborg Universitetshospital, Aalborg, Danmark
3: Aalborg Universitetshospital, Fysio- og Ergoterapiafdelingen, Aalborg, Danmark
4: Aalborg Universitetshospital, Ortopædkirurgisk afdeling, Aalborg, Danmark
Korresponderende forfatter: Kristine Sørensen, kristine9000@gmail.com

Resumé
Formål: At undersøge fodboldtrænere og spilleres oplevelser med en samskabt (co-created) implementeringsproces af skadesforebyggende træning, deres ideer til implementeringen og ændringer af indholdet i fodboldtræningerne.
Metode: Implementeringsstrategien blev udformet i samarbejde med fem ungdomstrænere fra fire pigefodboldhold i ungdomsafdelingen. Strategien blev evalueret ved at undersøge træneres og spillers oplevelser gennem tre fokusgruppeinterviews, ét med trænerne, og to separate fokusgruppeinterview med spillerne . Tematisk analysestrategi blev anvendt. Der blev foretaget observationer af træningerne før og efter interventionen.
Resultater: Gennem samskabelse blev en implementeringsstrategi udviklet og afprøvet. Interviewene med trænerne (n=5) førte til 5 overordnede temaer: “Brugen af skadesforebyggende træning”, “udfordringer ved implementeringen”, “positive oplevelser ved implementeringen”, “ansvar og andre aktører” og “visioner for implementering”. Spillernes (n=8) interviews førte til 4 overordnede temaer: “Oplevelser med implementeringen af skadeforebyggende træning”, “skader og konsekvenser”, “motivation” og “visioner for implementering”. Observationer viste øget brug af skadesforebyggende øvelser efter interventionen.
Konklusion: Trænerne havde blandede erfaringer med implementering og brug af skadesforebyggende træning i ungdomsafdelingen i pigefodbold, mens spillerne oplevede det positivt. Trænere og spillere foreslog at involvere flere aktører, ændre klubbens kultur og øge vidensniveauet for bedre implementering.
Baggrund
Forskning har påvist, at fysisk aktivitet kan anvendes til at forebygge og behandle en lang række sygdomme samt forbedre den generelle sundhed hos den enkelte (1,2). I Danmark er fodbold den mest populære form for struktureret og konkurrencepræget fysisk aktivitet (3). På trods af de gavnlige effekter og glæden ved at spille fodbold, er det ikke uden risiko at dyrke sporten. Unge piger er særligt udsatte for skader på det forreste korsbånd, som kan have alvorlige konsekvenser både for den enkelte spiller og for samfundet (4–6). For den enkelte kan en forreste korsbåndsskade medføre negative psykologiske konsekvenser, øget risiko for knæartrose samt en forhøjet risiko for gentagne korsbåndsskader (7–11). For samfundet kan skaderne medføre betydelige økonomiske omkostninger, særligt i tilfælde hvor de rammer unge (12). Risikoen for forreste korsbåndsskader kan reduceres gennem skadesforebyggende træning (SFT) (13), men på trods af veldokumenterede positive effekter bliver sådanne programmer ikke implementeret i tilstrækkelig grad i praksis (14,15). For at overvinde implementeringsbarrierer er det essentielt at involvere brugerne og udnytte deres kontekstspecifikke viden og erfaring (16). Én metode til at opnå dette er samskabelse (co-creation), der har til formål at engagere relevante aktører i alle faser af udvikling og implementering (17).
Dette studie har en pragmatisk og enkel tilgang til implementering af skadesforebyggende træning og har til formål at undersøge følgende aspekter:
- Træneres og spilleres oplevelser med en samskabt skadesforebyggende implementeringsstrategi.
- De involveredes ideer og ønsker til forbedring af implementeringen.
- Observation af konkrete ændringer i fodboldtræningernes indhold efter samskabelsesprocessen.
