Træningsfællesskaber i civilsamfundet for mennesker med psykiske lidelser – et uforløst potentiale?

Korresponderende forfatter: Martin Færch Andersen, Adjunkt ved Fysioterapeutuddannelsen, University College Nordjylland, Postdoc ved Center for Anvendt Forskning i Mental Sundhed (CARMEN), mfan@UCN.dk

Medforfatter: Victor Sørensen, ph.d.-studerende ved Center for Anvendt Forskning i Mental Sundhed (CARMEN), victor.soerensen@regionh.dk

Resumé
Fysisk aktivitet har veldokumenterede gavnlige effekter på både fysisk og mental sundhed hos mennesker med psykiske lidelser og anbefales derfor bredt som en del af behandling og rehabilitering. På trods heraf er mange eksisterende tilbud vanskelige at fastholde i praksis, og træningsfællesskaber i civilsamfundet, her forstået som fællesskaber organiseret uden for behandlingspsykiatrien, udgør fortsat et relativt underudnyttet supplement til indsatsen for målgruppen.

Studier peger på, at deltagelse i inkluderende, ikke-kliniske fællesskaber kan understøtte motivation, social deltagelse og personlig recovery. Samtidig ses der betydelig variation i organisering, indhold og kontekst på tværs af de gennemførte studier.

Denne artikel har et deskriptivt og analytisk sigte og præsenterer ikke nye empiriske data, men samler og perspektiverer eksisterende viden om træningsfællesskaber i civilsamfundet.

Hvorfor træningsfællesskaber?
Der er flere veldokumenterede grunde til, at fysisk aktivitet – særligt når den foregår i organiserede fællesskaber – kan have særlig betydning for mennesker med psykiske lidelser. Træningsfællesskaber er i denne sammenhæng relevante, fordi de adresserer både fysiske, psykiske og sociale udfordringer, som ofte sameksisterer ved psykisk sygdom.

• Fysisk komorbiditet og reduceret levetid: Personer med psykiske lidelser har markant øget risiko for somatiske sygdomme, hvilket bidrager til en reduceret forventet levetid (1).
• Lavt aktivitetsniveau og nedsat kondition: Gruppen har generelt lavere aktivitetsniveau og kondition og mere stillesiddende adfærd end befolkningen generelt (2).
• Psykiske symptomer og kognitive effekter: Psykiske lidelser er ofte ledsaget af depressive og angstrelaterede symptomer samt kognitive vanskeligheder, hvor superviseret træning kan have positive effekter (3).
• Social isolation og funktionstab: Mange oplever ensomhed, stigmatisering og nedsat funktion, og fællesskabsbaseret træning kan styrke sociale relationer og livsmestring (4–7).

Det er væsentligt at anerkende, at effekter af fysisk aktivitet hænger tæt sammen med den kontekst, aktiviteten udføres i (8). Virkningsmekanismerne er komplekse og omfatter et samspil mellem fysiologiske, neurobiologiske og psykosociale faktorer (9). Kvalitativ forskning viser, at civilsamfundsbaserede træningsfællesskaber kan tilbyde et trygt og udfordrende miljø, hvor fysisk aktivitet kan integreres på lige vilkår med andre (10). WHO anbefaler tilsvarende en civilsamfundsbaseret tilgang til mental sundhed, der kan reducere stigmatisering og understøtte personlig recovery (11,12). Samlet peger dette på, at spørgsmålet ikke længere handler om effekten af fysisk aktivitet, men om, hvordan civilsamfundets fællesskaber kan bringes mere målrettet i spil.

Hvad er det nye?
Det centrale spørgsmål er ikke længere, om fysisk aktivitet virker – det er veldokumenteret. Fokus bør i stedet rettes mod, hvordan lettilgængelige og inkluderende træningsfællesskaber i civilsamfundet kan understøtte deltagelse blandt mennesker med psykiske lidelser.

Lancet Psychiatry Commission har for nylig udgivet en rapport med særligt fokus på implementering af livsstilsinterventioner – herunder fysisk aktivitet – som en integreret del af behandlingen og rehabiliteringen af mennesker med psykiske lidelser. Rapporten understreger behovet for borgernære løsninger, der bygger bro mellem sundhedsvæsenet og civilsamfundet (13). For at skabe et samlet overblik over, hvordan sådanne borgernære løsninger aktuelt er organiseret og implementeret i praksis, præsenteres eksempler fra internationale peer-reviewede tidsskrifter samt enkelte lokale danske initiativer i henholdsvis tabel 1 og 2.

Tabellerne har et deskriptivt formål og sammenfatter centrale karakteristika ved udvalgte træningsinterventioner uden intention om at vurdere effekter, intern validitet eller studiedesign. Udvælgelsen er foretaget som en narrativ, ikke-systematisk kortlægning af feltet og præsenteres som illustrative cases, der fremhæver centrale organisatoriske og praksisnære tilgange frem for at give et udtømmende eller repræsentativt overblik.

Tabel 1: Træningsinterventioner integreret i civilsamfundet for mennesker med psykiske lidelser afrapporteret i internationale peer review tidsskrifter

Program (Land)	Studiedesign (år)	Formål (varighed)	Målgruppe (n)	Setting
COPUS (DK)	Pilotstudie (2021) (14) Kvalitativ evaluering (2019) (10)	Gennemførbarheden af superviseret HIFT (8 uger)	Unge voksne, FEP (n = 25)	Kommercielt træningscenter
Vega Exercise Community (DK)	RCT (2026) (15)	Effekten af superviseret HIFT på personlig recovery (12 måneder)	Unge voksne, SMI (n = 226)	Kommercielt funktionelt træningscenter
IBEEP (UK)	Pilotstudie (2018) (16) 6 måneders opfølgning (2018) (17) Kvalitativ evaluering (2018) (18)	Gennemførbarheden af superviseret og individualiseret træningsforløb (10 uger)	Unge voksne FEP (n = 51)	Lokale fitnesscentre
InSHAPE (US)	RCT (2013) (19) (2015) (20) (2023) (21) Kvalitativ evaluering (2015) (22)	Effekten af et Fitness Health Mentor Program på fysisk fitness og vægt (12 måneder)	Voksne, SMI, BMI >25 (n = 133) (19) (n = 210) (20) (n = 1348) (21)	Lokale fitnesscentre
NEW-R (US)	RCT (2023) (23)	Effekten af en peer-styret kombineret træning- og kostintervention på kompetencer og adfærd rettet mod kost, motion og vægtkontrol (8 uger)	Voksne, psykisk sårbarhed (n = 113)	Centre for nære psykiatriske tilbud
FITMIND (HK)	Pilotstudie (2023) (24)	Gennemførbarheden af et superviseret, kombineret træning- og yogaprogram (12 uger)	Voksne, psykose lidelser (n = 49)	Centre for nære psykiatriske tilbud
FEEP-fit (US)	Betalt åbent studie  (2021) (25)	Gennemførbarheden af superviseret HIIT for unge voksne med psykose og ændringen på stillesiddende adfærd, fysisk aktivitetsniveau, fysiologiske- og psykologiske endepunkter. (11 uger)	Unge voksne, FEP (n = 16)	Lokalt fitnesscenter
Psykiatrialliansen (NO)	Kvalitativ evaluering (2025) (26)	Oplevelse af deltagelse i ugentlige gratis idrætsaktiviteter (fx fodbold, styrketræning, yoga) faciliteret af frivillige trænere.	Voksne, psykisk sårbarhed og/eller skadeligt brug af alkohol eller stoffer *(n = 450)	Sportsfaciliteter

Tabel 2: Danske træningsinitiativer integreret i civilsamfundet for mennesker med psykiske lidelser