Metode
Metoden for dette projekt tager udgangspunkt i Paduas teoretiske ramme for udvikling og implementering af skadesforebyggende træning (18). Denne ramme indeholder syv trin, som overordnet kan opdeles i fire faser: forberedelse, design, implementering og evaluering. Tidslinjen for implementeringsprocessen fremgår af figur 1.
Ved alle interviews blev der indhentet skriftligt informeret samtykke, og for alle spillere blev der desuden indhentet forældresamtykke. Den videnskabsetiske komité i Region Nordjylland vurderede, at projektet, på baggrund af det anvendte studiedesign, ikke krævede godkendelse (J.nr. 2-1-02-1-25).
I forberedelsesfasen etablerede KS og CO, som begge er uddannede fysioterapeuter med trænererfaring, kontakt til formanden for ungdomsafdelingen i en breddefodboldklub i Nordjylland. Fem trænere og otte spillere fra U13-, U14-, U15- og U17-holdene i pigeafdelingen blev rekrutteret. Antallet af spillere på hvert hold varierede fra 15 til 30. U13/U14 trænede sammen, ligesom U15/U17 trænede sammen; i dette projekt betragtes disse grupper derfor som samlede enheder.
KS og CO afholdt et indledende møde med de fem trænere, hvor de blev informeret om skadesrisici i fodbold og eksisterende skadesforebyggelsesmetoder. Under mødet blev trænernes aktuelle brug af SFT samt oplevede barrierer og løsningsforslag afdækket via et kort, semistruktureret interview. Afslutningsvis blev der i fællesskab udviklet en implementeringsstrategi (figur 1) med fokus på at forebygge skader på det forreste korsbånd.
Efter aftale med trænerne gennemførte KS og CO en observation af en hel træningssession for henholdsvis U13/U14- og U15/U17-holdene ved hjælp af observationsskemaer. Her blev træningens indhold og varigheden af hver øvelse registreret, herunder hvorvidt der blev inkluderet plyometri, styrke, balance, agility og fleksibilitet, som anbefalet af National Athletic Trainers’ Association (NATA) (19). Derudover blev det noteret, om trænerne forklarede formålet med øvelserne, gav feedback, samt hvordan den generelle stemning på holdet var. Disse observationer bidrog til justeringer i implementeringen.
I designfasen blev der udarbejdet et én-sides, multikomponent træningsprogram med en varighed på 20 minutter (bilag 1). Derudover blev en flyer udviklet som supplerende materiale til trænerne (bilag 2). Indholdet i både træningsprogrammet og flyeren baserede sig på trænernes input, observationerne fra træningerne og evidensbaserede retningslinjer for SFT med fokus på forreste korsbåndsskader (19). Træningsprogrammet blev derefter demonstreret af KS og CO for holdene på banen, hvor både trænere og spillere fik mulighed for at give feedback. Ved demonstrationen blev der lagt vægt på korrekt teknik og formål med hver øvelse.
Implementeringsfasen omfattede gennemførelsen af den samskabte implementeringsstrategi. KS og CO udarbejdede materiale til trænerne og var til stede på banen for at demonstrere øvelserne. I alt deltog de i tre træninger for henholdsvis U13/U14 og U15/U17. Ved to af disse træninger havde trænerne selv ansvaret for at anvende programmet. Derefter fortsatte trænerne på egen hånd med at gennemføre træningen i fem uger. KS og CO opfordrede i denne periode trænerne til at benytte det skadesforebyggende program i deres træninger. Strategien skulle danne grundlag for den videre implementeringsproces, og første skridt var at evaluere spillernes og trænernes holdninger og anvendelse af SFT.