Programnavn (link)	Formål og indhold	Setting
Idræt for Sindet (https://dai-sport.dk/idraet-for-sindet/)	Landsdækkende initiativ under Dansk Arbejder Idræt (DAI).  Fokus: fremme fysisk aktivitet og skabe sociale fællesskaber for personer med psykisk sårbarhed.  Indhold: Tilbyder ugentlig træning i forskellige former.	Ca. 38 kommuner, lokale idrætsforeninger drevet af frivillige.
Idrætsforeningen Kæmperne  (https://ifk98.dk/default.aspx)	Idrætsforening for voksne med psykiske/sociale udfordringer.  Fokus: fysisk og mental trivsel i et socialt trygt miljø. Indhold: tilbyder træning, turneringer og sociale aktiviteter.	Lokalt forankret forening med bredt aktivitetsudbud.
MotionsCafé (Håb i Psykiatrien) (https://haabipsykiatrien.dk/motionscafe/)	Gratis træningsfællesskab under “Håb i Psykiatrien” for personer med tilknytning til Region Hovedstadens Psykiatri.  Fokus: bro mellem psykiatrisk behandling og hverdagsliv, Indhold: Tilbyder gruppebaseret motion tilpasset alle niveauer, social støtte og sund frokost efter hver session.	Året rundt, faste lokationer, frivillige og fagpersoner.
Skjold Brødre (https://www.bkskjold.dk/hold/skjold-brodrene)	Gratis fodboldtræning for mænd med psykisk sårbarhed. Fokus: Går mere op i fællesskab end at vinde. Alle kan være med. Indhold: Ugentlig organiseret fodboldtræning med træner, der står for opvarmning, lidt øvelser og hyggekamp.	Året rundt, faste lokationer, fodboldtræner.

Hvem
Ifølge European Psychiatric Association (EPA) (3,27) vurderes fysisk aktivitet som en effektiv intervention på tværs af psykiatriske diagnoser. Ved bipolar lidelse kan fysisk aktivitet støtte under depressive faser, men forværre maniske episoder (28,29). Hos personer med anoreksi og bulimi kan overdreven træning være en del af sygdomsbilledet, og her kan reduktion eller midlertidigt ophør være nødvendigt (30). Tidlig vurdering af aktivitetsniveau anbefales (31). EPA fremhæver, at superviseret træning under ledelse af sundhedsprofessionelle giver de mest konsistente resultater (3,27), mens rammer uden for behandlingspsykiatrien kan indebære andre behov for støtte. Litteraturen peger på potentielle risici som social eksklusion og negative sociale sammenligninger, som i enkelte tilfælde kan medføre symptomforværring (4). Disse forhold er dog kun sporadisk adresseret i eksisterende studier, hvilket understreger betydningen af nøje overvejelse af deltagernes forudsætninger og behov ved henvisning eller introduktion til træningsaktiviteter uden for behandlingspsykiatrien.

Hvad
Der foreligger ikke entydig evidens for, at én specifik træningstype er mest effektiv for personer med psykisk lidelse (32). Historisk har aerob træning været genstand for særlig opmærksomhed på grund af veldokumenterede effekter på det metaboliske helbred (1) og mulige neurobiologiske tilpasninger, som er relevante ved flere psykiatriske lidelser (9). I senere år er styrketræning blevet fremhævet som en ligeværdig og til tider mere gennemførbar træningsform, både alene og i kombination med aerob træning (32). Hertil kommer en lang tradition for lavintensive aktiviteter som yoga, der generelt er kendetegnet ved høj gennemførbarhed og dokumenteret effekt på kliniske symptomer, om end uden tilsvarende virkning på metaboliske risikofaktorer (32,33). 

Valg af træningsform bør derfor tage udgangspunkt i den enkelte deltagers symptomer, præferencer, ressourcer og aktuelle sygdomsfase. I visse perioder kan det være vigtigere at understøtte opstart og etablering af fysisk aktivitet end at fokusere på valg af specifikke træningsmodaliteter (34). Dette afspejles også i generelle anbefalinger, hvor selv små mængder fysisk aktivitet betragtes som væsentlige fremskridt, særligt for mennesker med psykisk sygdom (35). Ovenstående eksempler på træningsfællesskaber i civilsamfundet arbejder typisk med kombinerede eller skiftende træningsformer, hvilket kan bidrage til både fysisk kapacitetsopbygning og meningsfuld deltagelse i sociale sammenhænge.