I evalueringsfasen gennemførte KS og CO ét semistruktureret interview med de fem trænere samt to separate semistrukturerede interviews med i alt otte spillere – fire fra U13/U14 og fire fra U15/U17. Alle interviews blev foretaget af KS og CO og afdækkede træningens anvendelse af skadesforebyggende elementer, trænernes og spillernes oplevelser af interventionen samt deres ønsker og visioner for at integrere SFT som en fast del af træningen. For at vurdere eventuelle ændringer i brugen af SFT observerede KS og CO endnu en gang træningerne, med trænernes samtykke og bevidsthed herom. Samme observationsskemaer som ved første observation blev anvendt.
Analyse af interviews
Alle interviews blev gennemført som semistrukturerede samtaler med udgangspunkt i en interviewguide. Undervejs blev der taget noter, og alle interviews blev desuden optaget, transskriberet og analyseret ved hjælp af Braun og Clarkes tematiske analysestrategi (20). De to spillerinterviews blev behandlet som ét samlet datasæt for at opnå større datadybde. Analysen blev udført af KS og CO og fulgte de seks faser i den tematiske analyse: 1) familiarisering med data, 2) generering af indledende koder, 3) identifikation af temaer, 4) gennemgang af temaer, 5) definition og navngivning af temaer samt 6) afrapportering af resultater. Den indledende kodning og analyse blev foretaget uafhængigt i NVivo 1.7.1 og efterfølgende sammenholdt og færdigbearbejdet i Excel version 16.84.
Implementeringsdrivere
Implementeringsdrivere blev anvendt som ramme til at vurdere næste skridt i implementeringsprocessen. De hjælper med at identificere styrker, svagheder og potentielle indsatsområder i implementeringen og blev anvendt specifikt i denne kontekst.
Resultater
Med udgangspunkt i Paduas syv trin for implementering af skadesforebyggende træning og samskabelse blev der udviklet en implementeringsstrategi (Figur 1). I perioden december 2023 til april 2024 tilbragte KS og CO samlet seks timer i klubben – fra forberedelse til implementering.
Interviews og observationer
Analysen af interviewene med trænere (n=5) og spillere (n=8) identificerede flere centrale temaer. Trænerne var kvinder i alderen 20-28 år og aktive fodboldspillere; to havde gennemført træneruddannelse. Følgende fem temaer blev identificeret i trænernes interviews:
- Brug af skadesforebyggende træning (SFT): Trænerne for U13/U14 anvendte hele programmet, mens U15/U17-trænerne anvendte udvalgte dele. Alle tilpassede øvelserne selvstændigt.
- Udfordringer i implementeringen: Mangel på viden og tidskrævende tilegnelse af information blev nævnt som barrierer. Nogle oplevede, at spillerne mistede interesse, og at det var svært at sikre kvaliteten med mange spillere.
- Positive erfaringer: Generelt oplevede trænerne interventionen som positiv og følte, at de havde fået nye redskaber og vakt interesse for SFT. Én træner nævnte, at det udleverede program sparede tid og skabte overblik.
- Ansvar og involvering af aktører: Trænerne følte ansvar for SFT, men ønskede også, at klubben, DBU, forældre og rollemodeller skulle bidrage.
- Fremtidige ønsker: Trænerne efterlyste en klubdækkende indsats med ledelsesopbakning, implementering fra en tidlig alder, samt workshops og let adgang til øvelser, fx via DBUs app.
Hos spillerne blev fire temaer identificeret:
- Oplevelser med SFT: U13/U14 anvendte alle øvelser, U15/U17 anvendte dele. De fleste oplevede SFT som positivt – det skabte fællesskab og forberedte dem til træning.
- Forståelse af skader: Spillerne havde en grundlæggende viden og kendte til konsekvenser af skader fra egne hold.
- Motivation: Skadeerfaringer blev set som motiverende faktor for brug af SFT.
- Ønsker for implementering: Spillerne foreslog tidlig introduktion og vaneopbygning, variation i øvelser samt delt ansvar mellem dem selv, trænere, klub og DBU. Subtemaer og citater fremgår af bilag 3.