Hvor
Træningsinitiativer for mennesker med psykiske lidelser varierer betydeligt i deres organisatoriske forankring, og denne variation har væsentlig betydning for tilgængelighed, støttebehov og muligheder for længerevarende deltagelse. Nogle initiativer er primært forsknings- eller klinikbaserede og gennemføres i faciliterede rammer uden egentlig civilsamfundsforankring, som eksempelvis IBEEP og FEEP-fit. Her fungerer træningen som en afgrænset intervention med en klar struktur, men ofte uden en naturlig overgang til fortsat deltagelse efter projektafslutning. Andre initiativer repræsenterer en hybridmodel, hvor træningsaktiviteterne foregår i civilsamfundets fysiske rammer, men i tæt samarbejde med offentlige aktører og med særlige tilbud for mennesker med psykisk sygdom. COPUS, Vega Exercise Community, FITMIND, InSHAPE og NEW-R er eksempler på sådanne modeller, hvor der arbejdes med overgangsstøtte og gradvist øget selvstændighed. Derudover findes tilbud, der er fuldt forankret i civilsamfundets egne organisationer, som Idræt for Sindet, Idrætsforeningen Kæmperne, MotionsCafé, Skjold Brødre og Psykiatrialliansen. Samlet set illustrerer denne variation, at organiseringen af træningsfællesskaber har væsentlig betydning for både tilgængelighed og fastholdelse.

Hvordan
Udfordringer som lav energi, angst, social tilbagetrækning, varierende funktionsniveau og begrænset adgang til trygge træningsmiljøer kan gøre det vanskeligt for mennesker med psykisk sygdom at opretholde fysisk aktivitet (36). Forskning peger på, at motivation og adfærdsændring bedst understøttes, når træningen tilbydes i rammer, der giver mulighed for struktur, støtte, autonomi og oplevelse af mestring (37,38). Det sociale fællesskab spiller ofte en central rolle, og praktisk, emotionel og social støtte kan være afgørende for at etablere og fastholde deltagelse (39). I civilsamfundsbaserede fællesskaber kan denne støtte antage andre former end i kliniske miljøer, hvilket gør tydelige modeller for overgang og opfølgning særligt relevante. Brobygningsmodeller som social henvisning kan facilitere forbindelsen mellem behandlingssystemet og civilsamfundet og sikre, at deltageren introduceres på en måde, der tager højde for individuelle behov, samtidig med at der etableres kontinuitet på tværs af sektorer (40). Hensigten er, at fysisk aktivitet ikke kun bliver en del af et tidsafgrænset behandlingsforløb, men integreres som en meningsfuld og vedvarende del af hverdagslivet.

Vigtigste punkter til den kliniske praksis
Forfatterne anbefaler følgende ift. træningsfællesskaber for mennesker med psykiske lidelser:

• Start tidligt med et forebyggende fokus for at reducere fysisk komorbiditet og inaktivitet. 
• Forankr indsatsen i motivationsteori og adfærdsændring, og adresser typiske barrierer som lav energi, angst og social isolation. 
• Tilbyd fleksible og gradvise opstartsforløb, der tager højde for individuelle ressourcer og sygdomsfaser. 
• Sørg for tilgængelige tilbud på tværs af sektorer, med brobygning mellem sundhedsvæsen og civilsamfund. 
• Hæv kompetenceniveauet hos fagpersoner, så træning kan understøttes og superviseres af personale med viden om fysisk aktivitet og psykisk sygdom.

Referencer
1. Firth J, Siddiqi N, Koyanagi A, Siskind D, Rosenbaum S, Galletly C, et al. The Lancet Psychiatry Commission: a blueprint for protecting physical health in people with mental illness. The Lancet Psychiatry. 2019 Aug 1;6(8):675–712. 
2. Vancampfort D, Firth J, Schuch FB, Rosenbaum S, Mugisha J, Hallgren M, et al. Sedentary behavior and physical activity levels in people with schizophrenia, bipolar disorder and major depressive disorder: a global systematic review and meta-analysis. World Psychiatry [Internet]. 2017 Oct 1 [cited 2024 Dec 23];16(3):308–15. Available from: https://onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.1002/wps.20458
3. Stubbs B, Vancampfort D, Hallgren M, Firth J, Veronese N, Solmi M, et al. EPA guidance on physical activity as a treatment for severe mental illness: a meta-review of the evidence and Position Statement from the European Psychiatric Association (EPA), supported by the International Organization of Physical Therapists in Mental . Eur Psychiatry [Internet]. 2018 Oct 1 [cited 2022 Dec 12];54:124–44. Available from: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/30257806/
4. Brooke LE, Lin A, Ntoumanis N, Gucciardi DF. Is sport an untapped resource for recovery from first episode psychosis? A narrative review and call to action. Early Interv Psychiatry. 2019 Jun 1;13(3):358–68. 
5. Soundy A, Freeman P, Stubbs B, Probst M, Roskell C, Vancampfort D. The Psychosocial Consequences of Sports Participation for Individuals with Severe Mental Illness: A Metasynthesis Review. Adv Psychiatry. 2015 Feb 23;2015:1–8. 
6. Brooke LE, Gucciardi DF, Ntoumanis N, Chapman MT, Lines RLJ, Perry Y, et al. Enhancing functional recovery for young people recovering from first episode psychosis via sport-based life skills training: outcomes of a feasibility and pilot study. Heal Psychol Behav Med [Internet]. 2022 [cited 2025 Feb 21];10(1):1136–58. Available from: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/36437870/
7. Korman N, Stanton R, Vecchio A, Chapman J, Parker S, Martland R, et al. The effect of exercise on global, social, daily living and occupational functioning in people living with schizophrenia: A systematic review and meta-analysis. Schizophr Res [Internet]. 2023 Jun 1 [cited 2024 Dec 27];256:98–111. Available from: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/37209456/
8. Vella SA, Sutcliffe JT, Fernandez D, Liddelow C, Aidman E, Teychenne M, et al. Context matters: A review of reviews examining the effects of contextual factors in physical activity interventions on mental health and wellbeing. Ment Health Phys Act [Internet]. 2023 Oct 1 [cited 2025 Oct 13];25:100520. Available from: https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S1755296623000182
9. Ibáñez Román J, Jezek A, Hansen S, Møller S, Petersen C. Fysisk aktivitets betydning for personer med angst og depression: Litteraturgennemgang med fokus på hvordan fysisk aktivitet bidrager til reducering af symptomer og øget mestring. Syddansk Univ Statens Inst Folk. 2021;107. 
10. Larsen LQ, Schnor H, Tersbøl BP, Ebdrup BH, Nordsborg NB, Midtgaard J. The impact of exercise training complementary to early intervention in patients  with first-episode psychosis: a qualitative sub-study from a randomized controlled feasibility trial. BMC Psychiatry. 2019 Jun;19(1):192. 
11. World Health Organization. Comprehensive mental health action plan 2013–2030. World Health Organization; 2021. v, 30 p. 
12. Anthony WA. Recovery from mental illness: The guiding vision of the mental health service system in the 1990s. Psychosoc Rehabil J. 1993 Apr;16(4):11–23. 
13. Teasdale SB, Machaczek KK, Marx W, Eaton M, Chapman J, Milton A, et al. Implementing lifestyle interventions in mental health care: third report of the <em>Lancet Psychiatry</em> Physical Health Commission. The Lancet Psychiatry [Internet]. 2025 Sep 1;12(9):700–22. Available from: https://doi.org/10.1016/S2215-0366(25)00170-1
14. Midtgaard J, Schnor H, Bjerre ED, Jespersen T, Jelsøe N, Frølund N, et al. Exercise training complementary to specialised early intervention in patients with first-episode psychosis: a feasibility randomised trial. Pilot Feasibility Stud 2021 71 [Internet]. 2021 Aug 19 [cited 2021 Aug 30];7(1):1–11. Available from: https://pilotfeasibilitystudies.biomedcentral.com/articles/10.1186/s40814-021-00900-5