Observationer
Observationer før og efter implementeringen viste, at både U13/U14 og U15/U17-trænere i stigende grad anvendte komponenter fra NATA’s anbefalinger. U13/U14 gik fra 2 til 3 komponenter, mens U15/U17 gik fra 2 til 5. Tidsforbruget på SFT steg fra hhv. 4:35 til 22:00 og 5:10 til 10:40. Ved anden observation gav U13/U14-trænerne mere feedback på balanceøvelser. Der sås dog ikke tydelige ændringer i forklaring, feedback eller stemning under træningen – spillerne fulgte instruktionerne og hyggede sig.
Implementeringsdrivere
For at støtte den videre implementering af SFT i dansk breddefodbold anvendte vi implementeringsdrivere (21). Drivere adresserer både menneskelige og strukturelle aspekter, og da de er dynamiske og interaktive, arbejder de gensidigt understøttende. Figur 2 opsummerer resultaterne med citater, der reflekterer både enighed og uenighed. På denne baggrund illustrerer vi fremadrettede skridt, opdelt i kompetence-, organisations- og ledelsesdrivere.
Diskussion
I dette studie samarbejdede forskere og trænere om at implementere SFT i en pigeungdomsafdeling i en breddeklub. Efter implementeringen opfyldte alle trænere minimumskravene til et evidensbaseret SFT-program (19). Trænerne havde dog blandede oplevelser, mens spillernes erfaringer generelt var positive. Både trænere og spillere efterlyste bredere involvering af aktører på flere niveauer.
Tidligere studier har understreget behovet for aktørinvolvering (17,22). Trænerne pegede på, at fastholdelse kræver ekstern støtte og opkvalificering, samt økonomiske ressourcer – noget mange klubber mangler. Da hold har forskellige behov, bør der tilrettelægges differentierede indsatser med særligt fokus på opstart og løbende opfølgning.
Tidligere implementeringsforskning viser, at SFT er omkostningseffektivt og forebygger skader som korsbåndsrupturer og dermed risiko for artrose (23–25). Der kan derfor være samfundsøkonomiske fordele ved at investere i fx fysioterapeuter i klubberne. Dette imødekommer også trænernes og spillernes ønske om ekstern støtte til fastholdelse.
Samskabelse søger at skabe ejerskab og engagement ved at tilpasse til lokale behov og styrke fællesskaber (26). De varierende erfaringer i dette projekt tyder dog på, at trænere ikke kan bære opgaven alene.
Styrker og begrænsninger
“Train the trainer” er en velkendt tilgang til SFT-implementering (27,28). Gennem samskabelse blev trænerne involveret i hele processen, hvilket er centralt i implementering i praksis (29). Trianguleringen mellem interviews og observationer har bidraget til en nuanceret forståelse. En begrænsning er den korte opfølgningsperiode, men studiet genererer vigtig viden, der kan bidrage til varig forankring. Der er også risiko for socialt ønskværdige svar og Hawthorne-effekt, da deltagerne vidste, de blev observeret.
Konklusion og perspektivering
Samskabelsen førte til en implementering af SFT i en pigeungdomsafdeling i dansk breddefodbold. Trænere havde blandede, spillere overvejende positive erfaringer. Begge grupper pegede på behov for større aktørinvolvering, kulturændringer i klubben og øget viden.
Dette er det første studie, der anvender samskabelse til at implementere SFT i pigefodbold i Danmark. Implementering kræver mere end adgang til materiale og viden – det kræver en koordineret indsats fra spillere, trænere, forældre, klub, DBU og eksterne facilitatorer. Variationer i oplevelserne peger på nødvendigheden af at tilpasse til forskellige brugere – selv på samme hold. Eksterne eksperter, fx fysioterapeuter, bør afdække konteksten og behov for at sikre en effektiv, samskabende implementering. Implementeringsdriverne kan bruges som værktøj til at styre processen og håndtere barrierer.