15. Rafn BS, Andersen MF, Sørensen V, Bjerre ED, Baandrup L, Vernal DL, et al. Value of gym-based group exercise versus usual care for young adults receiving antipsychotic medication: study protocol for the multicenter randomized controlled Vega trial. BMC Psychiatry [Internet]. 2023 Aug 30 [cited 2024 Jun 15];23(1):634. Available from: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/37648977/
16. Firth J, Carney R, Elliott R, French P, Parker S, McIntyre R, et al. Exercise as an intervention for first‐episode psychosis: a feasibility study. Early Interv Psychiatry [Internet]. 2018 Jun 14 [cited 2021 Aug 24];12(3):307–15. Available from: https://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/eip.12329
17. Firth J, Carney R, French P, Elliott R, Cotter J, Yung AR. Long‐term maintenance and effects of exercise in early psychosis. Early Interv Psychiatry [Internet]. 2018 Aug 1 [cited 2021 Aug 17];12(4):578. Available from: /pmc/articles/PMC6099223/
18. Firth J, Carney R, Jerome L, Elliott R, French P, Yung AR. The effects and determinants of exercise participation in first-episode psychosis: A qualitative study. BMC Psychiatry [Internet]. 2016 Feb 20 [cited 2025 Feb 13];16(1):1–9. Available from: https://bmcpsychiatry.biomedcentral.com/articles/10.1186/s12888-016-0751-7
19. Bartels SJ, Pratt SI, Aschbrenner KA, Barre LK, Jue K, Wolfe RS, et al. Clinically significant improved fitness and weight loss among overweight persons with serious mental illness. Psychiatr Serv [Internet]. 2013 Aug 1 [cited 2025 Feb 13];64(8):729–36. Available from: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/23677386/
20. Bartels SJ, Pratt SI, Aschbrenner KA, Barre LK, Naslund JA, Wolfe R, et al. Pragmatic replication trial of health promotion coaching for obesity in serious mental illness and maintenance of outcomes. Am J Psychiatry [Internet]. 2015 Apr 1 [cited 2025 Feb 13];172(4):344–52. Available from: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/25827032/
21. Pratt SI, Ferron JC, Wolfe R, Xie H, Brunette M, Santos M, et al. Healthy choices, healthy changes: A randomized trial of incentives to promote healthy eating and exercise in people with schizophrenia and other serious mental illnesses. Schizophr Res [Internet]. 2023 May 1 [cited 2025 Feb 13];255:1–8. Available from: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/36933290/
22. Lesley ML, Livingood K. Assessing sustainability of InSHAPE participants’ fitness activities in a community mental health setting. J Psychosoc Nurs Ment Health Serv [Internet]. 2015 [cited 2025 Feb 13];53(2):46–53. Available from: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/25654576/
23. Brown C, Cook JA, Jonikas JA, Steigman PJ, Burke-Miller J, Hamilton MM, et al. Nutrition and Exercise for Wellness and Recovery: A Randomized Controlled Trial of a Community-Based Health Intervention. Psychiatr Serv [Internet]. 2023 May 1 [cited 2025 Feb 13];74(5):463–71. Available from: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/36377367/
24. Suen YN, Lee EHM, Lam COB, Hui CLM, Chan SKW, Chang WC, et al. Evaluating a pilot community-based FITMIND exercise programme for psychosis in Hong Kong. BMC Psychiatry [Internet]. 2023 Dec 1 [cited 2025 Feb 13];23(1):1–8. Available from: https://bmcpsychiatry.biomedcentral.com/articles/10.1186/s12888-023-04901-x
25. Browne J, Cather C, Zvonar V, Thayer K, Skiest H, Arntz D, et al. Developing a Sound Body: Open Trial Results of a Group Healthy Lifestyle Intervention for Young Adults with Psychosis. Community Ment Health J [Internet]. 2021 Jul 1 [cited 2025 Feb 13];57(5):864–71. Available from: https://link.springer.com/article/10.1007/s10597-020-00655-y
26. Nesse L, Borg M, Karlsson B. There Are No Thresholds Here: Social Inclusion Among the Participants of a Community Sports Initiative. Soc Incl [Internet]. 2025 Jan 30 [cited 2025 Mar 14];13. Available from: https://www.cogitatiopress.com/socialinclusion/article/view/9284
27. Maurus I, Wagner S, Spaeth J, Vogel A, Muenz S, Seitz V, et al. EPA guidance on lifestyle interventions for adults with severe mental illness: A meta-review of the evidence. Eur Psychiatry [Internet]. 2024 Dec 10 [cited 2025 Jan 14];67(1):e80. Available from: https://www.cambridge.org/core/journals/european-psychiatry/article/epa-guidance-on-lifestyle-interventions-for-adults-with-severe-mental-illness-a-metareview-of-the-evidence/A9A222D988A107082ACB5A5789FF2840
28. Malhi GS, Byrow Y. Exercising control over bipolar disorder. BMJ Ment Heal [Internet]. 2016 Nov 1 [cited 2024 Dec 27];19(4):103–5. Available from: https://mentalhealth.bmj.com/content/19/4/103
29. Wright K, Armstrong T, Taylor A, Dean S. ‘It’s a double edged sword’: A qualitative analysis of the experiences of exercise amongst people with Bipolar Disorder. J Affect Disord. 2012 Feb 1;136(3):634–42. 
30. Rizk M, Mattar L, Kern L, Berthoz S, Duclos J, Viltart O, et al. Physical Activity in Eating Disorders: A Systematic Review. Nutrients. 2020 Jan;12(1). 
31. Rosenbaum S, Morell R, Abdel-Baki A, Ahmadpanah M, Anilkumar T V, Baie L, et al. Assessing physical activity in people with mental illness: 23-country reliability  and validity of the simple physical activity questionnaire (SIMPAQ). BMC Psychiatry. 2020 Mar;20(1):108. 
32. Noetel M, Sanders T, Gallardo-Gómez D, Taylor P, Del Pozo Cruz B, Van Den Hoek D, et al. Effect of exercise for depression: systematic review and network meta-analysis of randomised controlled trials. BMJ [Internet]. 2024 [cited 2024 Dec 27];384. Available from: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/38355154/
33. Brinsley J, Schuch F, Lederman O, Girard D, Smout M, Immink MA, et al. Effects of yoga on depressive symptoms in people with mental disorders: a systematic review and meta-analysis. Br J Sports Med [Internet]. 2021 Sep 1;55(17):992 LP – 1000. Available from: http://bjsm.bmj.com/content/55/17/992.abstract
34. Kandola AA, Osborn DPJ. Physical activity as an intervention in severe mental illness. BJPsych Adv [Internet]. 2022 Mar [cited 2022 Oct 27];28(2):112–21. Available from: https://www-cambridge-org.ep.fjernadgang.kb.dk/core/journals/bjpsych-advances/article/physical-activity-as-an-intervention-in-severe-mental-illness/710228AD691DFFABE6A6E150CA7F0AE3
35. Sundhedsstyrelsen. Anbefalinger om fysisk aktivitet og stillesiddende tid for voksne (18 til 64 år) [Internet]. 2024. Available from: https://www.sst.dk/da/Fagperson/Forebyggelse-og-tvaergaaende-indsatser/Fysisk-aktivitet/Anbefalinger-om-fysisk-aktivitet/Voksne-18-64-aar
36. Firth J, Rosenbaum S, Stubbs B, Gorczynski P, Yung AR, Vancampfort D. Motivating factors and barriers towards exercise in severe mental illness: A systematic review and meta-analysis. Psychol Med. 2016 Oct 1;46(14):2869–81. 
37. Farholm A, Sørensen M. Motivation for physical activity and exercise in severe mental illness: A systematic review of intervention studies. Int J Ment Health Nurs [Internet]. 2016 Jun 1 [cited 2025 Feb 13];25(3):194–205. Available from: https://openurl-ebsco-com.ez-scv.statsbiblioteket.dk/contentitem/doi:10.1111/inm.12214?sid=ebsco:plink:crawler&id=ebsco:doi:10.1111/inm.12214&crl=c
38. Farholm A, Sørensen M. Motivation for physical activity and exercise in severe mental illness: A systematic review of cross-sectional studies. Int J Ment Health Nurs [Internet]. 2016 Mar 1 [cited 2025 Feb 13];25(2):116–26. Available from: https://openurl-ebsco-com.ez-scv.statsbiblioteket.dk/contentitem/doi:10.1111/inm.12217?sid=ebsco:plink:crawler&id=ebsco:doi:10.1111/inm.12217&crl=c
39. Quirk H, Hock E, Harrop D, Crank H, Peckham E, Traviss-Turner G, et al. Understanding the experience of initiating community-based group physical activity by people with serious mental illness: A systematic review using a meta-ethnographic approach. Eur Psychiatry [Internet]. 2020 [cited 2022 Dec 12];63(1). Available from: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/33087211/
40. Midtgaard J, Christensen JR, MacDonald CS, Færch M. Social prescribing i bekæmpelse af ensomhed og understøttelse af fysisk aktivitet. Ugeskr Laeger [Internet]. 2023;185:V09220. Available from: https://ugeskriftet.dk/videnskab/social-prescribing-i-bekaempelse-af-ensomhed-og-understottelse-af-fysisk-aktivitet