Referencer
1. Bennike, S, Andersen, TR, Krustrup, P. Fodbold som forebyggelse og behandling – En hvidbog med fokus på 10 udvalgte lidelser og risikotilstande. 1. udgave. Dansk Bolspil-Union & Syddansk Universitet; 2024.
2. Pedersen BK, Saltin B. Exercise as medicine – evidence for prescribing exercise as therapy in 26 different chronic diseases. Scandinavian Med Sci Sports. december 2015;25(S3):1–72.
3. DBU. DBU. [henvist 30. november 2024]. Medlemstal. Tilgængelig hos: https://www.dbujylland.dk/om-dbu-jylland/statistik/medlemstal/
4. Niederer D, Engeroff T, Wilke J, Vogt L, Banzer W. Return to play, performance, and career duration after anterior cruciate ligament rupture: A case–control study in the five biggest football nations in Europe. Scandinavian Journal of Medicine & Science in Sports. 2018;28(10):2226–33.
5. Bram JT, Magee LC, Mehta NN, Patel NM, Ganley TJ. Anterior Cruciate Ligament Injury Incidence in Adolescent Athletes: A Systematic Review and Meta-analysis. Am J Sports Med. juni 2021;49(7):1962–72.
6. Clausen MB, Zebis MK, Møller M, Krustrup P, Hölmich P, Wedderkopp N, m.fl. High Injury Incidence in Adolescent Female Soccer. Am J Sports Med. oktober 2014;42(10):2487–94.
7. Ardern CL, Kvist J, Webster KE. Psychological Aspects of Anterior Cruciate Ligament Injuries. Operative Techniques in Sports Medicine. marts 2016;24(1):77–83.
8. Wiggins AJ, Grandhi RK, Schneider DK, Stanfield D, Webster KE, Myer GD. Risk of Secondary Injury in Younger Athletes After Anterior Cruciate Ligament Reconstruction: A Systematic Review and Meta-analysis. Am J Sports Med. juli 2016;44(7):1861–76.
9. Von Porat A. High prevalence of osteoarthritis 14 years after an anterior cruciate ligament tear in male soccer players: a study of radiographic and patient relevant outcomes. Annals of the Rheumatic Diseases. 1. marts 2004;63(3):269–73.
10. Culvenor AG, Eckstein F, Wirth W, Lohmander LS, Frobell R. Loss of patellofemoral cartilage thickness over 5 years following ACL injury depends on the initial treatment strategy: results from the KANON trial. Br J Sports Med. september 2019;53(18):1168–73.
11. Whittaker JL, Losciale JM, Juhl CB, Thorlund JB, Lundberg M, Truong LK, m.fl. Risk factors for knee osteoarthritis after traumatic knee injury: a systematic review and meta-analysis of randomised controlled trials and cohort studies for the OPTIKNEE Consensus. Br J Sports Med. december 2022;56(24):1406–21.
12. Deviandri R, Van Der Veen HC, Lubis AMT, Van Den Akker-Scheek I, Postma MJ. “Cost-effectiveness of ACL treatment is dependent on age and activity level: a systematic review”. Knee Surg Sports Traumatol Arthrosc. februar 2023;31(2):530–41.
13. Mattu AT, Ghali B, Linton V, Zheng A, Pike I. Prevention of Non-Contact Anterior Cruciate Ligament Injuries among Youth Female Athletes: An Umbrella Review. Int J Environ Res Public Health. 12. april 2022;19(8):4648.
14. DiStefano LJ, Frank BS, Root HJ, Padua DA. Dissemination and Implementation Strategies of Lower Extremity Preventive Training Programs in Youth: A Clinical Review. Sports Health. 2017;9(6):524–31.
15. Bandak E, Zebis M, Alkjaer T, Nielsen SM, Bennike S, Thorborg K. Injury Prevention Training in Girls’ and Women’s Elite Football in Denmark: A Survey of Practices and Perceptions. Scandinavian Med Sci Sports. juli 2024;34(7):e14696.
16. Benjaminse A, Verhagen E. Implementing ACL Injury Prevention in Daily Sports Practice-It’s Not Just the Program: Let’s Build Together, Involve the Context, and Improve the Content. Sports Med. december 2021;51(12):2461–7.
17. Ageberg E, Brodin EM, Linnéll J, Moesch K, Donaldson A, Adébo E, m.fl. Cocreating injury prevention training for youth team handball: bridging theory and practice. BMJ Open Sport Exerc Med. 2022;8(2):e001263.
18. Padua DA, Frank B, Donaldson A, De La Motte S, Cameron KL, Beutler AI, m.fl. Seven Steps for Developing and Implementing a Preventive Training Program. Clinics in Sports Medicine. oktober 2014;33(4):615–32.
19. Padua DA, DiStefano LJ, Hewett TE, Garrett WE, Marshall SW, Golden GM, m.fl. National Athletic Trainers’ Association Position Statement: Prevention of Anterior Cruciate Ligament Injury. J Athl Train. januar 2018;53(1):5–19.
20. Braun V, Clarke V. Thematic analysis. I: APA handbook of research methods in psychology, Vol 2: Research designs: Quantitative, qualitative, neuropsychological, and biological. Washington, DC, US: American Psychological Association; 2012. s. 57–71. (APA handbooks in psychology®).
21. Fixsen D, Blase K, Naoom S, Duda MA. Implementation Drivers: Assessing Best Practices [Internet]. Unpublished; 2016 [henvist 20. september 2024]. Tilgængelig hos: http://rgdoi.net/10.13140/RG.2.2.20415.30885
22. Hawkinson LE, Yates L, Minnig MC, Register-Mihalik JK, Golightly YM, Padua DA. Understanding Youth Sport Coaches’ Perceptions of Evidence-Based Injury-Prevention Training Programs: A Systematic Literature Review. J Athl Train. 1. september 2022;57(9–10):877–93.
23. Ajuied A, Wong F, Smith C, Norris M, Earnshaw P, Back D, m.fl. Anterior cruciate ligament injury and radiologic progression of knee osteoarthritis: a systematic review and meta-analysis. Am J Sports Med. september 2014;42(9):2242–52.
24. Webster KE, Hewett TE. Meta-analysis of meta-analyses of anterior cruciate ligament injury reduction training programs. J Orthop Res. oktober 2018;36(10):2696–708.
25. Lutter C, Jacquet C, Verhagen E, Seil R, Tischer T. Does prevention pay off? Economic aspects of sports injury prevention: a systematic review. Br J Sports Med. april 2022;56(8):470–6.
26. Patterson BE, Crossley KM, Haberfield MJ, Mosler AB, Cowan SM, Lawrence J, m.fl. Injury prevention for women and girls playing Australian Football: programme cocreation, dissemination and early adopter coach feedback. BMJ Open Sport Exerc Med. marts 2024;10(1):e001711.
27. Junge A, Rösch D, Peterson L, Graf-Baumann T, Dvorak J. Prevention of soccer injuries: a prospective intervention study in youth amateur players. Am J Sports Med. 2002;30(5):652–9.
28. Myklebust G, Engebretsen L, Braekken IH, Skjølberg A, Olsen OE, Bahr R. Prevention of anterior cruciate ligament injuries in female team handball players: a prospective intervention study over three seasons. Clin J Sport Med. marts 2003;13(2):71–8.
29. Ageberg E, Brodin EM, Linnéll J, Moesch K, Donaldson A, Adébo E, m.fl. Cocreating injury prevention training for youth team handball: bridging theory and practice. BMJ Open Sport Exerc Med. april 2022;8(2):e001263.
Figur 1: Implementeringsstrategi

Figur 2: Sammenfatning af resultaterne fra interviews og implementeringsdrivere.




